Hjem » Planlæg begravelsen » Dødsannoncer – en 250 år gammel tradition

En gang var dødsannoncer kun noget, man fik trykt i avisen. Men med internettet er der kommet et hav af nye muligheder for at minde de afdøde. Vi fortæller lidt om dem her.

5 ting du (måske) ikke vidste om dødsannoncer

  • En dødsannonce informerer omverdenen om, at en person er gået bort
  • De første dødsannoncer blev trykt tilbage i 1770erne
  • Senere begyndte man at skrive fødselsdato og digte i dødsannoncerne
  • Dødsannoncer kan indrykkes i landsdækkende, regionale og lokale aviser
  • I dag kan man også indrykke dødsannoncer på nettet
dødsannonce

Hvad er en dødsannonce?

En dødsannonce er en lille kort annonce i avisen, som fortæller omverdenen, at en person er gået bort. Som oftest indeholder den navn, fødselsdag, dødsdag samt navnene på de pårørende, som har indrykket annoncen. Nogle gange nævnes også offerets stilling, datoen for bisættelsen og et digt, vers eller citat. Dødsannoncer indeholder også ofte en lille illustration af et hjerte, en fugl, et kors eller en rose. Dødsannoncer kan indrykkes før begravelsen eller bisættelsen eller efter med en orientering om dette. Der kan også stå en lille tekst til sidst om, at ”pårørende bedes melde sig”.


Kan vi hjælpe dig?

Kan vi hjælpe dig? Ring til os på 78 70 63 63, eller udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig.


Hvor kan man indrykke en dødsannoncer i dag?

Dødsannoncer har man kunnet indrykke i stort set alle landets landsdækkende, regionale og lokale aviser. Prisen afhænger som regel af mediets størrelse samt, hvor mange mennesker annoncen når ud til. I dette årtusinde er det blevet lige så almindeligt at trykke dødsannoncer på mindesider på nettet. Her kan venner og familie sende blomster til de nærmeste pårørende, give en donation, sende en hilsen, tænde et lys og i det hele taget følge afdødes side, læse information om mindehøjtidelighed og begravelse samt se billeder fra afdødes liv. De fleste af de trykte aviser har også en elektronisk version af deres dødsannoncer, ligesom der findes portaler, der ”henter” dødsannoncer fra offentligt tilgængelige databaser samt fra bedemændene.

Statstidende og på nettet

Det er et lovkrav, at nogle ting omkring et dødsfald skal indrykkes i en dødsannonce i Statstidende. Statstidende er et meddelelsesblad, som udgives af Civilstyrelsen, og som er udkommet siden 1904. Siden 2005 har tidenet udelukkende været digitalt. Årsagen til, at der skal indrykkes en dødsannonce her er, at der kan være ukendte arvinger og kreditorer til afdødes bo, som hermed informeres herom. Hvis de ikke har meldt sig inden otte uger, mister de kravet på deres andel af boet. Det koster i dag 300 kr. at indrykke en dødsannonce i Statstidende.

Historie

De første dødsannoncer blev trykt i 1770erne, selvom det dengang kun var de mest velstående, som havde råd til at bekendtgøre dødsfald via annoncer. Fra begyndelsen af 1900-tallet brugte man dødsannoncen til at bekendtgøre over for familie og venner, at en person var gået bort, samt hvornår begravelsen ville finde sted. I dødsannoncen kunne man læse navn, stilling samt dødsdag.

Fra 1950erne begyndte man at indrykke annoncer, efter at begravelsen eller bisættelsen havde fundet sted. I denne periode begyndte man også at bruge andre udtryk om døden såsom ”sovet stille ind” og ”gået bort”. I 1980erne blev det almindeligt at skrive afdødes fødselsdag i dødsannoncer, mens det i 1990erne blev populært at skrive den dødes navn med fed og bruge, digte, citater og vers i annoncerne.