Hjem / Terapi / Spiseforstyrrelse

Få hjælp til at forstå, hvad spiseforstyrrelser er, hvordan de behandles, og hvad vores terapeuter og psykologer kan gøre for dig.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelser er komplekse psykiske lidelser, der påvirker den enkeltes spisemønstre, selvbillede og generelle velbefindende. Spiseforstyrrelse kan vise sig på forskellig vis, som bl.a. anoreksi, bulimi og overspisning. Her vil vi give dig en overordnet forståelse af spiseforstyrrelser, de forskellige terapiformer og den støtte, der er tilgængelig. Hvis du eller en, du kender, oplever symptomer på en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at søge professionel hjælp.

Typer af spiseforstyrrelser

  • Anoreksi: Karakteriseret ved en intens frygt for vægtøgning og en forvrænget kropsopfattelse.
  • Bulimi: Overspisning efterfulgt af kompenserende adfærd som opkastning.
  • Overspisning: Kendetegnet ved regelmæssig ukontrolleret spisning uden efterfølgende kompenserende adfærd.
  • Ortoreksi: Kendetegnet ved en overdreven fokus på madens kvalitet og besættelse af ‘sunde, rene’ fødevarer.

Få hjælp af en terapeut

Hvis du eller en, du kender, kæmper med en spiseforstyrrelse, kan vi hjælpe dig. Kig på listen over vores psykologer og terapeuter og book en for-samtale.

Vores mål er at gøre det svære lettere for mennesker, som har brug for hjælp og opbakning.

Henriette Rendbæk Jønsson, leder og grundlægger


Mød vores terapeuter

Hvor mange har spiseforstyrrelser?

Op mod 75.000 danskere, både børn, unge og voksne, har en spiseforstyrrelse, svarende til cirka 1,3 % af befolkningen. Heraf lider omkring 5.000 af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af tvangsoverspisning (BED). Formodningen er, at der er et mørketal, fordi mange tilfælde ikke bliver diagnosticeret. Unge kvinder i alderen 14 til 25 år er særligt udsatte, men spiseforstyrrelser rammer mennesker i alle aldre. Også antallet af drenge er stigende.


Book et møde med os

Aftal et uforpligtende møde hos os, hjemme hos jer eller pr. telefon.


Hvad er anoreksi?

Anoreksi, eller anorexia nervosa, er måske den mest kendte form for spiseforstyrrelse. Det er en sygdom, der ofte er forbundet med ekstremt vægttab og et forvrænget kropsbillede. Anoreksi har flere underkategorier og kan variere fra milde til alvorlige tilfælde. En person med anoreksi stræber ofte efter en urealistisk lav kropsvægt, hvilket kan føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Tegn og symptomer på anoreksi

  • Drastisk vægttab eller vægtøgning
  • Besættelse af mad og kalorier
  • Social isolation
  • Fysiske symptomer som hårtab eller lanugo (fint hår på kroppen)

Bulimi – en anden form for spiseforstyrrelse

Bulimi adskiller sig fra anoreksi på flere måder, selvom de to ofte forveksles. Mens anoreksi fokuserer på at sulte sig selv, er bulimi overspisning efterfulgt af forskellige måder til at “komme af med” kalorierne på igen, som regel ved opkastning eller overdreven motion.

Tegn og symptomer på bulimi

  • Ukontrolleret overspisning
  • Opkastning og overdreven motion
  • Forvrænget opfattelse af krop og vægt
  • Fysiske symptomer som mavesmerter, hæshed, hævede kirtler i halsen og tandemaljeskader på grund af hyppig opkastning

Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.


Overspisning

Overspisning, også kendt som “binge eating disorder” (BED) på engelsk, er en alvorlig spiseforstyrrelse, hvor en person regelmæssigt spiser usædvanligt store mængder mad og føler et tab af kontrol under spisningen. Det adskiller sig fra bulimi, da personer med overspisning typisk ikke benytter sig af kompenserende adfærd som opkastning eller overdreven motion.

