Hjem / Terapi / Følelser / Skyldfølelse

Skyldfølelse kender de fleste. En indre stemme, der hvisker - eller råber - at vi har gjort noget forkert, skuffet nogen eller ikke lever op til forventningerne. Hvad stiller vi op med skyldfølelse? Få hjælp og gode råd her.

Hvad er skyldfølelse?

Skyldfølelse er en følelsesmæssig reaktion, som opstår, når vi tror, vi har gjort noget forkert, har forvoldt skade eller uret. Det kan være alt fra en lille løgn til at have forårsaget andre smerte, bevidst eller ubevidst. Skyldfølelse spiller en central rolle i vores sociale samspil og er dybt forankret i vores psykologi. Den fungerer som en mental vagthund, der hjælper os med at genkende og rette op på vores fejltagelser.

Skyldfølelse uden grund

Skyldfølelse kan også opstå uden en åbenlys grund. Dette fænomen kan være forvirrende og overvældende, da det kan være svært at bekæmpe en følelse, der ikke synes at have en klar årsag. Det er vigtigt at anerkende og udforske disse følelser, da de kan være tegn på dybereliggende problemer eller overbevisninger om os selv.

Skam og skyldfølelse

Skam er tæt knyttet til skyldfølelse, men hvor skyldfølelse fokuserer på vores handlinger, handler skam om, hvem vi er. Skam kan forstærke følelsen af skyld og gøre det sværere at slippe af med den. At skelne mellem de to kan være et vigtigt skridt i at forstå og håndtere negative følelser.

Vores mål er at gøre det svære lettere for mennesker, som har brug for hjælp og opbakning.

Henriette Rendbæk Jønsson, leder og grundlægger

Mød vores terapeuter

Håndtering af skyldfølelse

At håndtere og slippe af med skyldfølelse er en proces, der kræver tid, tålmodighed og ofte hjælp udefra. Her er nogle skridt at tage, der kan hjælpe:

  • Anerkend dine følelser: Det første skridt er ikke at dømme dig selv for at føle skyld.
  • Forstå årsagen: Prøv at forstå, hvorfor du føler skyld. Er der en specifik handling, du fortryder, eller stammer det fra dybere overbevisninger om dig selv?
  • Tag ansvar: Hvis din skyldfølelse skyldes en specifik handling, er det vigtigt at tage ansvar og, hvis muligt, rette op på situationen.
  • Tilgiv dig selv: Selvtilgivelse er afgørende for at slippe af med skyldfølelse. Husk, at alle laver fejl, og det er en del af at være menneske.
  • Søg professionel hjælp: Hvis din skyldfølelse er overvældende eller vedvarende, kan det være en god idé at søge hjælp fra en psykolog eller terapeut.

Du kan også…

— forsøge at komme af med skyldfølelsen ved at:

  • Udtrykke dine følelser: Skriv dine følelser ned eller del dem med en person, du stoler på.
  • Lær af situationen: Brug skyldfølelsen konstruktivt til at lære af dine fejl.
  • Praktiser mindfulness: Øvelser i mindfulness kan hjælpe dig med at acceptere dine følelser uden at blive overvældet af dem.

Vi gør det svære lettere

Du kan arbejde med din skyldfølelse. Husk, du er ikke alene om at have følelsen, og der er hjælp at hente. Tag kontakt til en terapeut eller psykolog i Lavendla. Vi er her for at gøre det svære lettere.


Book et møde med os

Aftal et uforpligtende møde hos os, hjemme hos jer eller pr. telefon.


Sig ‘nej’ uden skyldfølelse

I terapi er målet at identificere og finde kilden og årsagen til de skyldfølelser, du plages af. At forstå, hvor skyldfølelsen stammer fra, er afgørende for forandring og for at få det bedre. I terapi vil du vil blive bevidst om din indre kritiker, som “fodrer” følelsen af skyld, og du vil få hjælp til at ændre måden, du taler til dig selv. At bringe skyldfølelser frem i lyset kan mindske deres magt. Eksponering og bearbejdning af skyldfølelser er derfor også en del af det at gå i terapi. Ikke mindst opbygger du selv-medfølelse og udvikler en mere medfølende og accepterende holdning til dig selv.

