Depression

---

Mød vores terapeuter

---

Symptomer på depression

Der er flere forskellige symptomer. Oftest forekommer flere af dem samtidig.

• Nedtryk og trist – ofte uden at vide hvorfor
• Mangler energi og føler sig mere træt end normalt
• Har negative tanker og føler, at livet er meningsløst og håbløst
• Mistet lysten og interessen for ting og gøremål, der før var interessante
• Rastløs med en indre uro
• Svært ved at huske og koncentrere sig
• Bebrejder sig selv og har skyldfølelse over at have det skidt
• Søvnproblemer
• Måske selvmordstanker

Har du eller én, du kender selvmordstanker, så kontakt lægen eller ring akut på 112.

Få hjælp med samtaleterapi

Effekten af samtaleterapi til behandling af depression er veldokumenteret. Kontakt vores terapeuter og psykologer i Lavendla for et behandlingsforløb og et første møde. Du finder oversigten over vores behandlere her på siden, hvor du kan læse om hver enkelt. Du er altid velkommen til at kontakte en af vores terapeuter/psykologer for en for-samtale.

Hvor mange har depression i Danmark?

Det anslås, at 300.000 danskere har en depression her og nu og knap hver femte af os får en depression i løbet af livet. Tal viser også, at ca. 8 procent af den voksne, danske befolkning i løbet af et år udviser symptomer på en depression.

Hvordan viser depression sig?

Depression viser sig på mange forskellige måder, og der er flere forskellige typer og grader af depression. Type og grad af depressionen har betydning for, hvordan sygdommen føles, og hvordan den skal behandles. Alt afhængigt af den enkeltes symptomer er det muligt at vurdere, hvilken form for depression, man har.

3 grader af depression

• Let
  Ved en let depression kan man stadig fungere forholdsvis normalt i det daglige, og symptomerne er milde. Det anbefales, at let depression behandles samtaleterapi uden medicin. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke medicinsk behandling til lette depressioner.
• Moderat
  Deprimerede med moderat depression har typisk svært ved at fungere i hverdagen og symptomerne er flere.
• Svær
  Med en svær depression kan man slet ikke få hverdagen til at fungere, og de fleste symptomer på depression er til stede.

---

3 gode råd

• Søg professionel hjælp – Det første og måske vigtigste skridt er at søge professionel hjælp. Din egen læge, en terapeut eller psykolog kan give dig de værktøjer og den støtte, du har brug for til at håndtere dine symptomer.
• Tal om dine følelser – Vær åben. Tal med venner og familie om dine følelser. At dele tanker og følelser kan hjælpe med at lette byrden og minde dig om, at du ikke er alene.
• Selvomsorg og rutiner – Omsorg for dig selv er afgørende, når du kæmper med depression. Selvom det er svært, så forsøg at opretholde en regelmæssig rutine med sunde spisevaner, motion og tilstrækkelig søvn. Selv små aktiviteter, som en gåtur i frisk luft eller lytte til yndlingsmusik, kan gøre en forskel.

---

18 ofte stillede spørgsmål og svar om depression

Typer af depression

• Almindelig depression
• Vinterdepression
• Fødselsdepression
• Komorbiditet
• Bipolar lidelse

Almindelig depression

Almindelig depression udmønter sig i let, moderat eller svær grad. Symptomer kan være tristhed, nedsat glæde og interesse, søvnforstyrrelser, ændringer i appetit eller vægt, følelse af værdiløshed eller skyld, svækket koncentration.

Vinterdepression

Manglen på dagslys om vinteren kan føre til en depression.

• Vinterdepression gentages med årstiderne, mest udtalt om vinteren.
• Årsagen antages at være relateret til manglen på sollys i vintermånederne.
• Symptomerne kan være træthed, nedtrykthed, social tilbagetrækning og et nedsat energiniveau.

Fødselsdepression

Fødselsdepression opstår efter fødslen og kan ramme begge forældre

• Symptomer kan være tristhed, overvældende angst, manglende interesse for babyen, søvnproblemer og lavt energiniveau.
• Det er vigtigt at få støtte, da det kan påvirke forholdet mellem forældre og barn.

Komorbiditet

Når depressionen er i samspil med andre psykiske lidelser

• Depression kan forekomme samtidig med andre lidelser som f.eks. angst, ADHD, PTSD og spiseforstyrrelser
• Komorbiditet kræver ofte en omfattende og integreret behandling, der kan have fokus på begge tilstande samtidig.

Bipolar lidelse

Udover depression består bipolar lidelse af opstemte og maniske perioder.

• Mani er karakteriseret ved forhøjet stemningsniveau, øget energi, impulsiv adfærd og nedsat behov for søvn.
• Den depressive fase af bipolar lidelse ligner symptomerne på almindelig depression.

