29 75 75 05 Døgnåbent
Hjem / Terapi / Hjernerystelse

Hjernerystelse kan påvirke dig både fysisk og psykisk. Få hjælp til de psykiske udfordringer i Lavendla. Læs mere her om behandlingsmuligheder og støttebehov.

Hvad er hjernerystelse?

En hjernerystelse opstår, når hovedet udsættes for en pludselig, kraftig rystelse eller slag, som medfører, at hjernen bevæger sig inde i kraniet. Det kan forårsage skader på hjernens celler og føre til en række symptomer, både fysiske og psykiske. Oplever du frustration, bekymring, stress, angst eller depression, kan du få hjælp og støtte i Lavendla.

Symptomer på hjernerystelse

Symptomerne kan variere fra person til person. Du kan opleve:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Kvalme eller opkast
  • Træthed eller søvnighed
  • Forvirring eller hukommelsesproblemer

Ved mere alvorlige tilfælde kan du også opleve:

  • Synsforstyrrelser
  • Udfordringer med din balance
  • Sensitivitet overfor lys og lyd

Det er afgørende at lytte til din krop og søge lægehjælp, hvis du oplever nogle af disse symptomer efter et slag mod hovedet.

I Lavendla vil vi gerne gøre det svære lettere og vejen til terapi kortere

Signe Klitgaard, ansvarlig for faglighed, uddannelse og kvalitet

Mød vores terapeuter

De psykiske konsekvenser af en hjernerystelse

Oplever du en længere periode med fysiske symptomer af en hjernerystelse, kan det påvirke dig psykisk. Det er ikke usædvanligt at opleve:

Disse psykiske udfordringer kan være lige så invaliderende som de fysiske symptomer og kræver opmærksomhed og behandling.


Book et møde med os

Ring til os på 29 75 75 05 eller udfyld dine oplysninger, vælg en tid og fortsæt til betaling.


Håndtering og helbredelse

Helingsprocessen efter en hjernerystelse kan være meget forskellig. Nogle oplever hurtig bedring, mens andre kan have vedvarende symptomer. I din helingsproces er det vigtigt at:

  • Vær opmærksom på dine symptomer: Observer og noter ændringer eller forværringer.
  • Søg professionel hjælp: Kontakt din læge, evt. en neurolog eller en specialist i hjernerystelse for en grundig vurdering. Fysioterapi kan også være en løsning. Tal i første omgang med din læge om det.
  • Følg lægens råd: Overhold anbefalinger vedrørende hvile, medicinering og hvornår du genoptager forskellige aktiviteter.
  • Overvej psykologisk støtte: En psykolog eller terapeut kan hjælpe dig med at håndtere de psykiske konsekvenser.

Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.


Fysioterapi og hjernerystelse

Efter en hjernerystelse kan fysioterapi være en værdifuld del af genoptræningsprocessen, især når det kommer til at håndtere evt. svimmelhed og balanceproblemer. En fysioterapeut, der er specialiseret i neurologiske skader, kan udarbejde et skræddersyet program til dig, der gradvist hjælper med at genopbygge din styrke og koordinationsevne. Tal med din læge om, hvilken hjælp der er den rigtige for dig.

Brug for én at tale med?

De psykiske eftervirkninger af en hjernerystelse kan føles overvældende og ensomt. En psykolog eller terapeut vil lytte til dig og give dig muligheden for at udtrykke følelser som frustration og bekymring. Du vil også få hjælp til helt konkrete strategier for, hvordan du bedre kan leve med og overkomme situationen. Måske du blot har brug for en at tale med. Måske du har større udfordringer. Her bruger psykologer/terapeuter metoder som f.eks. kognitiv adfærdsterapi (CBT), som kan være effektiv til at håndtere stress, angst, depression og søvnproblemer.

Stress

Efter en hjernerystelse kan mange opleve øget stress på grund af bekymringer om helingsprocessen, ændringer i livsstil eller udfordringer relateret til arbejde eller studier. Det er vigtigt at være opmærksom på og tage alvorligt, da stress kan påvirke helingen negativt og intensivere symptomer som hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Hjælp til stresshåndtering kan f.eks. være:

  • Mindfulness, afslapningsøvelser, mild fysisk aktivitet godkendt af en læge
  • Samtaler med en psykolog/terapeut for at få effektive strategier til at håndtere stress.

