Hjem / Terapi / Spiseforstyrrelse / Overspisning

Overspisning - eller tvangsoverspisning (BED) - er en alvorlig spiseforstyrrelse, der kræver hjælp og behandling. Læs mere her om spiseforstyrrelsen, og hvordan du bør håndtere det.

Hvad er overspisning?

Overspisning – også kaldet tvangsoverspisning (BED) – er en alvorlig spiseforstyrrelse, hvor man er ude af stand til at kontrollere sine spisevaner. Tilstanden medfører regelmæssige perioder med ekstremt overforbrug af mad, uden nødvendigvis at være styret af sult, og uden efterfølgende opkastning som ved bulimi. Overspisningen kan ramme alle, uanset alder og køn.

Kontakt din læge, hvis du eller en du kender, lider af alvorlig overspisning.

Tegn på overspisning

  • Hyppige perioder hvor man spiser store mængder mad.
  • Følelsen af at miste kontrol under spisning.
  • Spisning selv når man ikke er sulten eller allerede er mæt.
  • Skamfølelse, skyld eller depression efter at have spist.

Vores mål er at gøre det svære lettere for mennesker, som har brug for hjælp og opbakning.

Henriette Rendbæk Jønsson, leder og grundlægger

Mød vores terapeuter

Symptomer på overspisning

Overspisning kan komme til udtryk gennem forskellige symptomer. De regelmæssige perioder med ukontrolleret indtagelse af store mængder mad, resulterer ofte i ubehagelig mæthedsfølelse eller fysiske smerter. Overspisning kan også give følelser af skyld, skam eller væmmelse over for egne spisevaner, og en følelse af hjælpeløshed eller depression.

Vigtige tegn på overspisning kan være:

  • Perioder hvor man spiser store mængder mad.
  • Følelsen af at miste kontrol under spisning.
  • Spisning selv når man ikke er sulten eller allerede er mæt.
  • Skamfølelse, skyld eller depression efter at have spist.

Book et møde med os

Aftal et uforpligtende møde hos os, hjemme hos jer eller pr. telefon.


Fysiske symptomer

  • Hurtigere spisning end normalt.
  • Spisning fortsætter selv når man er mæt eller ikke føler sig sulten.
  • Følelser af ubehagelig mæthed eller fysiske smerter efter spisning.
  • Vægtsvingninger; mulig vægtøgning over tid.

Psykiske symptomer

  • Følelser af skam, skyld eller selvkritik efter at have spist.
  • Følelsen af mangel på kontrol i spiseperioderne.
  • Depression, angst eller lavt selvværd forbundet med spisevaner.
  • Stor interesse i mad, kropsvægt eller kropsbillede.

Sociale symptomer

  • Undgåelse af sociale aktiviteter eller situationer, især dem der involverer mad.
  • Isolation eller tilbagetrækning fra venner og familie.
  • Hemmeligholdelse af spisevaner eller spisning alene.
  • Potentielle konflikter i relationer på grund af spiseforstyrrelsen.

Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.


Overspisning i tal – du er ikke alene

Det anslås, at 75.000 danskere lider af en spiseforstyrrelse. Heraf lider 40.000 af tvangsoverspisning, som kan ramme alle, uanset køn og alder. Spiseforstyrrelser dækker over anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning eller anden spiseforstyrrelse (f.eks. ortoreksi).
Læs mere om spiseforstyrrelse

Årsager til overspisning

Der kan være mange grunde til overspisning. Stress, følelsesmæssige problemer som angst og depression eller lavt selvværd, kan føre til overspisning som en form for selvmedicinering eller flugt fra negative følelser. Det kan også biologisk være en reaktion på hormonelle ubalancer, personlige udfordringer i familien og relationer eller generelt pres i samfundet. Nogle mennesker kan også udvikle overspisning som en reaktion på strenge diæter eller som følge af tidligere spiseforstyrrelser, f.eks. anoreksi. Tilgangen til behandling af overspisning vil altid foregå på en individuel og helhedsorienteret måde.

