Hjem / Terapi / Personlig udvikling / Selvtillid

Selvtillid handler om troen på og tillid til egne evner og kompetencer. Har du dårlig selvtillid, eller føler at du har mistet den, kan du få støtte og hjælp af en psykolog eller terapeut i Lavendla.

Hvad er selvtillid?

Selvtillid er en indre følelse af tillid til egne evner, kvaliteter og dømmekraft. Om troen på egne kompetencer, præstationer og færdigheder, tillid til det, du gør. Om at være tilfreds med det, du bidrager med, f.eks. evnen til at udføre og løse opgaver og klare dagligdagens gøremål, hjemme og på job, eller ved interesser og aktiviteter. Man kan godt have god selvtillid på nogle områder og dårlig på andre. Mange er præget af enten god eller dårlig selvtillid generelt.

Selvtillid vs selvværd

  • Selvtillid: Troen på egne evner og kompetencer.
  • Selvværd: En generel følelse af værdi som menneske.

Selvtillid og selvværd er tæt forbundet, fordi begge handler om at være god nok. Men det ikke helt det samme. Mens selvtillid handler om at det være tilfreds med det, vi gør ude i verden, vores evner, færdigheder, præstationer, så er selvværd relaterer til noget indre. Vores værd som mennesker, hvordan vi ser på os selv indefra, med vores både gode og dårlige sider, styrker, fejl og mangler. Kan vi acceptere og rumme alle vores sider og føler vi os gode nok.

Vores mål er at gøre det svære lettere for mennesker, som har brug for hjælp og opbakning.

Henriette Rendbæk Jønsson, Country Manager og grundlægger Lavendla Danmark

Mød vores terapeuter


Når selvtillid bliver en udfordring

Lav selvtillid kan føre til mange problemer, i yderste konsekvens social angst og depression. Symptomer på lav selvtillid kan være:

  • Tøver med at prøve nye ting.
  • Er ikke tilfreds med det, du gør og præsterer.
  • Bekymring for hvordan du opfattes af andre.
  • Selvkritik og negativ indre dialog.

Årsager til lav selvtillid

Lav selvtillid kan ofte spores tilbage til tidlige erfaringer i livet. Identificering af tidligere erfaringer er et vigtigt skridt i arbejdet hen imod at genopbygge selvtilliden.

  • Negative oplevelser som kritik fra forældre, lærere eller jævnaldrende, kan sætte dybe spor. Negativ kritik og opmærksomhed, især når det er konstant eller usagligt, kan indprente en følelse af utilstrækkelighed og tvivl på sig selv.
  • Sammenligninger med andre forstærker det, hvilket kan føre til en tro på, at man ikke lever op til forventede standarder.
  • Dårlig selvtillid også være forbundet med specifikke hændelser i livet, som for eksempel et mislykket forhold eller en karrieremæssig nedtur. Oplevelserne kan forvride selvopfattelsen og skabe en vedvarende følelse af usikkerhed og manglende tro på sig selv.

Hvorfor er god selvtillid vigtigt?

Selvtillid kan spille en afgørende rolle for, hvordan vi interagerer med verden. Selvtillid driver det, at man ikke er bange for at tage initiativ og er mere villig til at prøve nye ting. Selvtillid spiller også en rolle i at stå stærkt i sociale sammenhænge, med selvsikkerhed og tro på sig selv, uden at sammenligne sig med andre. Selvtillid kan også gøre det nemmere at magte udfordringer og rustet til at håndtere livets op- og nedture.


Book et møde med os

Aftal et uforpligtende møde hos os, hjemme hos jer eller pr. telefon.


Hvordan kan min selvtillid blive bedre?

At forbedre sin selvtillid kræver engagement og selvindsigt. Centralt er det at udvikle en dybere forståelse af egne styrker og svagheder, hvilket kræver ærlig selvrefleksion. At anerkende dine succeser, store som små, er også vigtigt. Det kan være alt fra at have opnået en arbejdsmæssig milepæl til at have gennemført en daglig opgave som mor eller kæreste. At øve taknemmelighed overfor dig selv – over f.eks. præstationer – styrker din indre tro på egne evner.