Søvn og hjernerystelse

God søvnkvalitet er afgørende for din helingsproces efter en hjernerystelse. Det kan for mange være svært at opnå, hvis de oplever søvnforstyrrelser og søvnbesvær som følge af skaden, ændringer i hjernens funktion og psykisk uro. Det er ikke ualmindeligt at opleve fysisk ubehag og uro i kroppen, når du skal sove, angst og tankemylder. At etablere en god søvnrutine kan forbedre søvnkvaliteten. Hvis du lider af søvnproblemer, kan du forsøge at:

  • Indfør en fast sengetid og vågnetid: Det hjælper med at regulere din krops interne ur.
  • Undgå skærme før sengetid: Blåt lys fra skærme kan forstyrre din krops naturlige søvncyklus.
  • Skab et roligt sovemiljø: Sørg for, at dit soveværelse er mørkt, stille og ikke for varmt.
  • Prøv afslapningsteknikker: Meditation, dyb vejrtrækning eller lette strækøvelser før sengetid kan fremme søvnen.
  • Søg professionel hjælp: Tal med din læge og en psykolog eller terapeut.

Angst og depression

Psykiske problemer i forskellige grader efter en hjernerystelse er helt almindeligt. Det kan være, du oplever bekymring og angst for, hvordan det skal gå i fremtiden eller frygt for, at symptomerne aldrig vil forsvinde. Mange oplever også en følelse af isolation eller manglende forståelse fra omgivelserne. For nogen udvikler det sig til depressive symptomer eller egentlig depression som en reaktion på de pludselige ændringer i livskvalitet og evnen til at udføre daglige gøremål. At leve med psykiske følgevirkninger af hjernerystelse kan føles mindst lige så udfordrende som de fysiske symptomer. Det er afgørende at anerkende disse følelser. Og støtte hos en psykolog eller terapeut kan være til stor hjælp for dig.

Børn og hjernerystelse

Børn kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med hjernerystelse, og det er afgørende at handle hurtigt og med stor omsorg. Børn kan ikke altid udtrykke, hvad de oplever og føler. Her er det vigtigt at være opmærksomme på symptomer som:

  • Ændringer i spise- eller sovemønstre
  • Usædvanlig grådlabilitet eller irritabilitet
  • Synlige balanceproblemer
  • Klager over hovedpine, svimmelhed eller kvalme

Hvis du mistænker, at et barn har fået en hjernerystelse, skal du søge lægehjælp straks. En professionel vurdering er afgørende.

Psykologisk støtte til barn og familie

Udover sundhedsprofessionel hjælp kan du også søge støtte hos en psykolog eller terapeut, enten til barnet, dig eller hele familien. Det kan være barnet oplever angst eller stress, eller at I som forældre eller familie har svært ved at håndtere situationen. Samtaleterapi eller familierådgivning kan hjælpe jer.


10 ofte stillede spørgsmål og svar om hjernerystelse

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en form for mild traumatisk hjerneskade, der opstår, når hovedet rammes kraftigt eller rystes hurtigt. Dette kan medføre, at hjernen bevæger sig inde i kraniet, hvilket kan skade hjernecellerne og give en række symptomer.

Hvilke symptomer bør jeg være opmærksom på mht. hjernerystelse?

Vær opmærksom på tegn som hovedpine, svimmelhed, forvirring, ændringer i søvnmønstre, træthed, synsforstyrrelser og følsomhed over for lys eller lyd. Symptomer kan variere fra person til person.

Kan hjernerystelse have psykiske konsekvenser?

Ja, udover de fysiske symptomer kan en hjernerystelse også give nogle psykiske udfordringer. Problemerne opstår ofte som en reaktion på hjernerystelsen og de livsændringer, der følger med. Det kan være humørsvingninger, bekymringer og irritabilitet – for nogen udvikler det sig til angst, stress og depression. Det er vigtigt at tage disse symptomer alvorligt og søge støtte hos en psykolog eller terapeut.

Kan hjernerystelse give søvnproblemer?

Ja, det kan det. Søvnproblemer efter en hjernerystelse kan f.eks. være, at du har vanskeligheder med at falde i søvn, hyppigt vågner op om natten eller føle dig usædvanligt træt i løbet af dagen. Søvnproblemerne kan have både fysisk og psykisk karakter. For at få en bedre søvn anbefales det at skabe en god soverutine, undgå skærme før sengetid, og sørge for, at soveværelset er mørkt og køligt. Hvis problemerne varer ved, skal du tale med din læge og/eller en psykolog eller terapeut.

Hvordan ved jeg, om jeg eller mit barn har fået en hjernerystelse?

Symptomer på hjernerystelse kan variere afhængigt af personen og hvad der har forårsagen den – hvor stærkt var slaget i hovedet f.eks. Almindelige tegn på hjernerystelse kan være hovedpine, forvirring, svimmelhed, og kvalme. Hos børn bør du også være opmærksom på ændringer i adfærd, som f.eks. grådlabilitet eller irritabilitet, som ikke var til stede før. Ved mistanke om hjernerystelse er det afgørende at søge lægehjælp med det samme for en korrekt diagnose.