Hvis du eller nogen, du kender, oplever symptomer på spiseforstyrrelse, anbefales det at søge professionel hjælp, for en nøjagtig diagnose og passende behandling.

Atypiske spiseforstyrrelser

Atypiske forstyrrelser er mindre kendte, men ikke mindre alvorlige. De kan omfatte symptomer fra de forskellige andre spiseforstyrrelser, men opfylder ikke nødvendigvis alle diagnostiske kriterier for en specifik forstyrrelse.

Spiseforstyrrelse og selvskade

Selvskadende adfærd er ikke ualmindeligt hos personer med spiseforstyrrelser. Det er en måde at håndtere overvældende følelser eller traumer på. Ofte er det et råb om hjælp og kræver øjeblikkelig professionel behandling. Både spiseforstyrrelser og selvskade kan stamme fra psykiske problemer som lavt selvværd, depression eller angst.

Behandling for spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelser kan have til alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. Hver spiseforstyrrelse kræver sin egen specifikke behandlingstilgang.

Der findes forskellige terapiformer til behandling af spiseforstyrrelser. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) har vist sig at være effektiv, og det samme har forskellige medicinske behandlinger og kostplaner. Det er vigtigt, at den enkelte får en skræddersyet behandlingsplan, der tager højde for vedkommendes unikke behov.

Støtte til pårørende

Det kan være en udfordring at leve tæt på en person med en spiseforstyrrelse. Der er støttegrupper og ressourcer til rådighed for pårørende, som kan hjælpe meget med perspektiv og viden. Det kan også være en stor hjælp for familiemedlemmer at have kontakt med en terapeut eller psykolog, både for at få støtte til at håndtere deres egne følelser og for at øge deres viden.


12 ofte stillede spørgsmål og svar om spiseforstyrrelse

Hvad er en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er en kompleks psykisk lidelse, der påvirker spiseadfærd, selvbillede samt fysisk og psykisk helbred. Spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og overspisning har ofte en dybtgående indvirkning på dagligdagen.

 Hvad forårsager spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser er komplekse reaktioner på emotionelle, psykiske og mentale problematikker. Almindelige symptomer kan være hjertebanken, rastløshed, nervøsitet, hurtig vejrtrækning, svedtendens, muskelspændinger og koncentrationsbesvær. Man kan kan også opleve pludselige og intense panikanfald.

Hvordan diagnosticeres spiseforstyrrelser?

Diagnosticering af spiseforstyrrelser sker ofte hos din læge, psykolog eller psykiater. Det foregår gennem samtaler, test og spørgeskemaer, der vedrører din dagligdag med spisning og adfærd og følelser i den forbindelse.

Er anoreksi og bulimi det samme?

Nej, anoreksi og bulimi er forskellige former for spiseforstyrrelser. Anoreksi er kendetegnet ved en ekstrem frygt for vægtøgning og et forvrænget kropsbillede, mens bulimi er overspisning efterfulgt af opkastning eller overdreven motion for at forhindre vægtøgning.

Hvor almindelige er spiseforstyrrelser?

Omkring 75.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse. Det svarer til 1,3 % af den samlede befolkning. Man formoder, at mange tilfælde ikke bliver diagnosticeret.

Hvordan behandles spiseforstyrrelser?

Behandling af spiseforstyrrelser kan omfatte kognitiv adfærdsterapi (CBT), medicinering og kost- og ernæringsplan. Et tværfagligt team af psykologer, diætister og læger er ofte involveret i behandlingsprocessen.

Kan spiseforstyrrelser føre til andre helbredsproblemer?

Ja i høj grad – det kan føre til hjerteproblemer, nyresvigt og osteoporose. Det kan også have en negativ indvirkning på det mentale helbred, såsom øget risiko for depression og angst.

Hvad kan du gøre, hvis du har mistanke om, at nogen har en spiseforstyrrelse?

Håndter situationen forsigtigt. Opfordr personen til at søge professionel hjælp og undgå at give uopfordrede råd om mad eller vægt. Tilbyd gerne at gå med til f.eks. egen læge.

