Dysmorfofobi

Dysmorfofobi, eller Body Dysmorphic Disorder (BDD), er en psykisk lidelse, hvor personen er overdrevent optaget af sit udseende og at finde fejl ved sit udseende, præget af en innbildks forstilling om at være “grim”. Denne besættelse kan føre til alvorlig angst, undgåelsesadfærd og et stort ønske om at ændre på eller skjule sit udseende. Det kan være med hjælp af tøj, der skjuler dele af kroppen, overdreven brug af make-up eller i nogle tilfælde kosmetiske operationer.

En indikation på dysmorfofobi kan være en intens og vedvarende bekymring for dit udseende, som påvirker dit daglige liv. Typiske symptomer på dysmorfofobi kan være hyppig brug af et spejl, undgåelse af sociale situationer og konstant sammenligning med andre. For en mere præcis vurdering kan du kontakte din læge eller en psykolog/terapeut i Lavendla.

Ja, behandling er muligt, og den kan være meget effektiv. Behandlingen består ofte af terapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper med at ændre de negative tanker og adfærdsrutiner relateret til kropsbilledet. I nogle tilfælde kan medicin også anvendes til at behandle underliggende angst eller depression. Tal med din læge om det.

Dysmorfofobi kan have en stor indvirkning på det daglige liv. Den konstante bekymring og angst omkring udseendet kan føre til social isolation, vanskeligheder på arbejdspladsen eller i skolen, og det kan påvirke dine personlige relationer. Det er også almindeligt, at personer med dysmorfofobi undgår visse aktiviteter eller situationer, hvor deres indbildte fysiske “fejl” kan blive bemærket.

At støtte en med dysmorfofobi indebærer først og fremmest at vise forståelse og empati for deres oplevelse. Det er vigtigt ikke at bagatellisere deres bekymringer, men snarere opmuntre dem til at søge professionel hjælp. Lyt aktivt og tilbyd din støtte, men undgå at presse dem til at ændre deres opfattelse af deres udseende, da det kan være meget vanskeligt for dem. At være en pålidelig, ikke-dømmende støtte kan gøre en stor forskel for en person, der kæmper med denne tilstand.

Ja, der er en væsentlig forskel. Mens lavt selvværd kan indebære generelle negative følelser omkring egen selvopfattelse, fokuserer dysmorfofobi specifikt på en overdreven bekymring for bestemte fysiske træk. Personer med dysmorfofobi kan have et forvrænget billede af deres udseende, hvilket kan fører til angst og daglige funktionelle forstyrrelser, som man normalt ikke ser ved almindeligt lavt selvværd.

Mennesker med dysmorfofobi kan ty til gentagne kosmetiske ændringer af deres udseende i et forsøg på at “rette” den kropsdel, de er utilfredse med. Desværre fører det sjældent til varig tilfredshed, da problemet er rodfæstet i deres opfattelse og ikke i selve det fysiske træk. Det kan skabe en dårlig cyklus, uden en psykisk lettelse.

En test, typisk administreret og udført af en kvalificeret psykolog eller psykiater, kan hjælpe med at vurdere omfanget og karakteren af en persons bekymringer om deres udseende. Testen kan også hjælpe med at skelne dysmorfofobi fra andre psykiske lidelser og danne grundlaget for en passende behandlingsplan.

Ja, det er ikke ualmindeligt, at dysmorfofobi optræder sammen med andre psykiske lidelser, det kan være angstlidelser, depression og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD). Det kan gøre en evt. diagnosticering og behandling mere kompleks, og det er vigtigt at en professionel vurderer alle aspekter af personens psykiske velbefindende.

Hvis du lider af dysmorfofobi, er det første skridt at søge professionel hjælp. Udover det kan du arbejde på at udvikle positive rutiner for selvpleje og selvomsorg, som regelmæssig motion og afslapningsteknikker. Det er også vigtigt at begrænse aktiviteter, der forværrer dine symptomer, som at spejle sig overdrevent eller være på sociale medier. At opbygge et støttende netværk af venner og familie, som du kan tale åbent med om dine oplevelser, kan også være en stor hjælp.

Ja, børn og unge kan også udvikle dysmorfofobi. Selvom lidelsen oftest diagnosticeres i teenageårene eller tidlig voksenalder, kan symptomerne begynde at vise sig allerede i barndommen. Hos børn og unge kan dysmorfofobi manifestere sig gennem overdreven bekymring for visse dele af deres udseende, hvilket kan føre til angst, social tilbagetrækning og undgåelsesadfærd. Det er vigtigt, at forældre, lærere og sundhedsprofessionelle er opmærksomme på tegnene, da tidlig intervention kan være afgørende for at håndtere lidelsen effektivt. Som hos voksne omfatter behandlingen ofte en kombination af terapi og i nogle tilfælde medicinsk behandling. Støtte fra familie og venner er også central for at hjælpe unge med at navigere i disse udfordringer.

Det er ikke ualmindeligt for unge at opleve en vis grad af usikkerhed omkring deres krop, især under puberteten, hvor mange fysiske og emotionelle forandringer finder sted. Forskellen ligger i intensiteten og virkningen af disse bekymringer. Ved dysmorfofobi er bekymringen for en bestemt kropsdel overdreven og konstant, og den forstyrrer den unges dagligdag, det kan være skolegang, sociale omgang med andre og generelle livskvalitet. Hvis en ung person bruger ekstremt meget tid på at bekymre sig om, tjekke eller skjule en bestemt del af deres krop, undgår sociale aktiviteter eller konstant søger bekræftelse eller vil beroliges, hvad angår deres udseende, kan det være tegn på dysmorfofobi. I sådanne tilfælde er det vigtigt at søge professionel hjælp for at få en passende vurdering, hjælp og støtte.

At søge hjælp kan være et stort skridt mod bedring. Hvis du eller en du kender har dysmorfofobi, eller har symptomer på det, kan det være vigtigt at søge professionel hjælp. At lære lidelsen at kende og få behandling er et afgørende skridt hen imod at ændre vaner, arbejde med følelser, tanker og adfærd henimod at få det bedre.

Hos Lavendla er det terapeuterne og psykologerne, der selv sætter prisen. En terapigang ved individuel terapi hos Lavendlas terapeuter/psykologer varer normalt 45-70 minutter og koster mellem 800-1300 kr. Hvor lang tid dit forløb skal vare, det afgør du sammen med terapeuten/psykologen. Det første møde handler om at lære hinanden at kende og definere hvilke udfordringer du har.