Hvor lang tid tager det at komme sig over en hjernerystelse?

Det er meget individuelt. Nogle kan opleve en bedring inden for få dage, mens andre kan have symptomer i uger eller måneder. Det er vigtigt at følge lægens råd, huske at få hvile og gradvist vende tilbage til dagligdagens gøremål og aktiviteter. Langvarige symptomer kræver ofte en tværfaglig tilgang, fra f.eks. læge, fysioterapi og psykologisk støtte.

Hvad koster terapi hos en terapeut eller psykolog?

Hos Lavendla er det terapeuterne og psykologerne, der selv sætter prisen. En terapigang ved individuel terapi hos Lavendlas terapeuter/psykologer varer normalt 45-70 minutter og koster mellem 800-1300 kr. Typisk vil parterapi eller familieterapi varer lidt længere tid, fordi I er flere mennesker involveret. Hvor lang tid et forløb skal vare, det afgør du sammen med terapeuten/psykologen. Det første møde handler om at lære hinanden at kende og definere hvilke udfordringer der er, og om kemien passer.

Hvad er nogle almindelige misforståelser omkring hjernerystelser?

En almindelig misforståelse er, at man skal være bevidstløs for at have fået en hjernerystelse. Faktisk mister mange, der får en hjernerystelse, aldrig bevidstheden. En anden misforståelse er, at fysiske symptomer altid kommer umiddelbart lige efter skaden. Men nogle symptomer bliver først mærkbare og viser sig timer eller dage senere.

Hvornår skal jeg søge hjælp fra en psykolog eller terapeut i forbindelse med en hjernerystelse?

Hvis du oplever at situationen med hjerterystelsen giver dig stress og bekymringer, kan det være en god hjælp at få psykologisk støtte. Her kan en samtale eller flere gøre underværker. Psykiske konsekvenser kan også være, at du har svært ved at håndtere de ændringer, din hjernerystelse har medført i dit liv. En psykolog eller terapeut vil lytte til dig, give dig strategier for at håndtere dine udfordringer og støtte dig gennem helingsprocessen. Ved angst eller depression skal du altid opsøge din læge – og her vil psykologisk støtte og behandling også hjælpe dig.

Hvordan kan jeg støtte en nærtstående der har fået en hjernerystelse?

Forståelse, tålmodighed og en proaktiv tilgang er den bedste støtte og hjælp. Her konkret, hvad du kan tilbyde:
Vær tålmodig: Husk at helingsprocessen kan være lang og frustrerende for den, der er ramt. Udvis tålmodighed og forståelse.
Tilbyd praktisk hjælp: Hjælp med daglige opgaver, som kan føles overvældende, f.eks. indkøb eller transport.
Opfordre til hvile: Hjælp dem med at forstå vigtigheden af hvile og opfordr dem til at tage pauser og undgå overanstrengelse.
Vær opmærksom på symptomer: Hjælp med at holde øje med eventuelle symptomer eller ændringer i deres tilstand og opfordr til lægebesøg, hvis nødvendigt.
Støt dem i at søge professionel hjælp: Opfordr dem til at tale med en læge, psykolog/terapeut eller anden sundhedsprofessionel, hvis de oplever vedvarende eller nye symptomer.
Lyt og vær der: Måske det vigtigste er simpelthen at være der og lytte. Den ramte kan have brug for at udtrykke deres frustrationer og bekymringer.

Hvornår er det sikkert at genoptage aktiviteter?

Efter en hjernerystelse er det vigtigt, at du kun gradvist genoptager fysiske og kognitive aktiviteter for at undgå at overbelaste hjernen. Få rådgivning af din læge om tempo og tidspunkter for at vende tilbage til arbejde, skole og andre aktiviteter. Og tal med din psykolog eller terapeut om de psykiske aspekter, som også kan spille en væsentlig rolle.

Kontakt os

Få hjælp og støtte af Lavendlas dygtige terapeuter og psykologer. En terapisession varer typisk 45 – 55 minutter pr. gang. Du kan også starte med at bestille en gratis konsultation på 10 minutter. Inden et behandlingsforløb starter op, kan en 10 minutters samtale være en god start for at få en fornemmelse af, hvordan det er at møde en professionel terapeut eller psykolog, og om kemien mellem jer er god.

Vi gør det svære lettere

At søge hjælp hos os kan være et vigtigt skridt i retning af lindring og en forbedret livskvalitet. Ved at søge professionel hjælp får du både støtte og behandling, der lindrer og virker.

Hvis du, eller en du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.