"Cand.jur. med speciale i familie- og arveret – rådgiver på dansk, tyrkisk og kurdisk.
Nogle møder mig i dyb sorg. Andre står midt i en skilsmisse, bekymrer sig for deres børn eller ønsker at sikre det liv, de har bygget op med én, de elsker. Fælles for dem alle er, at de befinder sig i en overgang – hvor livet forandrer sig, og intet længere føles helt som før.
Jeg er jurist. Men for dem, jeg hjælper, er jeg ofte mere end dét. Jeg lytter, når det gør ondt. Jeg forklarer det svære i et sprog, man kan forstå. Jeg holder roen, når usikkerheden fylder.
Jeg hjælper med testamenter, dødsboer, ægtepagter og bodelinger – men det vigtigste, jeg giver, er ikke papirerne. Det er følelsen af tryghed. At du bliver mødt, hvor du er. At du bliver båret lidt længere, end du troede muligt. Jura handler for mig ikke bare om regler og dokumenter – det handler om mennesker. Om værdighed.
Du behøver ikke have styr på det hele. Du må gerne være i tvivl, være ked af det, trist og sorgfuld - du må gerne være følsom og stille. Hos mig skal du ikke præstere. Du skal bare være menneske.
Og det er nok.
Du er altid velkommen hos mig – præcis som du er."
Med venlig hilsen/Best regards,
Milan C.