Hjem / Terapi / Depression / Periodisk depression

Periodisk depression, eller tilbagevendende depression, er når et menneske oplever depressive perioder adskilt af perioder med normal tilstand. Søg professionel hjælp hvis du har en depression, der altid vender tilbage.

Hvad er periodisk depression?

Periodisk depression er, når et mennesker igen og igen får tilbagevendende depression. Det vil sige, at en menneske oplever depressive episoder adskilt af perioder med normal eller næsten normal tilstand. Når der er tale om periodisk depression skal der være sygdomsfrihed i mindst 2 måneder mellem episoderne. Depressionen er til stede, for så at gå over, f.eks. med hjælp fra behandling, for så at komme igen.

Perioderne med depression kan variere i grad og varighed, men de har det til fælles, at de påvirker den daglige funktion og livskvalitet. Periodisk depression er en alvorlig sygdom. Når depressionen altid kommer tilbage igen, er det særdeles vigtigt at søge professionel hjælp.

Forskellige grader af depression

Vores mål er at gøre det svære lettere for mennesker, som har brug for hjælp og opbakning.

Henriette Rendbæk Jønsson, leder og grundlægger

Mød vores terapeuter


Symptomer på periodisk depression

Symptomerne kan være følelsesmæssige, fysiske og kognitive.

Følelsesmæssige symptomer

  • Følelsen af håbløshed og hjælpeløshed
  • Vedvarende tristhed
  • Manglende interesse for tidligere aktiviteter, der vakte glæde

Fysiske symptomer

  • Ændringer i søvn- og spisemønstre
  • Træthed og energimangel
  • Fysiske smerter uden åbenbar årsag

Kognitive symptomer

  • Koncentrationsbesvær
  • Selvkritiske tanker
  • Vanskelighed med at træffe beslutning

Book et møde med os

Aftal et uforpligtende møde hos os, hjemme hos jer eller pr. telefon.


Let eller mild depression

  • Symptomer: Ved mild depression kan symptomerne være lavt energiniveau, mild nedtrykthed og lette ændringer i søvn- og spisemønstre. Symptomerne forstyrrer dagligdagen, men i en begrænset grad.
  • Behandling: Ofte kan mild depression håndteres med livsstilsændringer, som øget fysisk aktivitet, bedre søvnvaner og stressreduktion. Psykoterapi, som kognitiv adfærdsterapi, kan også være effektivt.

Moderat depression

  • Symptomer: Ved moderat depression bliver symptomerne mere udtalte. Det kan være vedvarende tristhed, markante ændringer i appetit og søvn og en følelse af værdiløshed eller skyld. Koncentrationsevnen og evnen til at træffe beslutninger kan også være påvirket.
  • Behandling: Moderat depression kan kræve en kombineret behandling bestående af psykoterapi og muligvis medicinering med f.eks. antidepressiva. Støttegrupper og strategier til selvomsorg er også vigtige.

Svær depression

  • Symptomer: Svær depression har dybtgående symptomer som ekstrem tristhed, håbløshed og hjælpeløshed, signifikante ændringer i kropsvægt, alvorlige søvnforstyrrelser og evt. tanker om død eller selvmord.
  • Behandling: Svær depression kræver ofte intensiv behandling, som kan være en kombination af medicinering, intensiv psykoterapi, og i nogle tilfælde indlæggelse. ECT (elektrokonvulsiv terapi) kan også overvejes i ekstreme tilfælde.

Psykotisk depression

  • Symptomer: Svær depression med psykotiske symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger.
  • Behandling: Behandling er typisk en kombination af medicin, antidepressiva og antipsykotiske medicin, samt psykoterapi.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Hvor længe varer en depression

Varigheden af en depression kan variere betydeligt fra menneske til menneske og afhænger af hvilken typen af depression, graden, personlige omstændigheder og om der modtages en passende behandling.

