Hjem » Produkter og Priser » Gravsten og gravsted

En af de store beslutninger, som skal træffes i forbindelse med et dødsfald og en begravelse, er valg af gravsten og gravsted. Vi fortæller her lidt om, hvad du skal tænke på i den forbindelse.

3 ting du skal vide, når du vælger gravsten og gravsted

  • Du kan vælge mellem forskellige typer af gravsted fra urne- og kistegravsteder til de ukendtes grav
  • Alle har ret til at blive begravet på en kirkegård i deres sogn
  • I dag kan du få gravsten, som kan fortælle afdødes historie via en QR-kode
Gravsten og gravsted

Valg af gravsten

Du kan stort set selv vælge, hvilken type og størrelse af sten der skal på kiste- og urnegravstedet udover kirkegårdens egne regler og restriktioner. Måske havde afdøde selv et nedskrevet ønske, eller måske vil du gerne ære ham/hende med en sten, som karakteriserer vedkommende. På fællesgravpladser kan der være regler i forhold til størrelsen. Herudover skal du beslutte dig for indgraveringen: Hvordan skal den graveres, hvilken skrifttype ønsker du, og hvad skal der stå?

I dag er det også blevet almindeligt at sætte symboler på gravstenen, og inden for f.eks. muslimsk kultur er det også normalt med afdødes billede på stenen. Sidste nye trend i den moderne og teknologiske tidsalder er en QR-kode, som sættes på gravstenen eller en lille sokkel ved siden af, som giver adgang til en hjemmeside med afdødes historie, hvis man scanner den.


Kan vi hjælpe dig?

Kan vi hjælpe dig? Ring til os på 78 70 63 63, eller udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig.


Valg af gravsted

I forbindelse med begravelsen skal I beslutte jer for et valg af gravsted. Måske havde afdøde selv en mening om det, men ellers er det jer som pårørende, der skal beslutte, hvad der føles rigtigt for jer. Det kan være, at I har det bedst med et privat gravsted, hvor I kan komme og lægge blomster og gaver til afdøde. Men der kan også være nogle praktiske forhold som afstand til kirkegården, der afgør, hvilket type gravsted I vælger. For at forhøre dig om plads på den kirkegård, du gerne vil ligge på, eller som du som pårørende gerne vil have, at afdøde skal ligge på, skal du kontakte det lokale kirkegårdskontor. De mest almindelige gravsteder er

  • Urnegravsted
  • Kistegravsted
  • Urnegravsted i fællesgrav
  • De ukendtes grav
  • Privat urnenedsættelse
  • Askespredning

Urne- og kistegravsted

Et urnegravsted og et kistegravsted er normalt afgrænset af en hæk, stenkant eller anden form for hegn rundt om. De fleste urnegravsteder er mindst 0,5 m2, mens kistegravstederne er mindst tre m2, så der er plads til en kiste. De fleste kirkegårde har deres eget regelsæt vedrørende dette. Det er som udgangspunkt de nærmeste pårørende, som passer gravstedet, men hvis du ikke har mulighed for dette, kan du betale kirkegården for det. Gravstedet skal holdes pænt i forhold til beplantning og oprydning. Det er også muligt at nedsætte urner på et kistegravsted, hvis der skal ligge flere på gravstedet, eller hvis man gerne vil have mere plads.

Urnefællesgrav

Urnefællesgraven adskiller sig fra urne- og kistegravstedet ved, at gravstederne ikke er adskilt fra hinanden. Ofte ligger der en lille sten eller navneplade på urnefællesgraven, der hvor afdøde ligger begravet. Til gengæld er de ukendtes grav helt anonym, og du ved ikke, hvor på det afmærkede sted, afdøde ligger.

Askespredning og privat urnenedsættelse på grav

Askespredning kræver, at afdøde skriftligt har udtrykt ønske herom. I Danmark er det kun tilladt at sprede asken over åbent vand, og det kræver, at man udfylder en blanket på borger.dk.

Det er også muligt at nedsætte en urne på privat grund, men det kræver også, at du søger tilladelse hos Stiftsøvrigheden i din kommune. Desuden skal en række kriterier være opfyldt

  • Grunden skal være mindst 5000 m2 stor
  • Det er kun urner, som kan nedsættes på private grunde
  • Urnen skal være lavet af vandopløseligt materiale
  • Urnen skal nedsættes i mindst én meters dybde
  • Ejeren forpligter sig via tinglysning til 10 år fra urnens nedsættelse ikke at grave, så urnen bliver berørt
  • Området, hvor urnen nedsættes, må på ingen måde markeres som begravelsesplads

Alle har ret til at blive begravet på en af Folkekirkegårdene i deres bopælssogn, selvom du ikke altid kan være sikker på, at der er plads på lige præcis den kirkegård, du ønsker. Afdøde kan også blive begravet på en anden kirkegård, forudsat at han/hun har en særlig tilknytning til sognet i form af tidligere bopæl, har nære pårørende, der bor der, eller har nære pårørende, som er begravet på en kirkegård i sognet. Du har normalt 20 års brugsret til et kistegravsted og 10 år til urnegravstedet eller fællesgraven. Herefter skal brugsretten fornyes igen.