Når skyldfølelse bliver overdreven

For nogle mennesker kan skyldfølelse blive så dominerende, at det udvikler sig til en patologisk tilstand, hvor personen konstant føler sig skyldig og utilstrækkelig. Det kan være tegn på dybere psykologiske udfordringer som depression eller angst.

Psykiske lidelser og skyld

Skyldfølelse er en almindelig ledsager til mange psykiske lidelser, f.eks. depression, angst, PTSD, OCD (tvangslidelse) mv.

Psykiske lidelser kan forstærke følelser af skyld, gøre dem mere intense og ofte urimelige i forhold til de faktiske omstændigheder. Denne skyld kan forværre lidelsen og skabe en ond cirkel af negative følelser. Behandling og støtte hos en psykolog eller terapeut kan være afgørende for at bryde denne cyklus, ved at bearbejde både de psykiske lidelser og de ledsagende følelser af skyld.

Skyldfølelse og depression

Skyldfølelse kan være et symptom på depression, hvor personen ofte vil føle sig uforklarligt skyldig over små ting eller endda føle skyld over at være deprimeret. Det er vigtigt at skelne mellem normal skyldfølelse og den, der er forbundet med depression, da behandlingen vil være forskellig.

Skyldfølelse efter skilsmisse

At gå igennem en skilsmisse kan vække stærke følelser af skyld, især hvis der er børn involveret. Man kan føle skyld over at have brudt familien op eller over ikke at have kunnet gøre ægteskabet bedre. Det er afgørende at bearbejde disse følelser gennem dialog – enten med en terapeut/psykolog, venner eller familie – for at komme videre på en sund måde.

Skyldfølelse i børn

Børn kan også opleve skyldfølelse, ofte som følge af at have gjort noget, de ved er forkert, eller som følge af forældrenes reaktion. Det er vigtigt at lære børn, at mens visse handlinger kan være forkerte, er de, som børn og mennesker, stadig værdifulde og elskede. Dialog og forståelse er nøglen til at hjælpe børn med at håndtere disse følelser.

Alkohol og skyld

Alkohol kan ofte spille en rolle i udviklingen af skyldfølelse, både som en direkte årsag og som en forstærker af allerede eksisterende følelser. Når mennesker drikker, kan de opføre sig på måder, der strider imod deres normale værdier og overbevisninger, hvilket kan medføre handlinger, de senere fortryder og føler skyld over. Denne cyklus af at drikke, fortryde og føle skyld kan være skadelig og bidrage til en negativ selvopfattelse. Det er vigtigt at anerkende sammenhængen og søge hjælp og støtte for både alkoholmisbrug og håndtering af skyldfølelse. Læs mere om misbrug


Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.


Hvordan fungerer terapi?

Terapi der bearbejder skyld og skyldfølelser fokuserer på at hjælpe dig med at forstå og bearbejde de underliggende årsager til dine følelser. Det involverer ofte flere vigtige elementer – det kan f.eks. være:

* Identifikation af årsager

Terapeuten/psykologen hjælper dig med at identificere specifikke situationer, handlinger eller overbevisninger, der fremkalder skyldfølelse. Det kan inkludere dybdegående samtaler om din fortid, relationer og nuværende livsomstændigheder.

* Bearbejdning af følelser

Du opfordres til at udtrykke og bearbejde de følelser, du har i forbindelse med din skyld. Terapeuten/psykologen anvender teknikker som samtaleterapi eller kognitive adfærdsterapeutiske strategier for at hjælpe dig med at forstå og navigere i dine følelser.

* Kognitiv omstrukturering

Mange gange er skyldfølelser forankret i irrationelle eller overdrevne overbevisninger. Terapeuten/psykologen arbejder med at udfordre og ændre dine negative tanker, hvilket hjælper med at reducere intensiteten af skyldfølelse.

* Lære at tilgive sig selv

Selvtilgivelse er en vigtig del af processen. Terapien vil ofte fokusere på at hjælpe dig med at udvikle medfølelse og forståelse for dig selv, lære at acceptere og tilgive egne fejl og fejltrin.