Behandling af overspisning

Hvis du lider af overspisning kræver det professionel behandling. Er du i tvivl, men mistænker at du har en spiseforstyrrelse, så få det undersøgt under alle omstændigheder. Kontakt din læge for en vurdering og behandlingsmuligheder, der passer til dig. Behandling kan f.eks. bestå af:

  • Terapi: Kognitiv adfærdsterapi og andre former for psykoterapi kan være effektive i behandling og håndtering af de underliggende følelsesmæssige problemer.
  • Livsstilsændringer: At lære sunde spisevaner og stresshåndtering kan bidrage til en varig forbedring.
  • Medicinsk behandling: Medicin mod overspisning kan ordineres for at regulere appetit og humør.

Hvis du, eller en du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Overspisning og andre spiseforstyrrelser

Overspisning er ofte nært forbundet med andre spiseforstyrrelser, hvilket kan give et komplekst billede af spiseadfærd og følelsesmæssige udfordringer. For eksempel kan mennesker med bulimi opleve perioder med overspisning, efterfulgt af kompenserende adfærd som opkastning eller overdreven motion. Ligeledes kan mennesker, der lider af anoreksi, opleve perioder med overspisning, som kan forstærke deres følelser af skyld og skam, hvilket fører til endnu strengere diætrestriktioner. Denne cyklus af restriktion og overspisning kan være både fysisk og psykisk skadelig. For at forstå og behandle disse indviklede mønstre er det afgørende med en integreret tilgang, der udforsker både de fysiske aspekter af spiseforstyrrelsen og de underliggende psykologiske faktorer. Tal med en læge om det.

Overspisning og andre psykiske lidelser

Overspisning kan også være forbundet med andre psykiske tilstande som stress, depression, angst og ADHD. Andre psykiske lidelser kan forværre overspisningsadfærden, og det er derfor vigtigt at søge en holistisk behandling, der tager højde for både overspisning og de underliggende psykiske problemer. Tal i første omgang med din læge om det.

Stress

Stress og overspisning kan være tæt forbundet, da mange mennesker bruger mad som en måde at håndtere følelsesmæssige udfordringer på. Når vi føler os stressede, kan kroppen frigive hormoner som kortisol, der øger appetitten og trangen til at spise, især fødevarer med højt kalorieindhold eller ‘trøsteføde’. Denne adfærd kan skabe en midlertidig følelse af lindring eller tilfredshed, men på lang sigt kan det føre til en ond cirkel af overspisning og yderligere stress, især når det medfører negative følelser som dårlig samvittighed, skyld eller skam. Derfor er det vigtigt at udvikle sundere strategier for stresshåndtering, det kan være motion, mindfulness og samtaleterapi. Tal med en psykolog eller terapeut, der kan hjælpe dig med at tackle både stress og overspisning.

Overspisning og ADHD

Mennesker med ADHD oplever ofte en øget tendens til impulsiv adfærd, også i deres spisevaner. ADHD kan påvirke selvreguleringsevnen, hvilket gør det vanskeligere at modstå fristelsen til at overspise, især når det kommer til hurtige, tilfredsstillende fødevarer med højt indhold af sukker eller fedt. Derudover kan mennesker med ADHD kæmpe med en uorganiseret livsstil og uregelmæssige spisemønstre, som kan bidrage til usunde spisevaner. Det er derfor afgørende, at behandlingen af overspisning hos mennesker med ADHD tager højde for deres individuelle udfordringer og omfatter hjælp til strategier for impulsstyring og etablering af regelmæssige, sunde spisevaner.

