29 75 75 05 Døgnåbent
Hjem / Terapi / OCD / Dysmorfofobi

Vi kan alle være træt af vores udseende eller dele af vores krop. Typisk er ingen 100% tilfreds. Men er du overdrevent optaget af dit udseende og finder konstant fejl, kan det være tegn på dysmorfofobi. Læs mere her og få hjælp.

Hvad er dysmorfofobi?

Dysmorfofobi, også kendt som Body Dysmorphic Disorder (BDD), er en psykisk lidelse, hvor man føler sig indbildt grim og er overdrevent optaget af at finde fysiske fejl ved sit udseende. Det kan føre til intens bekymring og daglige vanskeligheder. Dysmorfofobi handler ikke om forfængelighed og en bekymring for udseendet; tværtimod er det er en dyb, indre kamp, der påvirker både det fysiske og mentale velbefindende hos et menneske, der har lidelsen. Her kan samtaleterapi og psykoterapi kan være hjælpsomt.

Symptomer på dysmorfofobi

Dysmorfofobi kan præsentere sig på forskellige måder. Nogle almindelige symptomer er:

  • Spejle sig: At tjekke sit udseende gentagne gange eller undgå spejle helt.
  • Sammenligning med andre: Konstant sammenligning af sig selv med andre.
  • Skjulende adfærd: Forsøg på at skjule eller rette op på den kropsdel, de er utilfredse med – det kan være med tøj eller make-up.
  • Social tilbagetrækning: Undgåelse af sociale situationer på grund af skam over udseendet.
  • Evt. kosmetiske operationer: Uden tilfredsstillende resultater.

Vores mål er at gøre det svære lettere for mennesker, som har brug for hjælp og opbakning.

Henriette Rendbæk Jønsson, leder og grundlægger

Mød vores terapeuter

Årsagen til dysmorfofobi

Dysmorfofobi er ofte rodfæstet i en kompleks sammensætning af psykologiske, miljømæssige og muligvis genetiske faktorer. Men det er en lidelse, hvor den nøjagtige årsag kan være svær at fastslå. Psykisk kan lavt selvværd og perfektionisme ofte spille en rolle. Det kan det sociale og tidligere erfaringer også, f.eks. mobning eller kritik af udseendet. Forskning antyder, at der også kan være en genetisk disposition for lidelsen. Dysmorfofobi er en meget kompleks tilstand, der kræver en nuanceret tilgang for forståelse og behandling.

Behandlingsmuligheder for dysmorfofobi

Behandling for dysmorfofobi afhænger meget af personen og sværhedsgraden af symptomer. Nogle almindelige behandlingsformer er:

  • Terapi: Kognitiv adfærdsterapi er effektivt til at ændre negative tankeprocesser.
  • Medicin: Antidepressiva kan hjælpe med at regulere humør og angst.
  • Støttegruppe: At tale med andre, der forstår, hvad du går igennem.

Book et møde med os

Ring til os på 29 75 75 05 eller udfyld dine oplysninger, vælg en tid og fortsæt til betaling.


Hvad hjælper behandlingen på?

Behandling af dysmorfofobi har fokus på at mindske de forstyrrende tanker og adfærd forbundet med lidelsen og forbedre livskvaliteten for den enkelte. Den mest almindelige og effektive behandlingsform er kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper med at udfordre og ændre negative tanker og overbevisninger om eget kropsbillede. I nogle tilfælde kan medicin såsom antidepressiva også være til hjælp ved at dæmpe den underliggende angst eller depression. En integreret tilgang, der kombinerer terapi, medicinsk behandling og støtte fra nære relationer, viser sig ofte at være mest effektiv. Det er vigtigt, at behandlingen tilpasses den enkeltes behov, da dysmorfofobi varierer meget i sværhedsgrad og symptomer.


Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.

Hvordan foregår terapi for dysmorfofobi?

Terapi for dysmorfofobi, især kognitiv adfærdsterapi (CBT), er en struktureret proces, der fokuserer på at identificere og ændre de negative tanker og adfærd, der bidrager til lidelsen. Her er et overblik over, hvordan terapien typisk foregår:

  • Vurdering og forståelse: Terapeuten starter med at vurdere dine specifikke bekymringer, tanker og adfærd relateret til dit kropsbillede.
  • Identificering af negative tankemønstre: Du lærer at genkende og forstå de irrationelle og overdrevne tanker, der driver din dysmorfofobi.
  • Udfordring af tanker: Gennem forskellige øvelser arbejder du sammen med terapeuten på at udfordre og ændre de negative tanker. Det kan involvere at teste realiteten af overbevisninger gennem eksperimenter, øvelser eller opgaver.
  • Ændring af adfærd: Terapien hjælper dig med gradvist at ændre adfærdsrutiner, der forstærker dysmorfofobien. Det kan være at kigge sig overdrevent meget i spejlet eller camouflering af antagne fysiske fejl.
  • Udvikling af coping strategier: Du lærer strategier til at håndtere angst og undgå at falde tilbage i gamle mønstre.
  • Fokus på selvværd og kropsbillede: Terapien vil typisk også indeholde elementer, der styrker dit generelle selvværd og fremmer et sundere forhold til kroppen.
  • Opfølgning og støtte: Regelmæssige opfølgningsmøder sikrer, at dine fremskridt opretholdes og tilbyder støtte i at håndtere tilbagefald.

