Jeg er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1986. Jeg har arbejdet med mange berøringsflader indenfor juraen, både som selvstændig konsulent og offentligt ansat. De seneste mange år har jeg haft fokus på ansættelsesret samt på person-, familie- og arveret. Tidligere har jeg også bevæget mig indenfor strafferetten. Jeg har været frivillig retshjælpsrådgiver og ligeledes været medlem af menighedsråd og her bl.a. udført arbejde som kirketjener. Jeg har altid beskæftiget mig med mennesker, og ofte mennesker, som befandt sig i svære situationer. At hjælpe med at få gjort de svære situationer lidt lettere at komme igennem, er et af mine vigtigste mål.