Kognitiv adfærdsterapi og overspisning

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en effektiv behandlingsmetode for overspisning, da den har fokus på de tanke- og adfærdsmønstre, der bidrager til spiseforstyrrelsen. KAT fokuserer på at identificere og ændre negative og ofte urealistiske tanker, der fører til uønsket spiseadfærd. Gennem terapien lærer personer med overspisning at blive mere opmærksomme på deres spisetrang og de situationer, som udløser overspisning. De udvikler nye, sunde måder at håndtere situationerne på, herunder effektive coping-strategier for at modstå trangen til at overspise. KAT hjælper også med at forbedre selvkontrol og selvværd, hvilket er afgørende for en langsigtet bedring fra overspisning. Denne terapiform er praktisk og målrettet, og den giver klienterne redskaber til at foretage varige ændringer i deres spisevaner og generelle livsstil.

Hjælp og støtte

Hvis du, eller en du kender, har spiseforstyrrelse, eller udviser symptomer på det, er det vigtigt at søge hjælp. Kontakt din læge og en psykolog eller terapeut, der har erfaring med spiseforstyrrelser.

I listen over Lavendlas psykologer og terapeuter kan du læse om de enkelte under deres profiler – med oplysninger om uddannelse, tilgange og specialer. Tag endelig kontakt til Lavendla, hvis du har spørgsmål eller book en for-samtale på 20 min. hos en psykolog/terapeut.

Der findes også støttegrupper og foreninger, der kan tilbyde yderligere støtte og hjælp, f.eks. Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade.


16 ofte stillede spørgsmål og svar om overspisning

Hvad er overspisning?

Overspisning – også kaldet tvangsspisning (BED) – er en spiseforstyrrelse, som kommer til udtryk ved jævnligt indtag af usædvanligt store mængder mad på kort tid, ofte uden sultfornemmelse og langt ud over hvad kroppen behøver. Denne spise-handling sker typisk uden en følelse af kontrol, og personen kan føle sig magtesløs overfor at stoppe spisningen. Det giver efterfølgende en intens følelsesmæssig reaktion som skyld, skamdårlig samvittighed eller en følelse af afmagt. Overspisning kan forekomme alene eller sammen med en anden spiseforstyrrelse, og den kan have alvorlige fysiske, følelsesmæssige og sociale konsekvenser. Overspisning er en alvorlig og behandlingskrævende tilstand, ikke blot et tegn på mangel på viljestyrke eller selvkontrol.

Hvis du, eller en du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Hvordan adskiller overspisning sig fra almindelig stor appetit?

Det adskiller sig fra almindelig stor appetit, fordi det ledsages af en følelse af kontroltab over spisningen og er ofte forbundet med skyld, skam og ubehag. Ved overspisning oplever personen ofte en følelse af tomhed eller følelsesmæssigt ubehag, som de forsøger at afhjælpe gennem mad.

Hvilke tegn kan indikere overspisning?

Tegn på overspisning kan være spisning i skjul, spisning til punktet for ubehag eller kvalme, følelser af skyld eller skam efter at have spist, og en følelse af at være ude af stand til at kontrollere spisemængden. Det kan også omfatte hyppige perioder med uforklarlig vægtforøgelse og en overordnet følelse af tab af kontrol over spisevaner.

Hvordan behandles overspisning?

Behandling af overspisning kan variere, men ofte indebærer det psykologisk rådgivning eller terapi for at adressere de underliggende årsager. Kognitiv adfærdsterapi er en almindelig metode, som kan hjælpe med at ændre negative tankemønstre omkring mad og spisning. Det kan også være gavnligt at udvikle sunde coping-mekanismer for at håndtere stress og følelser, uden at ty til mad.

Kan overspisning have langvarige sundhedsmæssige konsekvenser?

Ja, vedvarende overspisning kan føre til en række sundhedsmæssige problemer, herunder fedme, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og fordøjelsesproblemer. Det kan også føre til psykiske problemer som lavt selvværd og depression.

Hvordan kan man undgå overspisning i højtider som julen?

