Hjem / Terapi / Personlighedsforstyrrelse

Hver 10. dansker lider af en personlighedsforstyrrelse, der påvirker deres psyke og adfærd. Der findes ti forskellige typer af personlighedsforstyrrelser. Få hjælp og støtte gennem terapi, hvis du lever med en personlighedsforstyrrelse eller er pårørende til en, der har en diagnose.

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse med afvigende træk i personligheden, dvs. en afvigelse fra det, der er typisk normalt eller forventet. Der findes flere forskellige typer af forstyrrelse. Til fælles har de en afvigende adfærd og psyke som kendetegn, når det drejer sig om livsstil, følelsesliv, impulskontrol, holdning til sig selv og andre. Det kan komme til udtryk som atypiske måder at reagere eller optræde på end forventet i de kulturelle normer – både personligt og i sociale sammenhænge.

Årsagen til personlighedsforstyrrelse

Personlighedsforstyrrelser opstår ofte fra en kompleks blanding af arv og miljø. Mange forskere mener, at en kombination af genetiske faktorer kan gøre nogle af os mere tilbøjelige til at udvikle forstyrrelser. Men tidlige livserfaringer, især i barndommen, spiller også en afgørende rolle. Oplever man f.eks. omsorgssvigt, misbrug eller alvorlig ustabilitet, kan det forme ens personlighed på måder, der senere i livet kan udvikle sig til en personlighedsforstyrrelse. Det er som en usynlig bagage, der bæres på, og som påvirker ens syn på verden, og hvordan man interagerer med andre.

Vores mål er at gøre det lettere for mennesker i sorg. At møde de pårørende på den måde der passer dem bedst er således en selvfølge.

Henriette Rendbæk Jønsson, Leder og grundlægger

Mød vores terapeuter


Symptomer

De forskellige typer af personlighedsforstyrrelser kommer til udtryk på mange forskellige måder. Nogle er meget hæmmede og indadvendte, mens andre er styret af impulser og har stærke følelsesudbrud. Nogle mangler evnen til at føle skyld og tage ansvar, mens andre igen er overfølsomme over for kritik. Personlighedsforstyrrelser er forskellige, men der er alligevel nogle træk, som er fælles for alle.

Fællestræk ved personlighedsforstyrrelser

  • Personens adfærd afviger fra omgivelsernes.
  • De særlige reaktionsmønstre har stået på siden ungdommen/tidlige voksenår
  • De særlige reaktionsmønstre giver problemer i kontakten med andre mennesker og medfører væsentlige vanskeligheder og indskrænkninger i dagligdagen.
  • Tilstanden har varet i mindst to år.
  • Tilstanden skyldes ikke andre sygdomme.
  • Mennesker med en personlighedsforstyrrelse opfatter disse karaktertræk som en del af deres personlighed. De ser dem ikke som udtryk for noget fremmed eller sygt, men som en del af dem selv.
  • Tilstanden viser sig ved personens måde at tænke og føle på og/eller gennem, hvordan vedkommende styrer sine impulser og søger at få tilfredsstillet sine behov.
  • Der er ofte en andre lidelser knyttet til tilstanden.

Book et møde med os

Aftal et uforpligtende møde hos os, hjemme hos jer eller pr. telefon.


Typer af personlighedsforstyrrelser

På WHO’s ICD-diagnoseliste er 10 forskellige personlighedsforstyrrelser. Et menneske med personlighedsforstyrrelse vil ofte have træk fra flere af dem, og der er også variationer inden for hver enkelt forstyrrelse. Det er en psykiater, der undersøges og diagnosticerer. Kontakt din egen læge, hvis du eller en du kender, bør screenes for personlighedsforstyrrelser.

  1. Borderline: Impulsiv , vred, humørsvingninger, usikkerhed, tomhed, angst for at blive svigtet
  2. Emotionelt ustabil (impulsiv): Impulsiv, vred, humørsvingninger
  3. Dependent (afhængig): Uselvstændighed, selvudslettelse, hjælpeløshed
  4. Paranoid: Mistroisk, stridbar, overfølsom over for afvisning
  5. Skizoid: Indesluttet, reserveret, svært ved at udtrykke følelser
  6. Dyssocial (psykopati): Frustreret, aggressiv, kan ikke føle ansvar og skyld eller vise hensyn
  7. Ængstelig (evasiv): Hæmmet, ængstelig, mindreværd
  8. Histrionisk (hysterisk) : Opmærksomhedssøgende, overdriver følelser, overfladisk
  9. Tvangspræget: Overdreven ordenssans, perfektionisme
  10. Narcissistisk: Overdreven selvoptaget, opmærksomhedskrævende, manglende empati


Tal og statistik

Op mod hver 10. dansker lider af en personlighedsforstyrrelse. Blandt kvinderne har flest borderline og den ængstelige, undvigende personlighedsforstyrrelse, hos mændene er der flest med den dyssociale og den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse.