Dette kan også forbedre selvtilliden…

Samtidig er det vigtigt at udfordre de negative tanker og den selv-kritik, som ofte holder selvtilliden tilbage. Det kan indebære at arbejde med positiv bekræftelse af sig selv, hvor du bevidst erstatter selv-saboterende tanker med mere støttende og opmuntrende. En anden effektiv metode til at forbedre selvtilliden er at træde ud af sin komfortzone. Det betyder ikke nødvendigvis store risici eller radikale ændringer, men snarere at tage små skridt mod nye udfordringer. Ved at gøre det, opbygger du en stærkere følelse af selvværd.

Søg støtte

Det kan også være hjælpsomt at søge støtte og vejledning, fra venner, familie eller professionel hjælp fra psykolog eller terapeut, for at navigere i processen mod større selvtillid.


Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.


Styrk din selvtillid

  • Selvværdsøvelser: Praktiser mindfulness og positive selvbekræftelser.
  • Meditation: Hjælper med at skabe et positivt mindset.
  • Test: Identificer dine udfordringer og arbejd på dem.
  • Professionel hjælp: Overvej at tale med en psykolog eller terapeut.

8 ofte stillede spørgsmål og svar om selvtillid

Hvad er selvtillid?

Selvtillid er en indre følelse af tillid til ens egne evner, kvaliteter og dømmekraft. Det er troen på, at man kan møde nye udfordringer, bidrage værdifuldt i forskellige situationer og håndtere dagligdagens op- og nedture med selvsikkerhed. Selvtillid er ikke kun et spørgsmål om, hvordan vi ser os selv, men også om, hvordan vi handler og interagerer med omverdenen. At have selvtillid betyder ikke, at man altid er succesfuld eller aldrig tvivler på sig selv, men snarere at man er i stand til at håndtere usikkerhed og ikke lade frygt for fiasko forhindre en i at prøve.

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Selvværd og selvtillid er tæt forbundne og handler begge om at være god nok. Men de refererer til forskellige aspekter af vores selvopfattelse. Selvværd handler om, hvordan vi værdsætter og ser os selv som mennesker, det er en overordnet vurdering af vores værd som individ. Selvtillid, derimod, fokuserer mere specifikt på vores tillid til vores egne evner og kompetencer. Man kan have høj selvtillid i bestemte områder, som for eksempel arbejdskompetencer, men stadig have lavt selvværd i forhold til ens generelle selvopfattelse.

Hvordan får man mere selvtillid?

At opbygge mere selvtillid er en gradvis proces, der kræver både selvindsigt og handling. At lære at anerkende og værdsætte egne styrker. Øvelser i selvrefleksion og at tale positivt til sig selv kan være meget effektivt. At sætte realistiske mål og nå dem kan også øge selvtilliden, da det viser dig, at du er i stand til at opnå det, du sætter dig for. Udfordring af negative tanker og overbevisninger om dig selv er også en vigtig del af processen. Endelig kan deltagelse i nye aktiviteter eller udfordringer, der trækker dig lidt ud af din komfortzone, hjælpe med at bygge selvtillid gennem praktisk erfaring.

Hvordan kan terapi hjælpe med lav selvtillid?

Terapi kan være en effektiv måde at arbejde med lav selvtillid på, da det giver mulighd for at udforske og forstå de underliggende årsager til dine selvtillidsproblemer. En terapeut kan anvende forskellige teknikker, f.eks. kognitiv adfærdsterapi, hvor negative tankemønstre, der bidrager til lav selvtillid, identificeres og udfordres. Terapi kan også hjælpe med at udvikle praktiske strategier til at opbygge selvtillid, som at sætte realistiske mål, udvikle positive vaner og styrke sociale færdigheder. Det kan også være et sted at arbejde med angst eller depression, som ofte følger med lav selvtillid.

Hvordan påvirker selvtillid dagligdagen?

