Hjem / Terapi / Angst / Panikangst

Panikangst er en ubehagelig angstlidelse. Pludselige og intense symptomer på svær angst - som et anfald af chok - kan være tegn på panikangst. Vi kan hjælpe dig med at håndtere det.

Hvad er panikangst?

Panikangst er en form for angstlidelse karakteriseret ved pludselige og tilbagevendende anfald af intens frygt eller ubehag, der ledsages af fysiske symptomer som hurtig hjertebanken, åndenød og svimmelhed. Panikanfald kan opstå uventet og uden nogen åbenbar grund.

Symptomer

Symptomerne på panikangst kan være både psykiske og fysiske. Symptomerne kan optræde i kombination med hinanden og variere i intensitet fra person til person. Ofte er symptomerne så intense, at de kan skabe en stærk frygt for fremtidige anfald, hvilket kan føre til undgåelsesadfærd, dvs. du gør alt for at undgå følelser, tanker og situationer i den fysiske verden, som kan være ubehagelige.

At leve med panikangst

At leve med panikangst kan være udfordrende, men med de rigtige værktøjer og en god støtte er det muligt at lære at håndtere symptomerne og få en forbedret livskvalitet, på trods af angsten. Ønsker du hjælp til din angst, så kontakt vores terapeuter/psykologer i Lavendla. Mange med panikangst har med god professionel hjælp lært at leve med og håndtere deres angst.

Vores mål er at gøre det svære lettere for mennesker, som har brug for hjælp og opbakning.

Henriette Rendbæk Jønsson, leder og grundlægger

Mød vores terapeuter


Psykiske symptomer på panikangst

  • Intens frygt: Oplevelsen af en pludselig og overvældende følelse af frygt, ofte uden en umiddelbar eller udløsende årsag.
  • Uvirkelighedsfølelse: En fornemmelse af at miste forbindelse til virkeligheden eller opleve verden som uvirkelig.
  • Depersonalisation: En følelse af at være adskilt fra ens egen krop eller selvoplevelse.
  • Kontroltab: Frygten for at miste kontrol over egne handlinger eller tanker.
  • Skrækfølelse: En dybtfølt og næsten uudholdelig følelse af skræk, der kan være ledsaget af en følelse af, at noget forfærdeligt vil ske.

Fysiske symptomer

  • Åndenød/kvælningsfornemmelse: Problemer med vejrtrækningen, åndenød eller en fornemmelse af at kvæles.
  • Følelsesløshed og prikken i kroppen: Kroppen føles anderledes end den plejer
  • Svedtendens: Intens svedtendens, som kan føre til følelsen af at være meget kold eller varm
  • Rysten: Ufrivillig rysten eller skælven i kroppen.
  • Kvalme og mavesmerter: Fysisk ubehag i maven eller kvalme.
  • Brystsmerter: Smerter eller trykken for brystet
  • Hjertebanken: Hjertet slår meget hurtigere end normalt
  • Svimmelhed: Følelsen af at miste balancen
  • Bleghed: Ændringer i hudfarven som reaktion på angsten.
  • Kontroltab: Frygt for at miste kontrollen og miste besindelsen
  • Dødstanker: Frygten for at dø

Book et møde med os

Aftal et uforpligtende møde hos os, hjemme hos jer eller pr. telefon.


Hvor længe varer et panikanfald?

Mennesker, der lider af panikangst, får typisk panikanfald, som opstår ud af det blå. Et panikanfald varer ofte kort tid, men det kan opleves at vare meget længere, fordi det er så intenst. Typisk vil et panikanfald nå sit højdepunkt inden for få minutter og ebber derefter ud. Bagefter vil der ofte opstå udmattelse eller træthed. Det er meget individuelt hvor længe et panikanfald varer.

Hvorfor får jeg panikangst?

Årsagerne til panikangst kan være mange og omfatter genetiske, biologiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. Stress, især langvarig stress, kan være en væsentlig trigger. Andre risikofaktorer kan være:

Biologiske faktorer

  • Genetik: Forskning viser, at panikangst kan være arveligt. Personer, hvor panikangst findes i familien, kan være mere tilbøjelige til at udvikle det selv.
  • Neurotransmitter: Ubalancer i neurotransmittere som serotonin og noradrenalin er blevet forbundet med udviklingen af panikangst (serotonin og noradrenalin er signalstoffer i hjernen som bl.a. styrer psyken, humør og stressniveau).

Psykiske faktorer

  • Stress og traumer: Livsstressorer (stress gennem livet) og traumatiske oplevelser kan bidrage til udviklingen af panikangst.

