Hjem » Ceremonien » Forskellen på en begravelse og en bisættelse

Selvom vi i daglig tale omtaler det sidste farvel med den døde som en begravelse, findes der faktisk mange forskellige muligheder for hvor og hvordan det sidste farvel kan foregå. Vi giver dig her et overblik over, hvad der er af muligheder.

5 ting du skal vide om begravelse og bisættelse

  • I danmark har vi 2 tilladte begravelsesformer. Bisættelse og begravelse
  • Ca. 80% vælger i dag en bisættelse, hvorimod kun ca. 20% en begravelse
  • Der er flere muligheder for valg af begravelsessted når man vælger en bisættelse. F.eks. Skoven, hjemme eller askespredning på havet
  • Man får typisk udleveret urnen med afdødes aske 8 – 14 dage efter kremeringen
  • I dag kan man blive begravet på særlige afdelinger af kirkegårde for ateister, muslimer eller hjemløse

Kan vi hjælpe dig?

Kan vi hjælpe dig? Ring til os på 78 70 63 63, eller udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig.


Hvad er forskellen på en begravelse og en bisættelse?

I Danmark har vi 2 tilladte begravelsesformer. Bisættelse eller begravelse. Forskellen er, hvordan kisten håndteres efter ceremonien i kirken eller kapellet. Ved en begravelse nedsænkes kisten i jorden på gravpladsen. Ved en bisættelse bæres kisten ud til bedemandens rustvogn, der kører kisten til krematoriet.

Ved en begravelse beder præsten en bøn efter nedsænkelsen af kisten, inden de velkendte ord “Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå” siges, imens der kastes jord på kisten tre gange. Afslutningsvist bedes Fadervor, præsten lyser velsignelsen og forsamlingen synger en salme.

Ved en bisættelse sker jordpåkastelsen inde i kirken, alt imens præsten siger de samme ord, som han ville gøre ved graven. Efterfølgende synger forsamlingen en salme, inden kisten bæres ud til rustvognen, hvor de pårørende tager afsked med den døde.

Mange vælger at arrangere en komsammen efter både en begravelse og en bisættelse. Efter en begravelseskomsammen kan man besøge gravstedet, der nu er tildækket og pyntet med blomster.

Asken fra krematoriet udleveres til familien 8-14 dage efter kremering. Her afholdes typisk en mindre ceremoni for nærmeste familie i forbindelse med nedsænkning af urnen.

Særlige ønsker til gravsted

Vælger man en begravelse, har man også valgt, at man vil ligge på en kirkegård. Der er forskellige muligheder på de forskellige kirkegårde. Typisk har man sin egen lille gravplads, men der er også muligheder for at begrave kister i fællesgrav med en enkelt stenplade eller helt anonymt. Vælger man kremering er mulighederne større. Her har man de samme muligheder som med kiste, men man kan også vælge en skovkirkegård, en klitkirkegård, et kolumabarium, at få strøet asken på havet eller en begravelse på egen grund. Sidstnævnte kræver dog en særlig tilladelse fra Kirkeministeriet. Ved det afsluttende ritual skal der ikke være en præst til stede, medmindre de efterladte ønsker det, men graveren skal inddrages på en kirkegård, så nedsænkningen sker korrekt.

Det er også muligt at vælge at blive begravet på særlige afdelinger af kirkegårde, som for eksempel muslimske eller kinesiske gravpladser og i 2013 åbnede Vestre Kirkegård i København sine første gravpladser for ateister, som er helt uden religiøse symboler. Der findes også fællesskaber for homoseksuelle, buddhister og hjemløse, som ønsker at bevare det fællesskab, de havde mens de levede.