Borderline

Borderline personlighedsforstyrrelse er mere end blot en diagnose; det er en dybtgående oplevelse, der berører hver et område af en persons liv. De, der lever med borderline, navigerer i en verden af intense følelser, usikkerhed omkring deres identitet og frygt for at blive forladt. Deres relationer kan være som en rutsjebanetur, fyldt med stor kærlighed og mange, smertefulde konflikter. Selvskadende adfærd og vanskeligheder med at styre intense følelser er almindelige udfordringer. Med den rette støtte og behandling kan et menneske med borderline opnå større stabilitet i hverdagen og en generel bedre livskvalitet.

Ængstelig

Ængstelig personlighedsforstyrrelse, også kendt som undvigende personlighedsforstyrrelse, afspejler en indre verden fyldt med usikkerhed og selvbevidsthed. De, der lever med denne forstyrrelse, bærer ofte en tung byrde af vedvarende frygt for afvisning og kritik, hvilket gør sociale interaktioner og personlige relationer til en stor udfordring. De kan føle sig dybt utilstrækkelige og foretrækker at holde sig på sidelinjen for at undgå at blive såret. Deres oplevelse er præget af et stærkt ønske om at tilhøre og blive accepteret, men også af en paralyserende frygt for at åbne sig op. I denne kamp for at finde deres plads, er medfølelse og forståelse fra andre uvurderlige gaver, der kan hjælpe dem på vejen mod større selvtillid og interpersonel tilfredshed.

Dyssocial

Dyssocial personlighedsforstyrrelse, ofte karakteriseret ved en mangel på hensyntagen til andres rettigheder og følelser, indebærer en kompleks og udfordrende tilværelse for dem, der lever med den. Personer med denne forstyrrelse kan kæmpe med at føle empati eller fortrydelse, og de kan have tendens til at handle impulsivt, nogle gange endda på måder, der skader andre eller dem selv. Bag denne tilsyneladende hårde facade ligger ofte en historie af personlige kampe, misforståelser og en følelse af at være ude af trit med samfundets normer. For dem med dyssocial personlighedsforstyrrelse er rejsen mod selvforståelse og bedring en svær, men vigtig vej, der kræver tålmodighed, forståelse og professionel støtte.

Tvangspræget

Tvangspræget personlighedsforstyrrelse medfører en verden, hvor orden, perfektionisme og kontrol er i centrum. For dem, der lever med denne forstyrrelse, er hverdagen ofte en uendelig stræben efter uopnåelige standarder og en dyb frygt for fejl. Dette kan skabe en indre konflikt og en følelse af konstant utilstrækkelighed, da de sætter ekstremt høje krav til sig selv og nogle gange også til andre. Deres ønske om præcision og orden er ikke blot et valg, men en dybt rodfæstet nødvendighed, der styrer deres handlinger og tanker. Trods de udfordringer, det medfører, rummer personer med tvangspræget personlighedsforstyrrelse også en utrolig styrke og beslutsomhed, og med passende støtte kan de finde veje til større indre ro og livsaccept.

Børn og personlighedsforstyrrelser

Når vi tænker på personlighedsforstyrrelser hos børn, træder vi ind i et følsomt og komplekst område. Børns sind er stadig i udvikling, og deres adfærd og følelser kan være skiftende og uforudsigelige, hvilket gør det svært at skelne mellem normale udviklingsfaser og tegn på dybere udfordringer. For et barn, der kæmper med træk af en personlighedsforstyrrelse, kan hverdagen føles overvældende – fyldt med intense følelser, forvirrende tanker og måske udfordringer i relationer til jævnaldrende og voksne. Disse børn har brug for en ekstra portion tålmodighed, forståelse og ofte professionel støtte for at hjælpe dem med at navigere i deres indre verden og lære sunde måder at interagere med verden omkring dem. At anerkende og adressere disse udfordringer tidligt kan være nøglen til at støtte dem i at udvikle sig til velfungerende og lykkelige voksne.


Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.


Behandling

Disse fællestræk bidrager til, at personlighedsforstyrrelser ofte er komplekse at behandle, og de kræver en integreret tilgang, som kan omfatte psykoterapi, medicinering og støttegrupper. Behandlingen er typisk langsigtet og fokuseret på at hjælpe individer med at forbedre deres interpersonelle færdigheder, selvforståelse, og følelsesmæssig regulering.

Behandlingsmuligheder

Få professionel hjælp

Professionel hjælp kan findes gennem Lavendlas psykologer og terapeuter. Vi tilbyder:

  • Terapi og rådgivning
  • Behandlingsplaner tilpasset individuelle behov

18 ofte stillede spørgsmål og svar om personlighedsforstyrrelse

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

Personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse med afvigende træk i personligheden, dvs. en afvigelse fra det, der er typisk normalt eller forventet. Mennesker med en personlighedsforstyrrelse har som fælles kendetegn, at deres adfærd og reaktionsmønstre afviger fra normen. Hvis man skal have stillet en diagnose, skal tilstanden have varet mindst to år – og helst have stået på siden ungdommen.

Der findes flere forskellige typer af forstyrrelse. På WHOs ICT-10/11 liste over diagnoser optræder 10 forskellige personlighedsforstyrrelser.

Kan børn have personlighedsforstyrrelser?

Det er svært at sige og vurdere, da børns personlighed stadig er under udvikling. Det er sjældent, at personlighedsforstyrrelser diagnosticeres i barndommen, men det er ikke umuligt allerede at se træk og tegn på personlighedsforstyrrelse i barndommen eller tidlig ungdom. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man vedvarende oplever adfærdsmønstre hos sit barn, som afviger fra aldersmæssige og kulturelle normer.

Hvad er symptomerne på passiv-aggressiv personlighedsforstyrrelse?

Forstyrrelsen er karakteriseret ved et indirekte udtryk for aggression. Symptomerne, der kommer til udtryk, er ofte modvilje overfor at følge instruktioner, stædighed og en generel negativ holdning. Adfærden er konstant og påvirker personens evne til at fungere i hverdagen sammen med andre mennesker.

Kan personlighedsforstyrrelse påvirke ens job?

Ja, det kan påvirke arbejdslivet betydeligt. For eksempel kan personer med en ængstelig personlighedsforstyrrelse opleve angst i sociale situationer på arbejdspladsen, hvilket kan begrænse evnen til at samarbejde og kommunikere effektivt. Personligforstyrrelser påvirker generelt alle forhold i livet, som job, parforhold, venner, familie, fritid mm.

Er ADHD en form for personlighedsforstyrrelse?

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) betragtes ikke som en personlighedsforstyrrelse. ADHD er en neurodevelopmental/neuro-udviklingsforstyrrelse lidelse karakteriseret ved problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Selvom ADHD kan påvirke en persons personlighedstræk, klassificeres den separat under psykiatriske diagnoser.

Hvad er symptomerne på tvangspræget personlighedsforstyrrelse?

Tvangspræget personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved perfektionisme og en overdreven optagethed af orden og kontrol. Derudover er mennesker med forstyrrelsen ofte meget ubeslutsomme og forsigtige, og de kan være meget stædige, pedantiske og insisterende. 

Behandling for tvangspræget personlighedsforstyrrelse kan være terapi, som f.eks. kognitiv adfærdsterapi (CBT). Det kan hjælpe mennesker til at forstå og ændre tankemønstre og adfærd.

Hvordan påvirker personlighedsforstyrrelse de pårørende?

Personlighedsforstyrrelser kan belaste relationer betydeligt. Pårørende kan føle sig forvirrede, frustrerede og magtesløse. Det er vigtigt for familie og venner at søge støtte og mere information om den specifikke forstyrrelse – for bedre at forstå hvad den handler om, og går ud på. Det er vigtigt for de pårørende at lære gode måder at interagere med og støtte på – og samtidig passe på sig selv.

Kan personlighedsforstyrrelser behandles og helbredes?