* Udvikling af coping-strategier

Terapeuten/psykologen vil hjælpe dig med at udvikle sunde måder at håndtere skyldfølelse på, når den opstår. Det kan inkludere teknikker til stresshåndtering, problemløsning og at sætte realistiske mål.

* Styrke selvværd

Ved at arbejde med at forbedre dit selvbillede og selvværd, kan terapien hjælpe med at mindske følelser af skyld. Et stærkere selvværd kan give en mere robust modstandskraft overfor negative følelser.

* Handling og forsoning

Terapeuten/psykologen vil evt. opmuntre dig til at tage konkrete skridt mod at gøre det godt igen over for dem, du føler, du har såret eller skadet. Det kan hjælpe med at lukke cirklen og gøre det muligt at bevæge sig fremad.


Et skridt på vejen

Terapi tilbydes i forskellige former, herunder individuel terapi, gruppeterapi og familie- eller parterapi, afhængigt af den enkeltes behov og omstændigheder. Det vigtigste er at finde en terapeut eller psykolog, som den enkelte føler sig tryg ved, og som kan tilbyde den rette støtte og vejledning gennem processen. Se listen over Lavendla terapeuter og psykologer og book en for-samtale på 20 min., hvor I kan se hinanden an.


10 ofte stillede spørgsmål og svar om skyldfølelse

Hvad er skyldfølelse, og hvorfor opstår den?

Skyldfølelse er en følelsesmæssig tilstand, der opstår, når vi mener, at vi har gjort noget forkert eller skadet andre, enten bevidst eller ubevidst. Den fungerer som en social og etisk kompas, der hjælper os med at navigere i vores handlinger og relationer. Skyldfølelse kan opstå ud fra vores egne interne moral- og værdistandarder eller som respons på andres forventninger til os.

Kan man opleve skyldfølelse uden grund?

Ja, det er muligt at opleve skyldfølelse uden en åbenlys grund. Det kan være resultatet af indre overbevisninger eller strenge standarder for sig selv, hvor man føler sig ansvarlig for ting, der ligger uden for ens kontrol. Det kan også være tegn på dybereliggende psykologiske udfordringer som angst eller depression.

Hvordan adskiller skyldfølelse sig fra skam?

Skyldfølelse relaterer til vores handlinger og deres konsekvenser, mens skam handler mere selvopfattelsen. Skam får os til at føle, at vi er forkerte eller uacceptable som personer, hvorimod skyldfølelse handler om specifikke ting, vi har gjort eller ikke gjort.

Hvad kan man gøre for at slippe af med skyldfølelse?

At slippe af med skyldfølelse indebærer ofte at arbejde med at forstå og bearbejde de underliggende årsager. Det kan være gavnligt at:
– Anerkende og acceptere dine følelser.
– Reflektere over årsagen til skyldfølelsen og undersøge eventuelle specifikke problemer.
– Lære at tilgive dig selv og andre.
– Praktisere selvomsorg og mindfulness.
– Søge professionel hjælp, hvis skyldfølelsen er overvældende eller vedvarende.

Hvordan kan man håndtere skyldfølelse efter en skilsmisse?

Skyldfølelse efter en skilsmisse kan være særligt udfordrende. Det er vigtigt at tillade sig selv at sørge og acceptere skilsmissen som en del af livets forandringer. At tale med en terapeut/psykolog kan hjælpe med at bearbejde følelserne, finde konstruktive måder at håndtere skyldfølelsen på og lære at tilgive sig selv. Det kan også være hjælpsomt at fokusere på positive fremadrettede skridt og selvpleje.

Hvordan påvirker skyldfølelse børn, og hvordan kan forældre hjælpe?

Børn kan opleve skyldfølelse i forbindelse med ting, de har gjort, eller som de føler, de burde have gjort anderledes. Forældre kan hjælpe ved at skabe et åbent og støttende miljø, hvor børn føler, de kan tale om deres følelser. Det er vigtigt at lære børnene, at alle laver fejl, og at fejl er en del af læreprocessen. At bekræfte børnenes følelser og hjælpe dem med at forstå, at de er elskede og værdsatte uanset hvad, er afgørende.

