Bipolar lidelse

Bipolar lidelse er en psykisk helbredstilstand, som er karakteriseret ved ekstreme humørsvingninger. Det inkluderer perioder med intens opstemthed eller mani, efterfulgt af perioder med dyb depression. Det, der adskiller bipolar lidelse fra normale op- og nedture i livet, er intensiteten af stemningsændringerne, og hvordan de påvirker evnen til at fungere i dagligdagen.

At diagnosticere bipolar lidelse involverer en grundig evaluering og vurdering af dine symptomer og baggrundshistorie for dine stemningsændringer. Typiske tegn på bipolar lidelse kan være ekstreme humørsvingninger fra mani til depression, hvor man i maniske perioder kan føle sig overdrevent opstemt eller irritabel, og i depressive perioder føle sig særligt nedtrykt. En læge eller psykiater kan foretage en test for bipolar lidelse, som yderligere vurderer din psykiske historik og symptomer for præcist at diagnosticere din tilstand.

Ja, forskning viser, at genetik spiller en rolle i udviklingen af bipolar lidelse. Hvis en nært beslægtet familiemedlem har lidelsen, er der en højere risiko for, at du også kan udvikle den. Dog er arvelighed kun en del af årsagen; miljømæssige faktorer og personlige livsbegivenheder spiller også en vigtig rolle.

Bipolar lidelse kan udfordre parforholdet, primært gennem de uforudsigelige humørsvingninger, som kan skabe spændinger og misforståelser. Kommunikation, tålmodighed og forståelse er nøglerne til at navigere i disse udfordringer. Det er også vigtigt for partneren at søge støtte og oplysning om lidelsen for bedre at kunne støtte sin partner. Parterapi eller samtaleterapi for pårørende – individuelt eller i gruppe – kan også være hjælpsomt.

Mens medicin ofte spiller en central rolle i behandlingen af bipolar lidelse, er der også andre vigtige elementer udover medicin, såsom psykoterapi, livsstilsændringer og støttegrupper. Terapiformer som kognitiv adfærdsterapi og mindfulness-baseret terapi kan være særlig gavnligt. Det er dog vigtigt at drøfte alle behandlingsmuligheder med en læge eller psykiater for at finde den rette strategi.

Bipolar 1 er karakteriseret ved maniske episoder, der varer i mindst en uge og kan kræve hospitalsindlæggelse. Der kan også forekomme depressive episoder. Bipolar 2 indebærer hypomaniske episoder, som er mindre alvorlige end almindelig mani, samt en eller flere depressive episoder. Selvom symptomerne kan variere, kræver begge tilstande professionel behandling.

At være pårørende og støtte en nærtstående indebærer først og fremmest at tilbyde en lyttende og ikke-dømmende tilstedeværelse. Søg information om lidelsen for bedre at forstå, hvad din nærtstående går igennem. Opfordre til og støt vedkommende til at søge professionel hjælp, og husk at passe på dig selv og søge støtte, når du har brug for det. At være der for en nærtstående med bipolar lidelse kan være udfordrende, men med den rette hjælp og støtte, er det muligt at navigere i udfordringerne sammen.

Alkohol kan forværre symptomerne og gøre medicinsk behandling mindre effektiv. Det er vigtigt for personer med bipolar lidelse at undgå alkohol, da det kan føre til risikofyldt adfærd og forstyrre humørstabiliserende behandlinger. Hvis du kæmper med alkoholmisbrug, er det afgørende at søge professionel hjælp, både for misbruget og din bipolar lidelse.

Ja, det kan også diagnosticeres hos børn, selvom det er mindre almindeligt. Symptomerne kan variere og ofte forveksles med andre adfærdsproblemer eller udviklingsforstyrrelser. Tidlig intervention og en skræddersyet behandlingsplan, der inkluderer terapi og eventuelt medicin, er vigtig for at støtte barnets velbefindende og udvikling.

I nogle tilfælde kan personer med bipolar lidelse opleve psykotiske symptomer under maniske eller depressive episoder, såsom vrangforestillinger eller hallucinationer. Det kaldes bipolar psykose. Behandlingen kan kræve en kombination af antipsykotika og stemningsstabiliserende medicin, samt støttende psykoterapi.

Bipolar affektiv sindslidelse type 2 er kendetegnet ved perioder med signifikant depression skiftevis med episoder af hypomani, hvor man oplever forhøjet humør og energi, men ikke i samme grad som almindelig mani. Dette adskiller sig fra bipolar type 1 ved, at mani episoderne er mindre intense.

Bipolar lidelse kan påvirke seksualiteten og intime relationer, ofte gennem de humørsvingninger, der karakteriserer tilstanden. Terapi kan tilbyde et trygt rum til at udforske og adressere disse udfordringer, arbejde med evnen til kommunikation og udvikle strategier for at håndtere de seksuelle aspekter af relationen på en sund måde. Et åbent og ærligt samarbejde med din partner og en terapeut/psykolog er nøglen til at navigere i disse følsomme emner. Læs mere om parterapi

Det kan have en markant indvirkning på dagligdagen, herunder arbejde, studier og personlige relationer. Under maniske episoder kan overdreven energi og risikobetonet adfærd føre til problemer i professionelle og sociale sammenhænge. I depressive perioder kan mangel på motivation, træthed og følelser af værdiløshed gøre selv grundlæggende opgaver vanskelige. Effektiv behandling og strategier til håndtering af symptomer er afgørende for at forbedre funktionsevnen i dagligdagen.

Pårørende kan få støtte gennem familieorienteret terapi eller familierådgivning eller støttegrupper. Desuden kan individuel terapi være hjælpsomt for pårørende til at håndtere de emotionelle udfordringer ved at støtte en nærtstående med lidelsen.

Bipolar lidelse kan forekomme sammen med andre psykiske lidelser og tilstande, kendt som komorbiditet. De mest almindelige komorbide lidelser inkluderer angstlidelser, ADHD og spiseforstyrrelser. Denne overlapning af tilstande kan komplicere diagnosen og behandlingen af bipolar lidelse, da lidelserne hver især kan påvirke hinanden og intensivere symptomerne. For eksempel kan angstforstyrrelser forstærke de depressive episoder hos personer med bipolar lidelse.

Hos Lavendla er det terapeuten og psykologen, der selv sætter prisen. En session eller terapigang varer normalt mellem 45-60 minutter og koster mellem 800-1300 kr. Du bestemmer i samråd med den du går hos, hvor mange antal gange, du har behov for. Den første gang I mødes handler det om at lære hinanden at kende, definere hvilke udfordringer du har og derefter lægge en plan for, hvordan I vil arbejde sammen for at nå dine mål med terapien.