For at undgå overspisning i højtiderne er det vigtigt at planlægge måltider og snacks, være opmærksom på følelsesmæssige triggere og finde alternative måder at fejre og hygge sig på, som ikke involverer mad. Det kan også hjælpe at fokusere på at nyde selskabet med andre og ikke kun maden. Fortæl dine familie eller venner åbent om dine problemer, så de kan støtte dig ved fester og højtider som f.eks. julen.

Hvordan kan en psykolog eller terapeut hjælpe med overspisning?

En psykolog eller terapeut hjælper dig med de underliggende årsager til din overspisning, det kan være følelsesmæssige problemer eller stress. Du får også hjælp til strategier for at håndtere trangen til at overspise og hjælp til at udvikle sunde spisevaner.

Kontakt altid din læge først. En psykolog eller terapeut kan herefter tilbyde den nødvendige støtte og vejledning, der kan hjælpe dig.

Hvis du, eller en du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Hvordan påvirker overspisning ens daglige liv og relationer?

Overspisning kan have en dyb indvirkning på dagligdagen og personlige relationer. Det kan medføre skam og skyldfølelse, hvilket fører til social tilbagetrækning eller hemmeligholdelse af spisevaner. Overspisning kan også skabe spændinger i relationer, da personen måske undgår sociale arrangementer eller føler sig misforstået af familie og venner. Denne isolation og misforståelse kan forværre tilstanden.

Er der en sammenhæng mellem overspisning og andre spiseforstyrrelser?

Ja, overspisning kan ofte være forbundet med andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi. Nogle personer med overspisningslidelse kan opleve perioder med ekstrem diæt eller sult, som kan skifte til perioder med overspisning. Forståelsen af disse mønstre er vigtig i behandlingen, da det kan hjælpe med at identificere og håndtere de underliggende psykologiske faktorer.

Hvordan kan man genkende, hvis en nærstående lider af overspisning?

Tegn på at en nærstående lider af overspisning kan være mærkbare ændringer i spisevaner, for eksempel at spise store mængder mad på kort tid, hemmelighedskræmmeri omkring mad og udtryk for skyld eller skam efter måltider. Yderligere indikationer kan være følelsesmæssig uro og ændringer i vægt. Det er vigtigt at nærme sig problematikken med empati og forståelse.

Hvilken rolle spiller stress i overspisning?

Stress er en væsentlig faktor i mange tilfælde af overspisning, da mad ofte bruges som en måde at håndtere følelsesmæssig belastning. Professionel hjælp kan bidrage med at få udviklet effektive strategier til at håndtere stress. For at håndtere stress, der fører til overspisning, kan det være også være gavnligt at udvikle alternative coping-strategier som motion, hobbyer eller mindfulness.

Hvilke langsigtede behandlingsmuligheder findes for overspisning?

Langsigtet behandling for overspisning kan omfatte terapi, f.eks. kognitiv adfærdsterapi eller familieterapi, medicinsk behandling til at håndtere eventuelle underliggende psykiske lidelser og ernæringsrådgivning. Selvhjælpsgrupper og støttegrupper kan også være en god hjælp og støtte. Det er vigtigt at huske og forstå, at helbredelse er en proces, og det kræver tid og tålmodighed.

Hvordan kan overspisning påvirke børn og unge?

Hos børn og unge kan overspisning føre til sundhedsmæssige, sociale og følelsesmæssige problemer. Det er vigtigt, at de får professionel hjælp og behandling. Forældre kan hjælpe sine børn ved at skabe et sundt og støttende miljø i hjemmet, hvor åben kommunikation om følelser og spisevaner er tilladt og almindeligt. Det er vigtigt, at forældre påtager sig at være rollemodeller for sunde spisevaner og undgår negativ tale om krop og mad. Professionel hjælp er nødvendigt, hvis barnet viser tegn på alvorlige spiseforstyrrelser. Kontakt jeres læge.

Kan amning og overspisning hænge sammen?