Behandling for panikangst

Behandling for panikangst kan ofte bestå af en kombination af terapi, medicin og livsstilsændringer. De mest effektive behandlingsformer er:

  • Kognitiv adfærdsterapi er en af ​​de mest effektive former for terapi mod panikangst. Terapien fokuserer på at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd, der bidrager til angsten.
  • Medicin: Medicin som antidepressiva og anxiolytika kan hjælpe med til at kontrollere symptomerne på panikangst.
  • Livsstilsændringer: Regelmæssig motion, sund kost, tilstrækkelig søvn og undgåelse af alkohol og stoffer kan hjælpe med at reducere hyppigheden og intensiteten af ​​panikanfald.
  • Åndedræts- og afspændingsøvelser: Teknikker der kan hjælpe med at håndtere de fysiske symptomer på panikangst under et panikanfald.

Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.


Gode råd til dig, der lever med panikangst

  • Forstå din tilstand: Lær så meget som muligt om din angst.
  • Søg professionel hjælp: Kontakt din egen læge, en psykolog, psykoterapeut eller psykiater, som tilbyder rådgivning og behandling.
  • Vær åben: Tal med din familie og venner om din angst og bed dem om at lytte og hjælpe dig med forståelse og støtte.
  • Sæt tid af til dig selv: Prioriter din fysiske og følelsesmæssige sundhed ved at afsætte tid af til afslapning og aktiviteter, du nyder.

10 ofte stillede spørgsmål og svar om panikangst

Hvad er panikangst?

En tilstand, hvor en person oplever gentagne, uventede panikanfald, der kan være præget af intens frygt og fysiske symptomer som hurtig hjerterytme, åndenød og svimmelhed.

 Hvad er symptomerne på et panikanfald?

Typiske symptomer er hurtig hjerterytme, åndenød, intens frygt og fysisk ubehag som svedtendens og rysten i kroppen.

Hvad koster terapi hos Lavendla?

Hos Lavendla er det psykoterapeuterne og psykologerne, der selv sætter prisen. En terapigang ved individuel terapi hos Lavendla varer normalt 45 minutter og koster mellem 800-1300 kr. Det første møde på 20 min. handler om at lære hinanden at kende.

Kan panikangst føre til alvorlige fysiske problemer?

Panikangst og panikanfald er i sig selv sjældent farlige, men det kan ligne symptomerne på mere alvorlige tilstande som f.eks. hjerteanfald. Det er vigtigt at søge lægehjælp for at udelukke andre årsager.

Hvordan kan man berolige sig selv under et panikanfald?

Dyb vejrtrækning, fokus på enkelte, beroligende og neutrale tanker. Det kan være en hjælp at rette fokus mod konkrete gøremål for at få tankerne afledt og hjælpe med at mindske intensiteten i angsten.

Hvordan adskiller panikangst sig fra almindelig angst?

Panikangst er pludselige og intense øjeblikke af angst, der når sit højdepunkt hurtigt, mens almindelig angst er mere vedvarende og kan være mere knyttet til bestemte situationer.

Kan livsstilsændringer reducere angst?

Sund livsstil, regelmæssig motion og stresshåndtering kan bidrage til at mindske hyppigheden og intensiteten af panikangst. Men er anfaldene mange og intense er det vigtigt at søge professionel hjælp og få behandling.

Er det normalt at føle sig udmattet efter et panikanfald?

Ja, mange oplever træthed og udmattelse, da kroppen reagerer med intens energi under anfaldet.

Hvornår skal man søge professionel hjælp for panikangst?

Hvis panikanfaldene bliver hyppigere, mere intense eller forstyrrer hverdagen, bør man kontakte en professionel terapeut, psykolog og/eller læge for en vurdering evt. med henblik på behandling.

Kan panikangst behandles uden medicin?

Ja, kognitiv adfærdsterapi og andre terapeutiske tilgange er dokumenterede at kunne hjælpe effektivt mod angst, også uden medicin. Lægemidler kan også være en del af behandlingsplanen.

Praktiske råd og strategier

Det kræver både forståelse og tålmodighed at leve med panikangst i hverdagen og lære at håndtere den. Det er væsentligt at huske på, at oplevelsen med panikangst er helt individuel fra person til person. Hvad der virker for én person, fungerer måske ikke for en anden.