Hvordan ved jeg, om jeg skal kontakte en psykolog eller terapeut?

At beslutte sig for at kontakte en psykolog eller terapeut er et vigtigt skridt mod at tage hånd om dit mentale velbefindende. Det kan være, du oplever vedvarende tunge følelser, altid får skyldfølelse og at det påvirker dine relationer og humør.

Husk, professionel hjælp er ikke kun for de øjeblikke, hvor vi føler os nede; det er også en måde at investere i vores langsigtede mentale sundhed på.

Hvis du, eller en du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Kan skyldfølelse være forbundet med psykiske lidelser som depression og angst?

Ja, skyldfølelse er ofte forbundet med psykiske lidelser som depression og angst. Hos personer med disse tilstande kan skyldfølelsen være intens og urimelig, hvilket kan forstærke lidelsens symptomer. Behandling af den underliggende psykiske lidelse kan hjælpe med at reducere følelsen af skyld.

Hvad koster terapi hos en terapeut?

Hos Lavendla er det terapeuterne og psykologerne, der selv sætter prisen. En terapigang ved individuel terapi hos Lavendlas terapeuter/psykologer varer normalt 45 minutter og koster mellem 800-1300 kr. Hvor lang tid dit forløb skal vare, det afgør du sammen med terapeuten/psykologen. Det første møde handler om at lære hinanden at kende, definere hvilke udfordringer du har, og om kemien mellem jer passer.

Hvad kan strategier være for at sige nej uden at føle skyld?

At sige nej uden at føle skyld kræver praksis og selvindsigt. Det kan hjælpe at:
– Være klar og bestemt, men venlig, når du kommunikerer dine grænser.
– Huske på, at det er sundt og nødvendigt at sætte grænser for at beskytte din tid og energi.
– Reflektere over, at det ikke er muligt at opfylde alles behov, og at det ikke er din opgave at gøre alle glade.
– Øve dig i selvtilgivelse og huske, at det at sige nej ikke gør dig til en dårlig person.

Hvordan ved jeg, om jeg bør kontakte en psykolog/terapeut?

At beslutte sig for at kontakte en psykolog eller terapeut er et vigtigt skridt mod at tage hånd om dit mentale velbefindende. Her er nogle tegn på, at det kan være kan være en god ide at søge professionel hjælp:

  • Vedvarende tunge følelser: Hvis du oplever vedvarende følelser af skyld, tristhed, angst eller håbløshed, som påvirker din daglige funktion.
  • Problemer med at håndtere dagligdagen: Når dine følelser bliver en hindring for dit arbejde, sociale liv eller daglige opgaver.
  • Følelserne påvirker dine relationer: Når dine følelser skaber konflikter eller problemer i dine relationer med venner, familie eller arbejdskolleger.
  • Tidligere metoder virker ikke længere: Hvis de strategier, du tidligere har brugt til at håndtere dine følelser, ikke længere er effektive.
  • Følelse af isolation: Hvis du føler dig isoleret eller alene med dine problemer, selvom du er omgivet af mennesker.
  • Interesse i selvudvikling: Selv hvis du ikke oplever akutte psykiske problemer, kan terapi være en værdifuld ressource til personlig vækst og selvforståelse.

Kontakt os

Få hjælp og støtte af Lavendlas dygtige terapeuter og psykologer. En terapisession varer typisk 45 – 55 minutter pr. gang. Du kan også starte med at bestille en samtale på 20 minutter. Inden et behandlingsforløb starter op, kan en 20 minutters samtale være en god start for at få en fornemmelse af, hvordan det er at møde en professionel terapeut eller psykolog, og om kemien mellem jer er god.

Vi gør det svære lettere

At søge hjælp hos os kan være et vigtigt skridt i retning af lindring og en forbedret livskvalitet. Ved at søge professionel hjælp får du både støtte og behandling, der lindrer og virker.

Hvis du, eller en du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.