Bodeling

Hvad er bodeling?

Bodeling er den juridiske opdeling af formue og ejendele ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Udgangspunktet i dansk ret er, at ægtefæller har formuefællesskab – medmindre andet er aftalt i en ægtepagt.

Det betyder, at alt, hvad parret ejer – bortset fra særeje – skal deles ligeligt, med visse undtagelser og fradrag.

Hos Lavendla hjælper vi med at skabe overblik og sikre, at bodelingen sker korrekt – uanset om den sker i forbindelse med skilsmisse eller et dødsbo.

At hjælpe med at få gjort de svære situationer lidt lettere at komme igennem, er et af mine vigtigste mål.

Tina Hjordt, Jurist Lavendla

Bodeling ved skilsmisse

Ved skilsmisse skal ægtefællernes fælles formue deles. Det gælder alt, hvad I hver især har erhvervet under ægteskabet – medmindre der er oprettet en ægtepagt, der gør visse værdier til særeje.

Hvordan foregår bodeling ved skilsmisse

1. Opgørelse af formue
   Begge parters økonomi opgøres, inklusive ejendele, kontanter, investeringer og gæld.
2. Fælleseje fordeles
   Alt, hvad der ikke er særbo, deles ligeligt mellem parterne.
3. Særbo forbliver hos ejeren
   Har I lavet en ægtepagt, undtages særeje fra bodelingen.
4. Gæld fratrækkes
   Kun nettoværdien (aktiver minus gæld) indgår i delingen.

Hos Lavendla hjælper vi med overblik, dokumenter og en retfærdig fordeling – så du undgår unødige konflikter i en i forvejen svær situation.

Bodeling for ugifte par

Ugifte samlevende har ikke automatisk krav på hinandens formue – heller ikke efter mange år sammen. Der gælder ikke regler om formuefællesskab, og hver part beholder som udgangspunkt det, de selv ejer.

Der sker altså ingen bodeling, medmindre:

• I har indgået en samejeaftale, der regulerer fx bolig og fælles ejendele
• En part kan dokumentere krav om kompensation eller medejerskab

Det kan være komplekst at bevise ejerskab eller aftaler uden formelle dokumenter. Vi anbefaler derfor, at samlevende laver en juridisk aftale om økonomi – gerne kombineret med et testamente.

Eksempel på deling af positiv bodel

Lene og Martin skal separeres. Lene har en formue på 1 mio. kr., og Martin har en formue på 2 mio. kr. Deres samlede formue udgør altså 3 mio. kr.

Da de ikke har en ægtepagt og dermed har formuefællesskab, skal formuen deles ligeligt.

Resultat: Lene og Martin ender begge med 1,5 mio. kr. efter bodelingen. Martin skal derfor overføre 500.000 kr. til Lene.

Eksempel på én negativ og én positiv bodel

Katrine og Jonas skal separeres. Katrine har en gæld for 1 mio. kr. (altså en negativ bodel), mens Jonas har en positiv formue på 2 mio. kr.

Ved bodeling fratrækkes Katrines negative bodel – men Jonas skal stadig kun dele sin positive formue.

Resultat: Katrines gæld forbliver hendes egen. Jonas’ formue på 2 mio. kr. deles ligeligt, så de hver ender med 1 mio. kr.

Bodeling ved dødsfald

Ved en ægtefælles død skal boet gøres op. Hvis der er fællesbørn, kan den efterlevende vælge at sidde i uskiftet bo. Er der særbørn, skal der som regel ske bodeling med det samme.

Vi hjælper dig med at forstå, hvornår og hvordan bodeling skal ske – og hvilke muligheder I har i situationen.