Mød os fysisk eller digital
Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.
Borderline er en psykisk lidelse, hvor man har svært ved at regulere følelser, adfærd og impulser. Få hjælp og støtte, hvis du lever med borderline eller er pårørende til en, der har sygdommen.
Hvad er en borderline?
Borderline er en psykisk lidelse karakteriseret ved følelsesmæssige svingninger og besvær med at regulere og styre sine følelser og impulser. Mennesker med borderline kan opleve både intens lykke, dyb depression eller vrede i løbet af få timer. Når man lever med borderline, kan hver dag give nye udfordringer. Men med den rigtige strategi og støtte, er det muligt at opnå en bedre balance og et bedre velbefindende.
Tegn og symptomer
Symptomerne kan være mange og forskellige. Borderline er en alvorlig psykisk sygdom, og det er vigtigt at få hjælp og støtte, hvis du eller en du kender har symptomer. De kan f.eks. være:
- Emotionel ustabilitet: Hurtige skift mellem emotionelle tilstande.
- Frygt for at blive forladt: En næsten paranoid frygt for at blive forladt af venner eller familie.
- Intense relationer: Relationer der skifter mellem ideel tilværelse og fuldstændig afvisning.
- Impulsiv adfærd: Den impulsive adfærd kan munde ud i dårlige vaner hvad angår, spil, alkohol, sex mv.
- Selvskadende adfærd: Handlinger såsom cutting eller andre former for selvskade.
- Følelse af tomhed: En vedvarende følelse af tomhed eller utilfredshed.
- Vrede: Intense anfald af vrede eller kamp for at kontrollere temperament.
I Lavendla vil vi gerne gøre det svære lettere og vejen til terapi kortere
Signe Klitgaard, ansvarlig for faglighed, uddannelse og kvalitet
Mød vores terapeuter
Årsager
Årsagerne til borderline kan variere og omfatter ofte en kombination af genetik, miljø og tidlige traumatiske oplevelser. Forskning peger på, at både arvelige og miljømæssige faktorer spiller en rolle i udviklingen.
Behandlingsmuligheder
Behandling af borderline fokuserer på at hjælpe med at håndtere følelser og forbedre forhold og relationer. En typisk behandlingsplan kan se sådan ud:
- Terapi: Dialektisk adfærdsterapi (DBT) og kognitiv adfærdsterapi (CBT) er særligt effektive.
- Medicin: Selvom der ikke findes medicin specifikt for borderline, kan medicin ordineres for at håndtere symptomer som depression og angst.
- Støttegrupper: Mange finder trøst og forståelse i grupper med andre, der lever med lignende udfordringer.
Støtte – også til pårørende
At leve med borderline eller at have en nærstående, der gør, kan være udfordrende. Her er nogle måder at få god støtte på:
- Søg viden og information: Jo mere du ved om borderline, desto bedre rustet er du til at håndtere det.
- Kommunikér åbent: Skab et miljø, hvor der kan tales frit om følelser og bekymringer.
- Søg professionel hjælp: Det er vigtigt at få professionel støtte, både den, der har sygdommen og de pårørende.
Book et møde med os
Aftal et uforpligtende møde hos os, hjemme hos jer eller pr. telefon.
Diagnosticering
Diagnosen borderline stilles af en psykiater eller specialiseret psykolog gennem en detaljeret klinisk vurdering. Processen involverer en indsigt i personens historie, symptomer og adfærdsmønstre i overensstemmelse med de diagnostiske kriterier fastsat i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) eller International Classification of Diseases (ICD-11).
Behandling med terapi
Terapi er en væsentlig del af behandlingen for borderline og flere forskellige terapeutiske tilgange kan hjælpe og bidrage til en forståelse og bedre håndtering af følelser, tanker og adfærd. Målet er at forbedre livskvaliteten for den enkelte gennem udvikling af copingstrategier og forbedring af færdigheder. Behandlingen kan variere afhængigt af de specifikke behov og symptomer. Start altid med at kontakte din læge.
Vi hjælper dig der, hvor du er
At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.
Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.
Vælg en terapeut her på siden
Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.
Få værktøjer
Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.
Dialektisk adfærdsterapi (DBT)
DBT er en af de mest undersøgte og anbefalede behandlingsformer for borderline personlighedsforstyrrelse. Terapiformen kombinerer principper fra kognitiv adfærdsterapi med mindfulness-praksis fra buddhistisk meditativ tradition. DBT fokuserer på at lære at acceptere sig selv og sine følelsesmæssige tilstande, samtidig med at der udvikles færdigheder til bedre at regulere følelser, håndtere stress, forbedre relationer og håndtere impulsiv adfærd.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT)
CBT er en anden effektiv behandlingsform, når det handler om at identificere og ændre destruktive tanker og adfærdsmønstre. Terapien arbejder med at udfordre og omstrukturere negative tankemønstre og overbevisninger, som bidrager til problematisk adfærd og følelsesmæssig smerte. CBT fokuserer på aktuelle problemer og anvender praktiske selv-hjælpsstrategier.