  • Let til moderat depression: For nogen kan det vare et par uger, mens det for andre strækker sig over flere måneder. Det er ikke ualmindeligt at det varer i omkring 6 til 8 måneder.
  • Svær depression: Ubehandlet kan en alvorlig depressiv periode vare i op til 6 til 12 måneder, i nogle tilfælde længere.
  • Kronisk depression (dystymi): Dystymi er en mildere, men mere kronisk form for depression, hvor symptomerne varer i 2 år eller mere for voksne (og mindst 1 år for børn og teenagere).
  • Tilbagevendende, periodisk depression: Depressionen kommer og går. Hver enkelt depression kan være let, moderat eller svær, og hvor længe den varer kan skifte. Mellem depressionerne er der perioder med fuld eller delvis remission (fravær af depressive symptomer).

Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.


Periodisk depression og ICD-10

Periodisk depression, også kendt som tilbagevendende depression, er klassificeret i de internationale sygdomsklassifikationssystemer, ICD-10 og ICD-11, som udgives af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). I ICD-10 er periodisk depression klassificeret under koden F33, som betegner tilbagevendende perioder af depression, hvor personen oplever skift mellem depressive episoder og perioder med normal stemningsleje. Klassifikation har forskellige underkategorier baseret på graden af depression (let, moderat, svær) og tilstedeværelsen af psykotiske symptomer.

ICD-11

I ICD-11, som er den seneste opdatering, er tilgangen stadig den samme som i ICT-10, men med mere detaljerede kriterier og opdateringer, der afspejler den nuværende forståelse af periodisk depression. Klassifikationen hjælper sundhedsprofessionelle verden over med at diagnosticere og behandle periodisk depression mere præcist.

Årsagen til periodisk depression

Årsagerne til periodisk depression er mange og forskellige, og de kan opstå som en kombination af genetiske, biologiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. Periodisk depression er en tilstand, der kræver professionel behandling.

Behandling af periodisk depression

Behandlingen af periodisk depression kan være en kombination af følgende:

  • Psykiatrisk behandling: Medicinering, f.eks. med antidepressiva, kan hjælpe med at regulere humør og symptomer.
  • Psykoterapi: Samtaleterapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi, kan hjælpe med at ændre negative tankemønstre.
  • Livsstilsændringer: Regelmæssig motion, sund kost og god søvnhygiejne kan støtte den samlede behandlingsplan.

Hvordan kan psykoterapi gavne?

Psykoterapi er en centralt i behandlingen af periodisk depression. Dette kan psykoterapi bidrage med:

Forståelse af triggere og mønstre

Psykoterapi hjælper med at identificere de specifikke triggere (udløsere), der kan udløse depressionen. Ved at forstå triggere og mønstre kan man lære at genkende tidlige tegn på en kommende depression og træffe foranstaltninger for at forebygge eller lette den.

Udvikling af coping-strategier

Terapien giver værktøjer og teknikker til at håndtere symptomerne på depression. Det kan inkludere stresshåndtering, teknikker til problemløsning og metoder til at håndtere negative tanker.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT):

KAT er særligt effektiv til behandling af depression. Denne form for terapi arbejder med at ændre negative tankemønstre og adfærd, der bidrager til depression, og hjælper med at udvikle en mere positiv og realistisk tankegang.

Selvindsigt og selvbevidsthed

Gennem psykoterapi er det muligt at opnå en dybere forståelse af personlige problemer, følelser og adfærd. Denne selvindsigt er afgørende for heling og personlig vækst.

Støtte og accept

At tale med en terapeut giver et sikkert og støttende rum til at udtrykke følelser og tanker uden frygt for at blive mødt med fordømmelse. Denne form for støtte er vigtig for behandlingen og den følelsesmæssige heling.

Relationer og social interaktion

Terapi kan hjælpe med at forbedre kommunikationsevner og forholdet til andre, hvilket er særlig vigtigt, da depression ofte kan belaste personlige relationer.

Forberedelse / forebyggelse af næste periode

Når man lider af periodisk depression, kan psykoterapi være et værdifuldt redskab til at forberede sig på fremtidige depressive episoder. Gennem et terapeutisk forløb kan man lære at identificere tidlige advarselstegn og triggere. Det øger bevidstheden og giver mulighed for at handle proaktivt for at forhindre eller mildne virkningen af perioderne med depression.