Selvom personlighedsforstyrrelser generelt betragtes som langvarige og kroniske, kan den rette behandling med psykoterapi og livsstilsændringer, måske i kombination med medicin – i høj grad forbedre funktionsevne og livskvalitet for et menneske med en personlighedsforstyrrelse. Komplet helbredelse er nok ikke mulig, men forbedring og bedre håndtering af symptomerne er opnåeligt.

Hvad er en skizotypisk personlighedsforstyrrelse?

Symptomerne kan være en excentrisk adfærd og afvigende tanker og tankemønstre. Mennesker med denne forstyrrelse kan have særlige overbevisninger, manglende evne til at danne tætte relationer og usædvanlige perceptuelle oplevelser – det kan være det, de ser, hører, føler, smager eller lugter, som adskiller sig fra det andre mennesker sanser. Diagnosen kræver en grundig psykiatrisk vurdering.

Hvad er en uspecificeret personlighedsforstyrrelse?

En uspecificeret personlighedsforstyrrelse diagnosticeres, når en person viser personlighedsforstyrrelsestræk, der ikke nøjagtigt passer ind i de eksisterende specifikke kategorier. Det kan være problemer med relationer, selvopfattelse eller følelsesmæssig regulering, hvor symptomer og træk er en blanding af flere forskellige forstyrrelser.

Hvad er symptomerne på narcissistisk personlighedsforstyrrelse?

Symptomerne kan være et oppustet selvbillede, behov for beundring og mangel på empati. Det kan give udfordringer i forhold til relationer, da et menneske med denne forstyrrelse kan virke selvoptaget, manipulerende og ufølsom over for andres behov.

Hvordan påvirker en ustabil personlighedsforstyrrelse dagligdagen?

Forstyrrelsen, også kendt som borderline, er bl.a. kendetegnet ved følelsesmæssig ustabilitet, meget intense relationer og frygten for at blive forladt. Mennesker med borderline har typisk også humørsvingninger, impulsiv adfærd og udfordringer med at opretholde stabile relationer.

Er personlighedsforstyrrelse arveligt?

Arvelighed spiller en rolle i udviklingen af personlighedsforstyrrelser, men det er ikke den eneste faktor. En kombination af genetiske, biologiske og miljømæssige faktorer bidrager til risikoen.

Hvordan behandles ængstelig personlighedsforstyrrelse?

Kendetegn er ekstrem social hæmmet og følsomhed over for negativ bedømmelse. Behandlingen består ofte af terapi, som kan hjælpe med at opbygge selvtillid og sociale færdigheder.

Hvordan påvirker hysterisk personlighedsforstyrrelse relationer?

Hysterisk, eller histrionisk personlighedsforstyrrelse, har træk som overdrevne følelsesudtryk og opmærksomhedssøgende adfærd. For mange kan det føre til overfladiske relationer og udfordringer med at opretholde dybe og meningsfulde forbindelser.

Hvad er symptomerne på en skizoid personlighedsforstyrrelse?

Symptomer og kendetegn kan være mangel på interesse i sociale relationer, tendens til at være enspænder og føle sig kold følelsesmæssigt. Mennesker med denne forstyrrelse foretrækker ofte at være alene og har begrænset følelsesmæssige udtryk.

Hvad er symptomerne på dyssocial personlighedsforstyrrelse?

Også kaldet psykopati – kendetegn er en manglende hensyntagen til andre, impulsivitet og ofte aggressiv adfærd. Den er især udfordrende i forhold til at opretholde sunde relationer. Kriminalitet forekommer.

Kan tvangspræget personlighedsforstyrrelse behandles med terapi?

Symptomerne er perfektionisme og overdrevent optagede af orden. Terapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi, kan hjælpe med at bearbejde og modificere de rigide tankemønstre og adfærd.

Behandling med kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv terapi til behandling af personlighedsforstyrrelser indeholder en række tilgange og teknikker, som terapeuten typisk tager i brug i arbejdet med klienten. Det kan f.eks. være:

  1. Identifikation af negative tankeprocesser: Terapeuten hjælper klienten med at identificere og udfordre negative, urealistiske eller forvredne tanker og overbevisninger. For eksempel kan et menneske med borderline personlighedsforstyrrelse få god hjælp ved at arbejde på at identificere og ændre tankemønstre, der fører til ekstrem sort-hvid tænkning.
  2. Udvikling af strategier for håndtering af problemer: Terapien fokuserer på at udvikle effektive måder at håndtere stressende situationer, følelsesmæssige reaktioner og udfordrende dynamik i relationer. I terapien lærer og får klienten nye færdigheder som følelsesregulering, konflikthåndtering og assertiv kommunikation.
  3. Adfærdsændring: Kognitiv terapi arbejder også med at ændre dysfunktionel adfærd. For eksempel, hvis en person har en undvigende personlighedsforstyrrelse, kan terapien fokusere på gradvis eksponering for sociale situationer og udvikling af sociale færdigheder.
  4. Fokus på her og nu: Terapien koncentrerer sig om klientens aktuelle tanker, følelser og adfærd, snarere end at dykke dybt ned i fortiden. Det hjælper klienten med at forstå, hvordan deres nuværende tankegang påvirker deres følelser og handlinger.
  5. Selvbevidsthed og selvreflektion: Terapien opmuntrer til en dybere forståelse af sig selv, herunder ens identitet, værdier og relationer med andre. Dette er særlig relevant for personer med personlighedsforstyrrelser, da de ofte kæmper med en dårlig selvopfattelse.
  6. Terapeutisk alliance: En stærk, tillidsfuld relation mellem terapeuten og klienten er afgørende. Terapeuten udviser empati og forståelse, hvilket skaber et trygt rum for klienten til at udforske og arbejde med følelsesmæssige, sentitive emner.
  7. Hjemmeopgaver og øvelser: Klienter opmuntres til at anvende de færdigheder, de lærer i terapi, i deres dagligdag. Det kan være at skrive dagbog, overvåge egne tanker og følelser, og det kan være specifikke adfærdsøvelser.
  8. Langsigtet proces: Behandling af personlighedsforstyrrelser med kognitiv terapi kan være en langsigtet proces. Ændringer i dybtliggende personlighedstræk, følelser, tanker og tankemønstre tager tid.


Skræddersyet tilgang

Kognitiv terapi personlighedsforstyrrelser kræver ofte en skræddersyet tilgang, da hvert menneske har unikke behov og udfordringer. I nogle tilfælde kan andre terapiformer, som dialektisk adfærdsterapi (DBT) eller schema-fokuseret terapi, også anvendes, især overfor visse typer af personlighedsforstyrrelser som borderline personlighedsforstyrrelse.

Gode råd til dig som pårørende

  • Sæt grænser: Det er vigtigt at sætte klare grænser for at beskytte sig selv.
  • Søg professionel hjælp: Det er ikke din opgave at diagnosticere eller behandle nogen. Lad professionelle fagpersoner håndtere det.
  • Prøv ikke at dømme: En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk diagnose, ikke en karakterbrist. Den undskylder ikke en persons adfærd, men den kan forklare den.
  • Vær opmærksom på dine egne behov: Pas på dig selv og søg støtte, enten hos venner, familie eller en professionel terapeut eller psykolog.


Om diagnoser og ICD-10 og 11

Personlighedsforstyrrelser er klassificeret i både ICD-10 (International Classification of Diseases, 10. revision) og ICD-11 (11. revision), som er udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Systemet giver en standardiseret måde at kategorisere og diagnosticere psykiske lidelser, herunder personlighedsforstyrrelser, på tværs af forskellige lande og sundhedssystemer.

ICD-10

I ICD-10 er personlighedsforstyrrelser klassificeret under “F60-F69 Voksne personligheds- og adfærdsforstyrrelser”. Typerne er klassificeret sådan:

  • F60.0 Paranoid personlighedsforstyrrelse
  • F60.1 Skizoid personlighedsforstyrrelse
  • F60.2 Dissocial personlighedsforstyrrelse
  • F60.3 Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (herunder borderline)
  • F60.4 Histrionisk personlighedsforstyrrelse
  • F60.5 Tvangspræget personlighedsforstyrrelse
  • F60.6 Ængstelig (undvigende) personlighedsforstyrrelse
  • F60.7 Afhængig personlighedsforstyrrelse
  • F60.8 Anden specifik personlighedsforstyrrelse
  • F60.9 Uspecificeret personlighedsforstyrrelse

ICD-11

ICD-11, som blev offentliggjort i 2018 og trådte i kraft i 2022, har introduceret nogle ændringer i klassificeringen af personlighedsforstyrrelser. Den væsentligste ændring er, at i stedet for at klassificere personlighedsforstyrrelser som separate diagnoser, fokuserer ICD-11 på sværhedsgrad og mønstre i forstyrrelsen.

Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Journalist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.