32 27 84 44 Døgnåbent

Din nærmeste rådgiver

Din jurist i Aabenraa

H.P. Hanssensgade 42, Aabenraa (kun ved bestilt tid, ingen drop in)

Vi hjælper dig med jura i Aabenraa

Branchens højeste kundetilfredshed

4,9 ud af 5 fra 1000+ anmeldelser

Bred juridisk kompetence

Vores jurister har erfaring inden for familieret, ejendom, virksomheder m.m.

Hurtig hjælp lokalt og online

Hvor, hvornår og hvordan det passer dig

Velkommen til Lavendla Jura Aabenraa

Din personlige jurist, der hjælper dig med alt inden for familieret.

Vores erfarne familiejurister i Aabenraa får ofte opgaver, der vedrører boopgørelse, arveskifte, testamente, bodeling, gavebrev, ægteskabsaftaler, samboaftaler, forældremyndighedstvister og andre typer af familieretlige sager. Derudover arbejder flertallet af vores jurister med sager, der vedrører virksomheder, ejendomme, udenlandssager og andre specialområder.

Lavendlas jurister er tilgængelige for både lokale fysiske møder og online-møder. Vi tilpasser os efter din situation og det, der passer dig bedst.

Du kan selv vælge en jurist på hjemmesiden, som du mener passer til din sag. Du kan læse juristens anmeldelser, se deres tidsskema, baggrund og uddannelse. Hvis du foretrækker det, hjælper vi med at forbinde dig til en jurist – udfyld da vores kontaktformular, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Velkommen til at kontakte os hos Lavendla Jura Aabenraa. Vores mål er at gøre det svære lettere.

SÃ¥dan fungerer det

Sådan hjælper vi dig med juridiske spørgsmål, trin for trin.

1. FÃ¥ en personlig jurist

Vælg selv eller få hjælp af os, så finder vi en jurist, der passer til jer.

2. Møde i vores lokaler, hos jer eller online

Gennemgå sammen med juristen, hvilken type spørgsmål I har brug for hjælp til.

3. Små eller store opgaver

Hurtig hjælp med juridiske spørgsmål som f.eks. boopgørelse, testamente, ægtepagt, samlivskontrakt og lignende, men også længere tvister og sager.

Sådan kan vores rådgivere i Aabenraa hjælpe

Boopgøerelse

Processen hvor en afdøds ejendele og økonomiske forhold opgøres og fordeles mellem arvingerne. Det er en vigtig del af dødsbobehandlingen og sikrer, at alle forpligtelser afvikles korrekt, før arven kan udbetales.

Boopgøerelse

Dødsbobehandling

Dødsbobehandling er den juridiske og praktiske proces, der finder sted, når en person afgår ved døden. Det indebærer administration af afdødes aktiver, gæld og fordeling af arv i henhold til lovgivning og eventuelt testamente.

Dødsbobehandling

Betaling af regninger

Når en person afgår ved døden, opstår der ofte spørgsmål om, hvordan man håndterer betaling af afdødes regninger. Det er vigtigt at forstå procedurerne for at sikre en korrekt og lovmæssig håndtering af afdødes økonomiske forpligtelser.

Betaling af regninger ved dødsfald

Dødsboskifte

Dødsboskifte er den juridiske proces, hvor en afdøds formue og gæld bliver gjort op og fordelt mellem arvingerne. Skiftet kan ske på forskellige måder afhængigt af boets størrelse og arvingernes ønsker.

Dødsboskifte

Privat skifte

Privat skifte er en skifteform, hvor arvingerne selv administrerer boet uden involvering af en bobestyrer. Dette giver større kontrol og fleksibilitet.

Privat skifte

Forenklet privat skifte

Denne skifteform er relevant, når boet opfylder visse betingelser, og arvingerne ønsker en hurtig og smidig behandling.

Forenklet privat skifte

Arveregler og arveloven

I Danmark er arvereglerne fastsat i arveloven, der bestemmer, hvem der har ret til arv, hvordan den fordeles, og hvilke muligheder der findes for at oprette et testamente. Det er afgørende at kende reglerne, så man kan planlægge sin arv og undgå uenigheder.

Arveregler og arveloven

Testamente

Et testamente giver en person mulighed for at bestemme, hvordan hans eller hendes formue skal fordeles efter døden. Ved at oprette et testamente kan man sikre, at arven fordeles i overensstemmelse med ens ønsker og minimere risikoen for arvekonflikter.

Testamente

Uskiftet bo

Uskiftet bo er en ordning, hvor den efterlevende ægtefælle kan udsætte arvefordelingen med afdødes børn. Dette betyder, at den længstlevende ægtefælle kan fortsætte med at råde over boet, uden at der sker en umiddelbar fordeling af arven til børnene.

Uskiftet bo

Ægtepagt

En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller, der regulerer formueforholdene i ægteskabet. Uden en ægtepagt har ægtefæller automatisk formuefællesskab, hvilket betyder, at alt, hvad de ejer, deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse eller død. En ægtepagt kan sikre en anden fordeling af aktiverne.

Ægtepagt

Bodeling

Bodeling er den juridiske proces, hvor et ægtepars formue og aktiver deles i forbindelse med separation, skilsmisse eller dødsfald. Reglerne for bodeling i Danmark afhænger af, om parterne har oprettet en ægtepagt eller ej.