Hvor længe terapien varer og med hvilken intensitet forløbet skal foregå i, kan variere fra person til person, afhængigt af sværhedsgraden af dysmorfofobi og individuelle behov.


14 ofte stillede spørgsmål og svar om dysmorfofobi

Hvad er dysmorfofobi?

Dysmorfofobi, eller Body Dysmorphic Disorder (BDD), er en psykisk lidelse, hvor personen er overdrevent optaget af sit udseende og at finde fejl ved sit udseende, præget af en innbildks forstilling om at være “grim”. Denne besættelse kan føre til alvorlig angst, undgåelsesadfærd og et stort ønske om at ændre på eller skjule sit udseende. Det kan være med hjælp af tøj, der skjuler dele af kroppen, overdreven brug af make-up eller i nogle tilfælde kosmetiske operationer.

Hvordan ved jeg, om jeg har dysmorfofobi?

En indikation på dysmorfofobi kan være en intens og vedvarende bekymring for dit udseende, som påvirker dit daglige liv. Typiske symptomer på dysmorfofobi kan være hyppig brug af et spejl, undgåelse af sociale situationer og konstant sammenligning med andre. For en mere præcis vurdering kan du kontakte din læge eller en psykolog/terapeut i Lavendla.

Kan dysmorfofobi behandles?

Ja, behandling er muligt, og den kan være meget effektiv. Behandlingen består ofte af terapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper med at ændre de negative tanker og adfærdsrutiner relateret til kropsbilledet. I nogle tilfælde kan medicin også anvendes til at behandle underliggende angst eller depression. Tal med din læge om det.

Hvordan påvirker dysmorfofobi dagligdagen?

Dysmorfofobi kan have en stor indvirkning på det daglige liv. Den konstante bekymring og angst omkring udseendet kan føre til social isolation, vanskeligheder på arbejdspladsen eller i skolen, og det kan påvirke dine personlige relationer. Det er også almindeligt, at personer med dysmorfofobi undgår visse aktiviteter eller situationer, hvor deres indbildte fysiske “fejl” kan blive bemærket.

Hvordan kan jeg støtte en, der lider af dysmorfofobi?

At støtte en med dysmorfofobi indebærer først og fremmest at vise forståelse og empati for deres oplevelse. Det er vigtigt ikke at bagatellisere deres bekymringer, men snarere opmuntre dem til at søge professionel hjælp. Lyt aktivt og tilbyd din støtte, men undgå at presse dem til at ændre deres opfattelse af deres udseende, da det kan være meget vanskeligt for dem. At være en pålidelig, ikke-dømmende støtte kan gøre en stor forskel for en person, der kæmper med denne tilstand.

Er der forskel på dysmorfofobi og lavt selvværd?

Ja, der er en væsentlig forskel. Mens lavt selvværd kan indebære generelle negative følelser omkring egen selvopfattelse, fokuserer dysmorfofobi specifikt på en overdreven bekymring for bestemte fysiske træk. Personer med dysmorfofobi kan have et forvrænget billede af deres udseende, hvilket kan fører til angst og daglige funktionelle forstyrrelser, som man normalt ikke ser ved almindeligt lavt selvværd.

Hvorfor kan dysmorfofobi lede til gentagne kosmetiske ændringer?

Mennesker med dysmorfofobi kan ty til gentagne kosmetiske ændringer af deres udseende i et forsøg på at “rette” den kropsdel, de er utilfredse med. Desværre fører det sjældent til varig tilfredshed, da problemet er rodfæstet i deres opfattelse og ikke i selve det fysiske træk. Det kan skabe en dårlig cyklus, uden en psykisk lettelse.

Hvordan kan en test for dysmorfofobi hjælpe?

En test, typisk administreret og udført af en kvalificeret psykolog eller psykiater, kan hjælpe med at vurdere omfanget og karakteren af en persons bekymringer om deres udseende. Testen kan også hjælpe med at skelne dysmorfofobi fra andre psykiske lidelser og danne grundlaget for en passende behandlingsplan.

Kan dysmorfofobi forekomme sammen med andre psykiske lidelser?

Ja, det er ikke ualmindeligt, at dysmorfofobi optræder sammen med andre psykiske lidelser, det kan være angstlidelser, depression og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD). Det kan gøre en evt. diagnosticering og behandling mere kompleks, og det er vigtigt at en professionel vurderer alle aspekter af personens psykiske velbefindende.

Hvordan kan jeg hjælpe mig selv, hvis jeg lider af dysmorfofobi?