Det påvirker stort set alle aspekter af vores dagligdag. Med god selvtillid er vi mere tilbøjelige til at tage initiativ, prøve nye ting og tage risici, hvilket kan føre til personlig vækst og succesoplevelser. På det personlige plan kan selvtillid hjælpe os med at opbygge og vedligeholde sunde relationer, da vi er mere tilbøjelige til at kommunikere vores behov og grænser klart. Professionelt kan det føre til større arbejdsglæde og produktivitet, da vi er mere tilbøjelige til at tage udfordringer op og bidrage med vores ideer. På den anden side kan lav selvtillid føre til tilbageholdenhed, undgåelse af udfordringer og det kan påvirke vores forhold til andre mennesker og interpersonelle relationer negativt.

Hvordan kan man få både bedre selvtillid og selvværd?

Det kan man ved at arbejde med begge aspekter samtidigt. Øget selvtillid kan opnås gennem praktiske øvelser, som at sætte og nå personlige mål, udvikle nye færdigheder og udfordre ens komfortzone. For at styrke selvværdet er det vigtigt at udvikle evnen til selv-medfølelse og selvaccept. Det kan terapi understøtte eller praksis indenfor mindfulness og aktivt arbejde med at omformulere negativ snak til sig selv. At arbejde med sit selvværd kan også være at udforske og hele tidligere traumer eller negative oplevelser, som har påvirket selvopfattelsen.

Hvordan kan man styrke sit barns selvtillid?

Et barns selvtillid bliver stærkt ved at give det ubetinget kærlighed og accept. Anerkend deres præstationer, mere processen end selve resultatet, men også deres indsats, når de ikke lykkes. Opfordre dem til at prøve nye ting og lære af deres fejl, hvilket hjælper med at udvikle deres modstandsdygtighed. Vær en positiv rollemodel og vis selvtillid i egne handlinger. Lyt til deres meninger, tanker og følelser, hvilket viser, at du værdsætter dem som individ og menneske. Sæt realistiske forventninger til dem og undgå overdreven kritik. Hjælp dem med at sætte opnåelige mål, så de kan opleve at få succesoplevelser. Endelig, skab et støttende miljø derhjemme, hvor de føler sig sikre og værdsatte.

Hvad koster terapi hos en terapeut?

Hos Lavendla er det psykologerne og terapeuterne, der selv sætter prisen. En terapigang ved individuel terapi hos Lavendlas terapeuter/psykologer varer normalt 45 minutter og koster mellem 800-1300 kr. Hvor lang tid dit forløb skal vare, det afgør du sammen med terapeuten/psykologen. Det første møde handler om at lære hinanden at kende, definere hvilke udfordringer du har.

10 gode råd og selvtillidsøvelser

Styrk din selvtillid på flere måder – med øvelser og forskellige metoder.

1. Sæt realistiske mål

Start med små, opnåelige mål og arbejd dig fremad. At nå dine mål vil styrke din tro på egne evner.

2. Tal positivt til dig selv

Erstat negativ indre dialog med positive bekræftelser. Gentag dagligt positive udsagn om dig selv for at opbygge selvværd og selvtillid.

3. Selvrefleksion

Brug tid hver dag til at reflektere over dine styrker og succesoplevelser. Skriv dem ned i en dagbog.

4. Visualisering

Forestil dig selv præstere tilfredstillende eller opnå succes. Tænk tilbage på de gange du har oplevet det tidligere, følelsen af succes og glæde. Øvelsen kan hjælpe dig med at øge din selvtillid, da den forbereder dit sind på at opnå reelle mål.

5. Ud af komfortzone

Udfordr dig selv til regelmæssigt at træde ud af din komfortzone. Det kan være små ting som at starte en samtale med en fremmed eller prøve en ny aktivitet.

6. Mindfulness og meditation

Kan give ro og hjælpe dig med at blive mere bevidst om dine tanker og følelser, hvilket er afgørende for at forstå og forbedre din selvtillid.

7. Motion

Regelmæssig fysisk aktivitet er ikke kun godt for din fysiske sundhed, men også dit mentale velbefindende. Det frigiver endorfiner, som kan forbedre dit humør og selvfølelse.