Terapi kan også bidrage med skræddersyede copingstrategier, som stresshåndtering, afslapning og ændring af negative tankemønstre. Det styrker evnen til at håndtere udfordringer og stressorer, der kan lede til en ny depressiv episode. Desuden kan psykoterapi bidrage til at styrke de interpersonelle færdigheder i forhold til relationer, familie og venner og opbygge et stærkere støtte-netværk, som der er behov for under depression. Mennesker med periodisk depression bliver på den måde bedre rustet til at navigere i fremtidige udfordringer og kan potentielt reducere både hyppighed og sværhedsgrad af deres depressive episoder.


11 ofte stillede spørgsmål og svar om periodisk depression

Hvad er periodisk depression?

Periodisk depression, også kendt som tilbagevendende depression, er en form for depression, hvor man oplever gentagne episoder af depression adskilt af perioder med normal eller næsten normal tilstand. Det særlige ved periodisk depression er dens cykliske natur, hvor symptomerne kommer og går over tid. Periodisk depression kan variere i sværhedsgrad, fra let til svær, og kan påvirke en persons livskvalitet betydeligt.

Hvilke symptomer er forbundet med periodisk depression, og hvordan kan jeg genkende dem?

Symptomer kan være vedvarende tristhed, tab af interesse eller glæde ved aktiviteter, ændringer i appetit eller vægt, søvnforstyrrelser (enten søvnløshed eller hypersomni), træthed eller mangel på energi, følelser af værdiløshed eller overdreven skyld, nedsat evne til at tænke eller koncentrere sig og for nogen tilbagevendende tanker om død eller selvmord. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer. Tidlig opsporing og behandling kan være nøglen til effektiv håndtering af periodisk depression.

Hvordan diagnosticeres periodisk depression, og hvad indebærer ICD-10 klassifikationen?

Periodisk depression diagnosticeres normalt gennem en detaljeret medicinsk og psykiatrisk vurdering, hvor en sundhedsprofessionel vil overveje din symptomer, deres varighed og hvordan de påvirker dit liv. ICD-10, et internationalt klassifikationssystem for sygdomme, kategoriserer periodisk depression under koden F33. Denne klassifikation anerkender tilstanden som en serie af tilbagevendende depressive episoder og hjælper sundhedsprofessionelle med at skelne den fra andre lignende lidelser for at sikre en nøjagtig diagnose og passende behandling.

Hvilke behandlingsmuligheder findes der for periodisk depression?

Behandlingen involverer ofte en kombination af psykoterapi, medicinering og livsstilsændringer. Psykoterapi kan hjælpe med at identificere og ændre negative vaner, tankemønstre, følelser og adfærd. Medicinering, som antidepressiva, kan lindre symptomer og forbedre stemningsleje. Livsstilsændringer som regelmæssig motion, sund kost og god søvn kan også spille en vigtig rolle i håndteringen af depression. En integreret behandlingstilgang kan hjælpe med at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af de depressive episoder og forbedre livskvaliteten.

Hvordan kan jeg som pårørende støtte en person med periodisk depression?

Først og fremmest ved at tilbyde en forstående og ikke-dømmende tilstedeværelse. Lyt aktivt til bekymringer, opmuntre til at søge professionel hjælp og være der for dem gennem deres behandlingsproces. Det er også vigtigt at du sætter dig ind i tilstanden og søgerviden, så du bedre kan forstå, hvad de går igennem. Hjælp med at skabe et miljø, hvor de kan føle sig trygge og forståede. Husk også at passe på dig selv, da det at være pårørende til en person med periodisk depression kan være udfordrende. Overvej støttegruppe for pårørende, hvor du kan dele oplevelser og få råd til, hvordan du bedst støtter din nærmeste og dig selv.

Hvad betyder det, når man siger, at nogen har ‘moderat grad’ af periodisk depression?

Når en person diagnosticeres med periodisk depression af ‘moderat grad’, betyder det, at de oplever en moderat grad af symptomer. Det er mere end blot milde symptomer, men tilstanden er ikke absolut så alvorlig, at den medfører ekstrem ubehag og begrænsninger. Mange er i stand til at opretholde en vis grad af normal funktion, hvis de modtager behandling samtidig, det kan være medicin eller terapi.

Kan periodisk depression behandles uden medicinering?

Det er muligt for nogle, især i tilfælde af mild til moderat depression. Psykoterapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi, kan være yderst effektivt. Livsstilsændringer som regelmæssig fysisk aktivitet, sund kost, stabil søvn og teknikker til stressreduktion kan også have en positiv indvirkning. Det er dog vigtigt at konsultere en læge eller psykiater for en passende vurdering og rådgivning.