Hormonelle og følelsesmæssige forandringer under amning kan påvirke en kvindes spisevaner og appetit. Nogle kvinder kan opleve øget sult eller trang til bestemte fødevarer, mens de ammer. Det er vigtigt for ammende mødre at opretholde en sund og afbalanceret kost og at være opmærksom på tegn på usunde spisevaner eller overspisning. Ved bekymring om spisevaner under amning, anbefales det at konsultere en sundhedsprofessionel for vejledning og støtte.

Hvad koster terapi hos en terapeut eller psykolog?

Hos Lavendla er det terapeuterne og psykologerne, der selv sætter prisen. En terapigang ved individuel terapi hos Lavendlas terapeuter/psykologer varer normalt 45 minutter og koster mellem 800-1300 kr. Hvor lang tid dit forløb skal vare, det afgør du sammen med terapeuten/psykologen. Det første møde handler om at lære hinanden at kende og definere hvilke udfordringer du har.

Hvad anbefaler Sundhedsstyrelsen til overspisning?

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler, at behandling af overspisning skal være multidisciplinær (tærfaglig) og tilpasses den enkeltes behov. Det indebærer typisk en kombination af psykologisk rådgivning og terapi, ernæringsrådgivning og i nogle tilfælde medicinsk behandling. Det er vigtigt at fokusere på både de psykologiske og fysiske aspekter af overspisning. En vigtig del af behandlingen er at identificere og behandle de underliggende årsager, såsom følelsesmæssige problemer eller stress. Læs Sundhedsstyrelsens rapport om spiseforstyrrelser

4 tips til festlige lejligheder

Overspisning kan være særligt udfordrende i forbindelse med sociale sammenkomster, fester eller højtider som jul, hvor mad er i fokus. Her tips fra Lavendlas psykolog til at undgå overspisning.

1. Planlæg på forhånd

Overvej på forhånd, hvordan du vil navigere i udbuddet af mad og hvilke grænser du vil sætte for dit madindtag. Det kan være hvilke og hvor mange portioner af bestemte fødevarer, du vil tillade dig selv at spise. Når det er muligt, så vælg det sundere madvalg, f.eks. frugt og grøntsager. Spis evt. en sund snack inden, så du ikke er sulten, når du ankommer.

2. Overvej følelser og triggere

Tænk over og vær opmærksom på, hvad der udløser din trang til overspisning. Det kan være bestemte fødevarer, stemninger eller sociale interaktioner, stress, angst eller socialt pres. At være forberedt på følelser og triggere kan hjælpe dig i situationen. Hav en plan for, hvordan du vil håndtere det frem for at ty til overspisning.

3. Spis langsomt og drik vand

Fokuser på at spise langsomt og være opmærksom på smag og tekstur af maden. Det kan hjælpe dig med at genkende mæthedsfølelsen og undgå overspisning. Drik rigeligt med vand, da tørst undertiden kan forveksles med sult. Under alle omstændigheder kan vand bidrage til en følelse af mæthed.

4. Afledning

Hvis du føler trangen til at overspise, så prøv at omdirigere din opmærksomhed. Engager dig i samtaler, deltag i aktiviteter eller dans. Alt hvad der kan hjælpe dig med at holde fokus væk fra maden.


Kontakt os

Få hjælp og støtte af Lavendlas dygtige terapeuter og psykologer. En terapisession varer typisk 45 – 55 minutter pr. gang. Du kan også starte med at bestille en samtale på 20 minutter. Inden et behandlingsforløb starter op, kan en 20 minutters samtale være en god start for at få en fornemmelse af, hvordan det er at møde en professionel terapeut eller psykolog, og om kemien mellem jer er god.

Vi gør det svære lettere

At søge hjælp hos os kan være et vigtigt skridt i retning af lindring og en forbedret livskvalitet. Ved at søge professionel hjælp får du både støtte og behandling, der lindrer og virker.

Hvis du, eller en du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Journalist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.