Schema-fokuseret terapi
Schema-fokuseret terapi kombinerer elementer fra flere terapeutiske tilgange og modeller for at adressere dybtliggende mønstre eller “skemaer”, som mennesker med borderline ofte har udviklet tidligt i livet. Terapien arbejder på at identificere og ændre disse langvarige mønstre og overbevisninger, som påvirker forholdet til andre mennesker (relationer) og den følelsesmæssige tilstand.
Mentaliseringsbaseret terapi (MBT)
MBT fokuserer på at forbedre en evnen til at mentalisere, dvs. at forstå sig selv og andres mentale tilstande og intentioner. Ved at forbedre mentaliseringsevnen kan mennesker med borderline bedre forstå og håndtere deres egne og andres følelser, hvilket kan reducere impulsiv adfærd og forbedre relationer.
11 ofte stillede spørgsmål og svar om borderline
Hvad er de primære træk ved borderline?
Personlighedsforstyrrelsen er karakteriseret ved en række primære træk, der påvirker det enkelte menneskes følelser, tanker og adfærd. Disse inkluderer intens frygt for at blive forladt, meget ustabile relationer, et forvrænget selvimage, impulsiv adfærd, og ekstreme følelsesudsving. Mennesker med borderline kan også opleve perioder med dissociation og paranoia, især under stress. Det er en kompleks tilstand, der kræver forståelse og professionel støtte for at håndtere effektivt.
Hvordan ved jeg, om jeg har borderline?
At diagnosticere personlighedsforstyrrelsen kræver en omfattende vurdering af en kvalificeret sundhedsprofessionel. Hvis du oplever vedvarende mønstre af intens følelsesmæssig ustabilitet, impulsiv adfærd, svære interpersonelle konflikter og en markant frygt for afvisning eller at blive forladt, kan det være indikationer på borderline. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis disse symptomer påvirker din livskvalitet.
Kan mænd have borderline?
Ja, det kan de, selvom tilstanden oftere er diagnosticeret hos kvinder. Symptomerne kan præsentere sig anderledes hos mænd, eksempelvis kan mænd vise mere vrede og impulsivitet.
Hvad er forskellen på borderline og ADHD?
Borderline personlighedsforstyrrelse og ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan have nogle overlap i symptomer, såsom impulsivitet og koncentrationsbesvær. Men grundlæggende er de to meget forskellige lidelser. Borderline kommer til udtryk som problemer med interpersonelle relationer, selvopfattelse og følelsesmæssig regulering, mens ADHD er karakteriseret ved opmærksomhedsproblemer, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD betragtes ikke som en personlighedsforstyrrelse. En nøjagtig diagnose kræver en dybdegående vurdering af en fagperson, f.eks. en psykiater. Kontakt din læge.
Kan medicin behandle borderline?
Der er ingen specifik medicin godkendt til behandling af personlighedsforstyrrelsen som sådan. Men medicin kan bruges til at håndtere bestemte symptomer eller komorbiditeter, såsom depression, angst, og humørsvingninger. Behandlingsplaner er typisk individualiserede og kan inkludere en kombination af medicin og terapi, såsom dialektisk adfærdsterapi (DBT) eller kognitiv adfærdsterapi (CBT).
Hvordan indvirker borderline på forhold og relationer?
Personlighedsforstyrrelsen har generelt en stor indvirkning på relationer. De, der lever med tilstanden, kan opleve intense og ustabile relationer, f.eks. skiftevis at idealisere og derefter devaluere vigtige personer i deres liv. Frygten for at blive forladt kan føre til desperate handlinger for at holde på relationer, mens impulsiv adfærd kan skabe konflikter. Terapi kan hjælpe mennesker med borderline til at lære sundere måder at håndtere relationer og forhold på.
Hvordan kan pårørende støtte en person med borderline?
At støtte en nærtstående med borderline kræver tålmodighed, forståelse og en vilje til at sætte sig ind i sygdommen. At støtte kræver en balance mellem at tilbyde støtte og omsorg, mens også at man passer på sig selv. Det er en proces, der kan indebære udfordringer, men også muligheder for vækst og forbedring af relationer. Med den rette viden, værktøjer og støtte, kan pårørende spille en afgørende rolle i behandlingsprocessen. Gode råd til pårørende:
– Vær opmærksom på egne følelser: Det er vigtigt for pårørende at være bevidste om, hvordan deres eget følelsesmæssige velbefindende påvirker deres evne til at støtte. At tage sig tid til selvomsorg og eventuelt søge egne støttegrupper eller terapi kan være gavnligt.