Tegn på depression

Tegn på depression er individuelle og kan være forskellig fra person til person. Dog er der nogle generelle tegn. Hvis du har mistanke om, at du selv eller en pårørende har en depression, skal du være opmærksom på disse tegn og søge hjælp. Tilstanden skal have varet i to uger eller mere.

Typiske tegn på depression kan være:

• Nedtrykthed
  En vedvarende følelse af nedtrykthed, tristhed eller håbløshed.
• Nedsat lyst eller interesse
  Mangel på interesse eller glæde i aktiviteter, der før var behagelige eller interessante.
• Træthed eller mangel på energi
  Konstant følelse af udmattelse, selv efter hvile.

Andre tegn kan være:

• Ændringer i appetit eller vægt
  Enten signifikant vægtøgning eller vægttab
• Søvnproblemer
  Har svært ved at falde i søvn eller sove igennem om natten, eller sover mere end normalt.
• Nedsat koncentration og beslutningsevne
  Har svært ved at koncentrere sig, træffe beslutninger eller huske ting.
• Følelsen af værdiløshed eller skyld
  Overdreven selvbebrejdelse, følelse af at være en byrde for andre eller en følelse af værdiløshed.
• Langsom eller rastløshed
  Er fysisk og mentalt langsom eller det modsatte rastløs og urolig.
• Fysiske symptomer
  Uforklarlige fysiske symptomer såsom hovedpine, mavepine eller generelle kropssmerter.
• Selvmordstanker eller selvmordsforsøg
  Tanker om død, selvmord eller ønsket om at forlade verden kan være alvorlige indikatorer på depression. Tag hurtig kontakt til læge og psykolog/terapeut. Ring akut til 112

Årsager til depression

Der findes ikke et entydigt svar på, hvorfor nogle rammes af en depression, mens andre ikke gør. Meget tyder på, at sygdommen opstår i et samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed, vores opvækst, oplevelser tidligere i livet og andre ydre belastninger, der påvirker os her og nu.

Sociale forhold, herunder uddannelse, relationer, familie, netværk, økonomiske forhold og ens personlighed, har også betydning for, om man er i risiko for at udvikle depression.

Hvor længe varer en depression?

En depression varer typisk mellem et halvt til et helt år. Depressionen kan komme igen, hvis den ikke behandles. Derfor er det afgørende at søge hjælp og komme i behandling hurtigt. Jo hurtigere, man får hjælp, des større er sandsynligheden for et mildt forløb uden tilbagefald. Ofte vil en behandling bestå af psykoterapi hos en terapeut eller psykolog. Medicin kan også indgå i behandlingen. Her skal en læge involveres og inddrages i planen for behandling.

Behandling varer typisk fra to til fire måneder. Der er dog tilfælde, hvor depressionen trods behandling varer mere end et år.

Hvad er en kronisk depression?

En kronisk depression betyder udelukkende, at den har varet i mere end to år. Ikke om tilstanden kan behandles eller ej, eller hvor svær den er. Ca. hver 5., der oplever en depression, er i risiko for, at tilstanden bliver mere kronisk og varer i mere end to år.

Ligner depression og angst hinanden?

Depression og angst er ofte langvarige lidelser, og de er nært beslægtede. Det er ikke ualmindeligt for en person at opleve både depression og angst samtidig. De kan også begge hænge tæt sammen med stress. Når de optræder samtidig, kaldes det for “komorbiditet”. Få hjælp af en professionel terapeut eller psykolog til at skelne mellem hvad der er hvad, så du får en præcis diagnose og behandling.

Effektive behandlingsformer med psykoterapi

Der findes flere forskellige gode behandlingsmuligheder, f.eks. medicin, psykoterapi og livsstilsændringer. Bl.a. kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være en effektiv behandlingsmetode, især når den kombineres med medicin ordineret af læge eller psykiater. Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest undersøgte psykoterapiformer ved behandling af depression. Forskningen har dog ikke fundet forskel på effekten, hvis man sammenligner psykodynamisk korttidsterapi, kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi. I Danmark anbefales alle metoderne til behandling af depression, inkl. metakognitiv terapi, som interesserer sig for vores tanker, ikke hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på vores tanker.

Metoder, der anbefales og bruges i psykoterapi ved behandling af depression:

• Kognitiv adfærdsterapi
• Interpersonel psykoterapi
• Psykodynamisk korttidsterapi
• Metakognitiv terapi

Ved at tale med en professionel terapeut eller psykolog kan du identificere de underliggende årsager til din depression og arbejde på at udvikle konkrete strategier til at forbedre dit velbefindende.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis du har mistanke om, at du har en depression, skal du søge hjælp hos din læge. Din læge kan hjælpe med at afklare, om der er tale om en depression eller anden sygdom. Lægen kan også hjælpe med at afklare hvilken behandling, du har brug for. Mange har gavn af en kombination af psykoterapi og medicin.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er vigtigt, at du søger professionel behandling så hurtigt som muligt, hvis du oplever symptomer på depression. Du kan også gøre noget for at passe på dig selv:

• Søg professionel hjælp
  Det vigtigste skridt er at søge hjælp hos en professionel behandler. Din læge kan vurdere din situation og anbefale den rette behandlingsplan, der kan omfatte psykoterapi, medicin eller begge dele.
• Vær åben og tal med nogen
  Del dine følelser med en god ven, et familiemedlem eller kæreste. Det kan hjælpe dig med at føle dig støttet og mindre isoleret.
• Lær sygdommen at kende
  Det er vigtigt at lære depression som sygdom at kende. Jo bedre, du kender sygdommen, des bedre kan du også tackle den og kende tegn på evt. tilbagefald.
• Skriv tanker og følelser ned
  Skriv dine tanker og følelser ned, evt. i en dagbog. Dette kan hjælpe dig med at få bedre forståelse for dine tanker og identificere mønstre.
• Sørg for god fysisk sundhed
  En sund livsstil kan have en positiv indvirkning på din mentale sundhed. Sørg for regelmæssig motion, en afbalanceret kost og tilstrækkelig søvn.
• Undgå alkohol og stoffer
  Alkohol og stoffer kan forværre symptomerne på depression og gøre det sværere at komme sig. Det er bedst at undgå alle former for rusmidler.
• Dyrk mindfulness og afslapning
  Prøv meditation, dyb vejrtrækning, yoga eller andre afslapningsteknikker. Det kan hjælpe dig med at håndtere depressionen i hverdagen.
• Undgå isolation
  Selvom du måske vil være tilbøjelig til at trække dig tilbage, er det vigtigt at opretholde sociale forbindelser og deltage i aktiviteter, selvom det føles svært.

Hvordan foregår behandling i terapi for depression?

Skal du i terapi eller ønsker at komme det. Her kan du få en ide om, hvad du kan forvente. Hvad sker der i et terapirum, og hvad vil I typisk berøre i terapien. Arbejdet i terapi er meget individuelt og forskelligt fra person til person, alt efter behov. Der er derfor ingen fast dagsorden eller bestemt rækkefølge.

Et typisk behandlingsforløb med en psykolog eller terapeut foregår i et tæt samarbejde mellem klient og terapeut.

Typisk behandlingsforløb

• Indledende terapigang
  Ved den første terapigang vil terapeuten eller psykologen lærer dig at kende og få et indblik i din depression, dine symptomer, livshistorie og personlige behov. I vil også tale om mål for behandlingen og dine forventninger til forløbet.
• Opbygning af tillid og relation
  Opbygning af en positiv terapeutisk alliance er afgørende. Det skaber et trygt rum, hvor du kan åbne dig og blive støttet. Du og terapeuten/psykologen arbejder sammen om at etablere et tillidsfuldt forhold, hvor du føler sig hørt og forstået.
• Undersøgelse af symptomer og årsager:
  Psykologen eller terapeuten hjælper dig med at forstå dine depressive symptomer og at identificere underliggende årsager.Det kan indeholde samtale om hændelser i livet, stressorer og tankemønstre, der kan bidrage til depression.
• Psykoedukation
  Psykologen giver dig information om depression, herunder symptomer, forløb og tilgængelige behandlingsmuligheder. Du opnår viden om sygdommen, og målet er, at du får bedre mulighed for at mestre den og skabe et meningsfyldt liv.
• Behandlingsplan
  Sammen laver I en individuel behandlingsplan til dig, baseret på hvem du er og dine behov, samt hvad er målet med behandlingen. Måske berører I anvendelsen af forskellige terapeutiske tilgange, f.eks. kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi eller andre relevante metoder. Men det er kun, hvis det interesserer dig, eller du har særlige ønsker. Terapeuten har selv styr på sine metoder og vil ofte benytte sig af forskellige.
• Terapi
  Terapiforløbet består af regelmæssige møder, hvor du og terapeuten/psykologen arbejder sammen om at udforske dine tanker, følelser og adfærd. Gennem terapeutens/psykologens spørgsmål udforsker du dine problemstillinger med andre øjne. Terapiforløbet kan være af kortere eller længere tids varighed.

Mål og afslutning

• Målsætning og evaluering
  I fastsætter konkrete mål for behandlingen, som evalueres løbende. Behandlingsplanen tilpasses løbende, så den passer til dig, afhængigt af hvordan det går i terapien og hvilke behov du har, som kan ændre sig undervejs.
• Forebyggelse af tilbagefald
  Behandlingen arbejder også med forebyggelse, øvelser og udvikling af strategier for at undgå, at depressionen viser sig igen. Heri indgår også identifikation af støttemuligheder og ressourcer uden for terapirummet.
• Afslutning og opfølgning:
  Afslutning af terapiforløbet består af en opsummering af din udvikling og de fremskridt, du har opnået. I kan drøfte mulige planer for opfølgning eller vedligeholdelsesstrategier.