Hvad er de første symptomer på en spiseforstyrrelse?

De første symptomer kan være forskellige, men ofte en besættelse af mad, vægt og kropsbillede. Andre advarselstegn kan være dramatiske ændringer i spiseadfærd, undgåelse af måltider og isolation fra venner og familie.

 Hvordan kan spiseforstyrrelser påvirke det mentale helbred?

Det kan føre til en række psykiske problemer, herunder depression, angst og lavt selvværd. Dette kræver specialiseret behandling.

Hvad skal du gøre i en nødsituation?

Hvis du eller en, du kender, befinder sig i en akut livstruende situation i forbindelse med en spiseforstyrrelse, skal du straks ringe 112 og søge professionel lægehjælp.

Findes der støttegrupper for spiseforstyrrelser?

Ja, der findes forskellige støttegrupper og organisationer, som fokuserer på at hjælpe mennesker med spiseforstyrrelser. De kan være til stor hjælp for både de ramte og deres familier.

Behandling – sådan foregår det

Alle mennesker er forskellige, og en spiseforstyrrelse håndteres forskelligt af den enkelte. Derfor er det vigtigt at lære din egen spiseforstyrrelse og spiseadfærd at kende, så den kan behandles bedst muligt, og individuelt, i samarbejde med en terapeut eller psykolog.

Behandling gennem samtaleterapi kan foregå på mange måder. Det vil være helt individuelt, hvordan lige præcis din behandling foregår og kommer til at forløbe, det afhænger af dig og dine behov.

Forløb i behandlingen

Der er ingen faste regler eller trin i behandling for angst som sådan. Et almindeligt behandlingsforløb kan se sådan ud:

  • Udforsk dit problem
    I de indledende stadier af behandlingen vil din terapeut typisk hjælpe dig med at forstå din specifikke tilstand.
  • Sæt mål
    Herefter vil du og din terapeut/psykolog arbejde sammen om at etablere klare og realistiske mål for dit behandlingsforløb.
  • Ændr adfærd
    På et eller andet tidspunkt i behandlingen, skal du arbejde med din adfærd. Du vil sikkert udføre forskellige øvelser og bruge teknikker, som er udviklet til at kunne bryde dine adfærdsmønstre.
  • Afslutning
    Når du har fundet dine nye adfærdsmønstre og har det bedre, vil du og terapeuten/psykologen vurdere, hvor tæt du er kommet på dit mål. Selvom du er færdig med terapien, fortsætter dit arbejde med øvelser og gode vaner efter behandlingen.

3 gode råd om spiseforstyrrelse

  1. Søg professionel hjælp tidligt: Jo tidligere spiseforstyrrelsen bliver behandlet, desto bedre er chancerne for bedring. Det er vigtigt at søge hjælp fra en professionel psykolog eller psykoterapeut, læge og ernæringsekspert, som kan tilbyde specialiseret behandling og støtte.
  2. Støttende netværk: At have et netværk af familie og venner, der støtter, eller en støttegruppe, kan være afgørende for din bedring. Det er vigtigt at omgive sig med mennesker, der forstår udfordringerne ved en spiseforstyrrelse og kan tilbyde støtte og empati uden at være dømmende.
  3. Fokuser på helbred frem for vægt: At ændre fokus fra vægt og krop til generelt helbred og trivsel kan hjælpe i helingsprocessen. Det indebærer også at udvikle sunde spisevaner, lære at lytte til kroppens behov og at arbejde med at forbedre selvværd og kropsopfattelse.

Sådan gør vi det svære lettere

Det kan være svært at tage det første skridt og søge hjælp, men det er en nødvendig del af at komme sig. Spiseforstyrrelser er en kompleks sygdom, der kræver behandling. Uanset om det er anoreksi, bulimi eller en anden form for spiseforstyrrelse, er det vigtigt at søge professionel hjælp så hurtigt som muligt. I Lavendla kan du komme i kontakt med kvalificerede psykologer og terapeuter.


Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.