– Fejre fremskridt, uanset hvor små de end måtte være: At anerkende og fejre de små sejre kan være en kraftfuld måde at opmuntre på og styrke personen med borderline i deres proces henimod bedring.
– Undgå kritik og skyld: Personer med borderline kan være meget følsomme over for kritik. Det er derfor vigtigt at kommunikere bekymringer og følelser uden at placere skyld eller udstede kritik, hvilket kan forværre situationen.
– Søg viden om krisehåndtering: Viden om, hvordan man håndterer kriser, kan være livsnødvendigt, især hvis personen med borderline oplever intense følelsesudsving eller udviser selvskadende adfærd. At vide, hvornår og hvordan man skal handle, kan gøre en stor forskel.
– Vær konsekvent: Konsistens i forhold til aftaler og grænser kan skabe en følelse af sikkerhed og forudsigelighed for personen med borderline, hvilket kan hjælpe dem til at føle sig mere stabil og understøttet.
– Opfordre til sunde vaner: At støtte og opmuntre til en sund livsstil, såsom regelmæssig motion, sund ernæring og tilstrækkelig hvile, kan hjælpe personen med borderline til bedre at håndtere deres tilstand.
Hvordan stilles diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse?
Diagnosen stilles typisk af en psykiater eller specialiseret psykolog gennem en detaljeret klinisk vurdering. Denne proces involverer ofte dybdegående samtaler om baggrund, historie, symptomer og adfærdsmønstre i overensstemmelse med de diagnostiske kriterier fastsat i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) eller International Classification of Diseases (ICD-11). Diagnosticeringen kan også involvere at udelukke andre psykiske lidelser eller sygdomme, som kan have lignende symptomer.
Hvad er “stille” borderline, og hvordan adskiller det sig fra andre former for borderline?
“Stille” borderline personlighedsforstyrrelse refererer til en subtype af borderline, hvor symptomerne primært vendes indad. I modsætning til den mere ekstroverte form for borderline, hvor følelsesmæssig smerte og impulsiv adfærd ofte udtrykkes udadtil, kan mennesker med stille borderline virke mere tilbageholdende eller undertrykke deres følelser. De kan opleve en dyb følelse af tomhed, selvforagt og frygt for afvisning, men deres kamp er ofte ikke synlig for omverdenen. Behandlingen indebærer ofte fokus på at udvikle sunde måder at udtrykke følelser på og arbejde med selvværdsproblematikker.
Hvor meget koster terapi hos Lavendla?
Hos Lavendla er det terapeuterne og psykologerne, der selv sætter prisen. En terapigang varer normalt 45-60 minutter og koster mellem 800-1.300 kroner. Hvor mange terapigange, der skal til, eller hvad du har brug for hjælp til, beslutter du sammen med behandleren. Når I mødes første gang, er det som regel for at lære hinanden at kende, definere hvilke psykiske udfordringer du oplever, og derefter lægge en plan for, hvordan I vil arbejde sammen.
Hvordan kan dissociation manifestere sig hos personer med borderline, og hvad er behandlingsmulighederne?
Dissociation hos personer med borderline kan vise sig som en følelse af at være adskilt fra sig selv eller sine omgivelser, en følelse af uvirkelighed, eller som hukommelsestab overfor bestemte begivenheder, følelser eller samtaler. Dissociation kan fungere som en copingmekanisme mod intense følelsesmæssige smerter eller traumer.
Behandlingsforløb
Behandling af borderline personlighedsforstyrrelse er ofte langvarig og kræver engagement fra både klient og terapeut/psykolog. Behandlingen kan bestå en kombination af individuel terapi, gruppeterapi og i nogle tilfælde, medicinsk behandling for at håndtere komorbide tilstande som depression eller angst.
At søge hjælp i form af terapi kan være en udfordrende proces, men det er et vigtig skridt henimod at få det bedre. Det kræver mod at tage dette skridt, men med den rette støtte og behandling er det muligt at opnå en betydelig bedre livskvalitet.
Professionel hjælp
Professionel hjælp får du hos Lavendlas psykologer og terapeuter. Vi tilbyder:
- Terapi og rådgivning
- Behandlingsplaner tilpasset individuelle behov
Start altid med at kontakte din læge.
Vores anmeldelser
Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.
Margrethe
Læs mere