Bodeling

Gavebrev

Et gavebrev er et juridisk dokument, der bekræfter en gave fra en person (gavegiver) til en anden (gavemodtager). Gavebrevet sikrer, at gaven er juridisk bindende, og at der ikke opstår tvivl om overdragelsen. Det kan bruges til at give penge, ejendom eller andre værdier og kan indeholde særlige betingelser.

Gavebrev

Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt er en juridisk aftale, der giver en person (fuldmægtigen) ret til at handle på dine vegne, hvis du en dag ikke længere selv kan træffe beslutninger. Dette kan være relevant i tilfælde af sygdom, demens eller andre forhold, der påvirker din evne til at tage vare på dine økonomiske og personlige interesser.

Fremtidsfuldmagt

Fuldmagt

En fuldmagt er en juridisk aftale, der giver en person (fuldmægtigen) ret til at handle på en anden persons (fuldmagtsgiverens) vegne. Den kan bruges i mange forskellige situationer, såsom økonomiske dispositioner, juridiske anliggender eller sundhedsmæssige beslutninger.

Fuldmagt

Skiftefuldmagt

En skiftefuldmagt er et juridisk dokument, der giver en person ret til at handle på vegne af andre arvinger i forbindelse med behandlingen af et dødsbo. Den kan være en stor hjælp, hvis der er flere arvinger, men kun én person skal varetage det praktiske arbejde med boet.

Skiftefuldmagt

Kontakt os

Ring til os på eller send dine oplysninger, og vi forbinder dig direkte med en rådgiver. Vi vender tilbage til dig for at bekræfte tid og sted.

Spørgsmål og svar

Hvad indebærer en boopgørelse?

Boopgørelse er processen, hvor en afdøds ejendele og økonomiske forhold opgøres og fordeles mellem arvingerne. Det er en vigtig del af dødsbobehandlingen og sikrer, at alle forpligtelser afvikles korrekt, før arven kan udbetales.

En boopgørelse indebærer følgende trin:

  1. Registrering af aktiver og passiver – Alle afdødes ejendele og gæld opgøres.
  2. Valg af skifteform – Arvingerne beslutter, om boet skal skiftes privat eller behandles af en bobestyrer.
  3. Betaling af gæld og omkostninger – Eventuelle lån, skatter og andre forpligtelser afvikles.
  4. Fordeling af arv – Når alle forpligtelser er afviklet, kan arven fordeles til arvingerne.

Hvad er privat skifte?

Det betyder, at arvingerne selv står for dødsboets opgørelse og fordeling.

Det indebærer, at de håndterer alle praktiske og juridiske aspekter af skiftet, herunder opgørelse af boets aktiver og gæld, betaling af kreditorer og fordeling af arv.

For at vælge privat skifte skal arvingerne være enige og opfylde visse lovbestemte betingelser.

Hvem arver ifølge arveloven?

Arveloven opdeler arvinger i tre arveklasser:

  1. Første arveklasse: Afdødes ægtefælle og børn, herunder biologiske og adopterede børn. De deler boet mellem sig, hvor ægtefællen som hovedregel får halvdelen, og børnene deler den anden halvdel.
  2. Anden arveklasse: Afdødes forældre og deres efterkommere (afdødes søskende og deres børn).
  3. Tredje arveklasse: Afdødes bedsteforældre og deres efterkommere (afdødes onkler, tanter og deres børn).

Hvis der ikke er arvinger i nogen af disse klasser, går arven til staten.

Hvorfor oprette et testamente?

Selvom arveloven automatisk regulerer, hvordan en afdøds arv fordeles, er der mange situationer, hvor et testamente kan være nødvendigt. Eksempler på, hvorfor man bør oprette et testamente:

  • Minimering af arveafgift – Med et testamente kan man ofte optimere arveafgifterne.
  • Sikring af en samlever – Ugifte samlevere arver ikke hinanden uden et testamente.
  • Særbørn – Hvis man har børn fra tidligere forhold, kan et testamente sikre en retfærdig fordeling.
  • Velgørenhed – Man kan tilgodese en velgørende organisation.
  • Fordeling af aktiver – Hvis man har specifikke ønsker om, hvem der skal arve hvad.

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er en særlig type fuldmagt, der først træder i kraft, hvis du bliver ude af stand til at varetage dine egne forhold. Den adskiller sig fra en almindelig fuldmagt ved at være forberedt til fremtiden og sikrer, at dine økonomiske og personlige interesser bliver håndteret af en person, du selv har valgt.

Den skal oprettes, mens du stadig er ved dine fulde fem. Den skal underskrives foran en notar for at være gyldig og registreres i Fremtidsfuldmagtsregisteret, så den kan træde i kraft, når det bliver nødvendigt.

Hvorfor oprette en ægtepagt?

Der er flere grunde til at oprette en ægtepagt:

  • Fleksibel bodeling ved skilsmisse – Ægtefæller kan pÃ¥ forhÃ¥nd aftale en rimelig fordeling af formuen
  • Beskyttelse af bestemte aktiver – Fx arv, fast ejendom eller virksomheder kan holdes uden for fællesboet.
  • Sikring af økonomisk uafhængighed – Hvis en af parterne har gæld, kan en ægtepagt forhindre, at den anden part hæfter for denne.