Hvilke langsigtede konsekvenser kan periodisk depression have på en persons liv?

Uden passende behandling kan det føre til kroniske helbredsproblemer og generelt en nedsat livskvalitet. Psykiske konsekvenser kan omfatte nedsat selvværd og øget risiko for andre psykiske lidelser. Derfor er det afgørende at søge og modtage effektiv behandling for at minimere de langsigtede konsekvenser.

Hvordan kan man styrke sin mentale modstandsdygtighed overfor periodisk depression?

Det kræver en bevidst indsats og udvikling af sunde coping-mekanismer og livsstilspraksis. Det kan være at opbygge et stærkt støtte-netværk af venner, familie og eventuelt en terapeut. Andre strategier kan være regelmæssig motion, som har vist sig at forbedre humør og stresshåndtering, samt at vedligeholde en sund kost og god søvn. Mindfulness og meditation kan også være nyttige værktøjer. Endelig kan det at deltage i sociale aktiviteter, der fremmer følelsen af glæde og mening, styrke den overordnede følelsesmæssige modstandsdygtighed.

Hvor meget koster terapi hos Lavendla?

Hos Lavendla er det psykoterapeuterne og psykologerne, der selv sætter prisen. En terapigang varer normalt 45 minutter og koster mellem 800-1.300 kroner. Hvor mange terapigange, der skal til, eller hvad du har brug for hjælp til, beslutter du sammen med behandleren. Når I mødes første gang, er det som regel for at lære hinanden at kende, definere hvilke psykiske udfordringer du oplever, og derefter lægge en plan for, hvordan I vil arbejde sammen.

Hvordan kan du søge hjælp?

Hvis du, eller en du kender, lider af periodisk depression, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Du kan booke en tid hos en psykolog eller terapeut her på vores hjemmeside. Vi tilbyder både online- og ansigt-til-ansigt-terapi.

Hvordan foregår et terapiforløb?

At søge hjælp er et skridt mod et bedre mentalt og fysisk helbred. Her er de trin, der typisk indgår i terapi. Det er dog altid individuelt, hvordan det foregår, afhængigt af dig og dine behov og hvad du har brug for i din behandling.

Trin 1: En indledende for-samtale

Det første møde med din psykolog eller terapeut er normalt en diagnostisk vurdering, hvor I taler om dine problemstillinger. Du kan blive stillet spørgsmål om din livssituation, følelser, tankemønstre og adfærd. For-samtalen er også til for at se hinanden an og lære hinanden lidt at kende, inden terapiforløbet besluttes endeligt.

Trin 2: Formulering af ønsker og mål

Her sætter du og din psykolog/terapeut konkrete mål for terapien, både på kort og lang sigt

Trin 3: Behandling

Her starter selve behandlingsfasen, det kan være behandling med f.eks. kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller andre behandlingsmetoder, evt. også medicin i samarbejde med din læge. Terapien kan indeholde øvelser, der har til formål at give dig redskaber til at ændre, hvordan du har det.

Trin 4: Opfølgning og evaluering

Behandlingen følges løbende op for at se, hvor godt terapien virker. Om nødvendigt kan behandlingsplanen justeres eller fornyes.

Trin 5: Afslutning og fremtid

Når terapien nærmer sig sin afslutning, vil I sammen reflektere over de mål og ønsker, du havde ved forløbets start, og hvordan du har det nu. Du får også en plan for, hvordan du kan bruge de værktøjer og strategier, du har lært, fremadrettet i livet. Måske aftaler I en opfølgning, hvor I igen mødes.

Kontakt os

Få hjælp og støtte af Lavendlas dygtige terapeuter og psykologer. En terapigang varer typisk 45 minutter pr. gang. Du kan også starte med at bestille en for-samtale på 20 minutter. Inden et behandlingsforløb starter op, kan en 20 minutters samtale være en god start for at få en fornemmelse af hinanden.

Vi gør det svære lettere

Det kan være et tabu at tale om psykisk sygdom, men det er vigtigt at søge hjælp, hvis du oplever tegn og symptomer på depression.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Journalist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.