8. Kropssprog

Øv dig i et positivt kropssprog. Stå oprejst, smil og hold øjenkontakt. Det kan ændre ikke kun andres opfattelse af dig, men også din selvfølelse.

9. Netværk og social interaktion

Engagér dig socialt, selvom det kan virke udfordrende. Sociale interaktioner kan forbedre din evne til at kommunikere og øge din selvtillid i sociale situationer.

10. Færdigheder og hobbyer

Udvikl nye færdigheder eller dyrk hobbyer. Så viser du dig selv, at du kan lære og opnå nyt, hvilket øger din selvtillid.

Få hjælp af en psykolog eller terapeut

I processen at arbejde med sin selvtillid kan du også få støtte og hjælp af en psykolog/terapeut, der guider og understøtter. Det kan effektivt være med til at ændre din selvopfattelse og følelse af tillid til dig selv. Fokus vil være på både identificere underliggende årsager til din lave selvtillid og arbejde med følelser og negative tankemønstre.

Hvad får jeg hjælp til i samtaleterapi?

Skal du i samtaleterapi eller ønsker at komme det. Her får du en ide om, hvad du kan forvente. Arbejdet i terapi er meget individuelt og forskelligt fra person til person, alt efter behov. Der er derfor ingen slavisk dagsorden eller bestemt rækkefølge. Et forløb med en psykolog eller terapeut foregår i et tæt samarbejde mellem klient og terapeut.

I arbejdet med selvtillid vil man typisk arbejde med følgende områder:

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

En af de mest almindelige tilgange til at arbejde med lav selvtillid er kognitiv adfærdsterapi. KAT hjælper med at identificere og udfordre negative og irrationelle tanker, der påvirker selvopfattelsen. Terapeuten arbejder med klienten for at erstatte disse tanker med mere realistiske og positive overbevisninger.

Selvopdagelse og selvrefleksion

Terapi giver muligheden for et sikkert rum for at udforske årsagerne til lav selvtillid, som tidligere erfaringer, relationelle problemer eller dybere psykologiske årsager. Denne forståelse er afgørende for at udvikle strategier til at forbedre selvtilliden.

Adfærdsmæssige øvelser

Terapeuten vil typisk foreslå adfærdsmæssige øvelser, der gradvist udfordrer klientens grænser og fremmer positive erfaringer. Det kan være rollespil, social færdighedstræning eller udfordringer designet til at opbygge selvtillid i specifikke situationer.

Selvaccept og selvmedfølelse

En vigtig del af terapi kan være at lære selvaccept og øve selvmedfølelse. Det omfatter at anerkende og acceptere både styrker og svagheder uden at fordømme sig selv.

Mindfulness og afslapning

Opfordring til at lave mindfulness og afslapningsøvelser, der kan hjælpe med at reducere angst og stress, som kan ledsage lav selvtillid. Ved at være mere til stede i nuet og mindre reaktiv over for negative tanker, kan klienter udvikle en mere afbalanceret selvopfattelse.

Udvikling af realistiske mål

Terapeuten kan hjælpe klienten med at sætte og opnå realistiske mål, hvilket kan styrke troen på egne evner og øge selvtilliden.

Støtte og feedback

Terapeuter giver typisk professionel og kompetent feedback og støtte, hvilket er afgørende for at opbygge en følelse af selvværd og selvtillid.

Langsigtet selvudvikling

Terapi kan hjælpe med at skabe en grundlæggende ændring i selvopfattelsen og styrke den personlige proces til udvikling og vækst, både langvarigt og løbende.

Kontakt os

Få hjælp og støtte af Lavendlas dygtige terapeuter og psykologer. En terapigang varer typisk 45 minutter pr. gang. Du kan også starte med at bestille en for-samtale på 20 minutter. Inden et forløb starter op, kan en 20 minutters samtale være en god start for at få en fornemmelse af hinanden.

Vi gør det svære lettere

Det kan være et tabu at tale om lavt selvværd, men at søge hjælp kan være et vigtigt skridt i retning af en forbedret livskvalitet.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Journalist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.