Her er nogle praktiske råd og strategier, der kan hjælpe dig med at håndtere panikangst:

  • Identificer ”triggere” (udløsere)
    Lær at genkende de situationer, tanker eller følelser, der udløser dine panikanfald. Et dybere kendskab til​​disse triggere kan hjælpe dig, så du kan føle dig bedre forberedt, hvilket betyder at du bedre kan håndtere et panikangstanfald, både inden det kommer og imens.
  • Åndedrætsøvelser og afspændingsteknikker
    Øv dig i at lave dybe vejrtrækninger eller mindfulness-teknikker, da de kan hjælpe dig med at reducere spændinger og stress. Brug afspændingsøvelser som f.eks. muskelafspænding for at reducere de kropslige symptomer på angst.
  • Selvhjælpsstrategier
    Skriv dagbog, hvor du dokumenterer dine tanker og følelser. Dette kan give indsigt i mønstre og derved hjælpe dig med at gennemarbejde dine følelser. Bekræft dig selv og tal positivt til dig selv – det kan medvirke til at bekæmpe negative tanker og øge selvtilliden.
  • Sund livsstil
    Dyrk motion regelmæssigt for at reducere stress og forbedre dit generelle helbred. Spis en afbalanceret kost og sørg for at få nok søvn. Undgå koffein, alkohol og andre stoffer, der kan forværre angst.
  • Søg støtte
    Tal åbent med venner og familie om dine oplevelser og følelser. Tilmeld dig en støttegruppe, hvor du kan dele erfaringer og få råd fra andre, der har haft lignende oplevelser.
  • Professionel hjælp
    Overvej at se en psykolog eller terapeut regelmæssigt, der kan hjælpe dig med at udvikle effektive mestringsstrategier. Følg enhver medicinsk behandling, som din læge har ordineret.

Når panikangst påvirker dit arbejde

Panikangst kan influere på din arbejdsevne og præstation på arbejdspladsen. Det er vigtigt at finde måder at håndtere din angst på, når du er på arbejde:

  • Skab et roligt og behageligt arbejdsmiljø.
  • Hold regelmæssige pauser for at undgå overvældende stress.
  • Hvis det er muligt, så drøft din situation med din arbejdsgiver eller HR-afdeling. Måske det er muligt med tilpasninger i dit arbejde, som kan være til god støtte for dig.

At forstå og acceptere angst

At forstå og acceptere, at du har panikangst er et vigtigt skridt i din proces hen imod helbredelse og forbedring. At anerkende og acceptere din tilstand kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine behov, og hvordan du bedst passer på dig selv.

Behandling af panikangst er en proces, og det kan tage tid. Vær tålmodig og anerkend ethvert fremskridt, du gør. Lavendlas psykologer og terapeuter kan understøtte denne proces og hjælpe dig med at navigere i den.

Langsigtet plan

At leve med og håndtere panikangst er ikke kun et spørgsmål om at mestre kortsigtede teknikker; det handler også om at udvikle en langsigtet plan for at styre og reducere angstens indvirkning på dit liv. Her er nogle trin, du kan følge som del af en plan:

  • Regelmæssig opfølgning med terapeut
    Lav regelmæssige aftaler med din læge og/eller psykoterapeut for at følge, hvordan det går – med mulighed for at justere din behandlingsplan efter behov. Vær åben over for at prøve nye behandlingsmetoder eller terapiformer, der kan være mere effektive for dig.
  • Udarbejd en nødplan
    Hav en plan på plads for, hvordan du skal håndtere et panikanfald, når det opstår, uanset hvor du er. Informer pårørende og kolleger om, hvad de kan gøre for at hjælpe dig, hvis du får et panikanfald.
  • Forebyggende strategier
    Arbejd aktivt for at reducere stress i dit liv via planlægning, tidsstyring, afspændingsteknikker og at sige nej til for mange forpligtelser. Udvikl en sund rutine, der inkluderer motion, afslapning og dyrkelse af interesser.
  • Kontinuerlig læring og selvudvikling
    Hold dig opdateret på viden om panikangst, og om hvordan det påvirker dig. Deltag i workshops, kurser eller online-seminarer for at udvide din forståelse og dine færdigheder i at håndtere angst.
  • Opbygning af et støttende netværk
    Vedligehold og udvikl relationer til mennesker, der forstår og støtter dig i din proces. Overvej at deltage i selvhjælpsgrupper eller onlinefora, hvor du kan dele erfaringer med andre, der lider af lignende udfordringer med angst.

Integrering af gode vaner i dit liv

Skab små daglige rutiner, der hjælper dig med at styre din angst, såsom at lave åndedrætsøvelser hver morgen. Vær opmærksom på din mentale sundhed og foretag justeringer i din livsstil, når det er nødvendigt.

Mål dine fremskridt

Sæt realistiske mål og fejr de små fremskridt. Regelmæssig refleksion over, hvordan du har håndteret udfordringer, og hvad du har lært af dem, kan hjælpe dig med at se dine fremskridt mere klart og tydeligt. Håndtering af ​​panikangst er en individuel, personlig proces. Hvad der virker for én person, virker måske ikke for en anden.

Kontakt Lavendla

I Lavendla tilbyder vi terapi hos vores professionelle, erfarne terapeuter og psykologer. Læs mere her på siden eller kontakt os direkte og undersøg, hvordan vi kan hjælpe dig i netop din situation. At leve med panikangst betyder ikke, at dit liv behøver at være begrænset.

Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Journalist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.