Hvis du lider af dysmorfofobi, er det første skridt at søge professionel hjælp. Udover det kan du arbejde på at udvikle positive rutiner for selvpleje og selvomsorg, som regelmæssig motion og afslapningsteknikker. Det er også vigtigt at begrænse aktiviteter, der forværrer dine symptomer, som at spejle sig overdrevent eller være på sociale medier. At opbygge et støttende netværk af venner og familie, som du kan tale åbent med om dine oplevelser, kan også være en stor hjælp.

Kan børn og unge få dysmorfofobi?

Ja, børn og unge kan også udvikle dysmorfofobi. Selvom lidelsen oftest diagnosticeres i teenageårene eller tidlig voksenalder, kan symptomerne begynde at vise sig allerede i barndommen. Hos børn og unge kan dysmorfofobi manifestere sig gennem overdreven bekymring for visse dele af deres udseende, hvilket kan føre til angst, social tilbagetrækning og undgåelsesadfærd. Det er vigtigt, at forældre, lærere og sundhedsprofessionelle er opmærksomme på tegnene, da tidlig intervention kan være afgørende for at håndtere lidelsen effektivt. Som hos voksne omfatter behandlingen ofte en kombination af terapi og i nogle tilfælde medicinsk behandling. Støtte fra familie og venner er også central for at hjælpe unge med at navigere i disse udfordringer.

Hvordan kan man skelne mellem normal kropsbekymring og dysmorfofobi hos unge?

Det er ikke ualmindeligt for unge at opleve en vis grad af usikkerhed omkring deres krop, især under puberteten, hvor mange fysiske og emotionelle forandringer finder sted. Forskellen ligger i intensiteten og virkningen af disse bekymringer. Ved dysmorfofobi er bekymringen for en bestemt kropsdel overdreven og konstant, og den forstyrrer den unges dagligdag, det kan være skolegang, sociale omgang med andre og generelle livskvalitet. Hvis en ung person bruger ekstremt meget tid på at bekymre sig om, tjekke eller skjule en bestemt del af deres krop, undgår sociale aktiviteter eller konstant søger bekræftelse eller vil beroliges, hvad angår deres udseende, kan det være tegn på dysmorfofobi. I sådanne tilfælde er det vigtigt at søge professionel hjælp for at få en passende vurdering, hjælp og støtte.

Skal jeg søge hjælp?

At søge hjælp kan være et stort skridt mod bedring. Hvis du eller en du kender har dysmorfofobi, eller har symptomer på det, kan det være vigtigt at søge professionel hjælp. At lære lidelsen at kende og få behandling er et afgørende skridt hen imod at ændre vaner, arbejde med følelser, tanker og adfærd henimod at få det bedre.

Hvad koster terapi hos en terapeut eller psykolog?

Hos Lavendla er det terapeuterne og psykologerne, der selv sætter prisen. En terapigang ved individuel terapi hos Lavendlas terapeuter/psykologer varer normalt 45-70 minutter og koster mellem 800-1300 kr. Hvor lang tid dit forløb skal vare, det afgør du sammen med terapeuten/psykologen. Det første møde handler om at lære hinanden at kende og definere hvilke udfordringer du har.

3 gode råd

Hvis du har eller mistænker, at du lider af dysmorfofobi, er der flere skridt du kan tage for at håndtere din tilstand. Her er tre gode råd fra vores terapeut i Lavendla:

Søg professionel hjælp

Det er vigtigt at tale med en professionel, en læge, psykolog eller psykiater, der har erfaring med at behandle dysmorfofobi. De kan give en præcis diagnose og anbefale den mest passende behandlingsplan. Husk, at at søge hjælp er et tegn på styrke og det første skridt mod bedring.

Sæt dig ind i din tilstand

Viden om dysmorfofobi kan hjælpe dig med at forstå, hvad du oplever, og mindske stigmatiseringen og misforståelser omkring lidelsen. Det kan være at læse gode, troværdige artikler, deltage i workshops eller lytte til podcasts om emnet. Forståelse giver overskud og kan hjælpe dig med, at du føler dig mindre alene med dine problemer.

Udvikl gode rutiner

Prøv at opbygge en daglig rutine, der understøtter din mentale sundhed. Det kan være regelmæssig motion, en nærende kost, tilstrækkelig søvn og aktiviteter som reducerer stress, f.eks. meditation eller yoga. Desuden, undgå overforbrug af sociale medier, som ofte kan forværre symptomer på dysmorfofobi pga. mødet med urealistiske skønhedsidealer.

Kontakt os

Når du har talt med en læge, kan du få hjælp og støtte af Lavendlas dygtige terapeuter og psykologer. En terapigang varer typisk 45 minutter pr. gang. Du kan starte med at bestille en terapigang på 20 minutter. Inden et behandlingsforløb starter op, kan en 20 minutters samtale være en god start for at få en fornemmelse af, hvordan det er at møde en professionel terapeut eller psykolog, og om kemien mellem jer er god.

Vi gør det svære lettere

At søge hjælp hos os kan være et vigtigt skridt i retning af lindring og en forbedret livskvalitet. Ved at søge professionel hjælp får du både støtte og behandling, der lindrer og virker.

Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.