29 75 75 05 Døgnåbent
Hjem / Terapi / Skolevægring

Skolevægring er en udfordring, som berører mange børn og familier, og det kan være svært at vide, hvordan man bedst støtter sit barn eller sig selv. Få hjælp og rådgivning i Lavendla.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring er, når et barn vedvarende har svært ved at komme i skole, og det fører til alvorligt skolefravær. Det er vigtigt at skelne mellem børn, der pjækker for at undgå skolen, og dem der oplever ægte angst ved tanken om at gå i skole. Ofte er det et tegn på dybereliggende problemer, som kan være angst, depression eller sociale vanskeligheder. For børn med skolevægring kan tanken om skoledagen fremkalde intens angst eller frygt. Få hjælp i Lavendla med samtaleterapi og familierådgivning.

Tegn på skolevægring

Tegn på skolevægring kan variere fra barn til barn, men der er nogle fælles signaler, som kan være tegn på, at dit barn kæmper med at gå i skole. Det er vigtigt at være opmærksom på de tegn, da tidlig indgriben kan gøre en stor forskel i barnets trivsel. Tegn på skolevægring kan være:

  • Fysisk ubehag: Dit barn klager ofte over mavesmerter, hovedpine eller andet fysisk ubehag lige før skoletid, som forsvinder når barnet får lov til at blive hjemme.
  • Modstand overfor skolen: Der er en tydelig modvilje eller angst ved tanken om at skulle i skole om morgenen, som kan inkludere gråd, raserianfald eller ønsker om at blive hjemme.
  • Hyppige opkald: Dit barn ringer ofte hjem fra skolen med anmodninger om at blive hentet tidligere og før skoledagen er slut.
  • Forbedring i humør hjemme: Når barnet får at vide, at det kan blive hjemme, ses en markant forbedring i humøret.

At anerkende disse tegn tidligt og søge passende hjælp er afgørende for at støtte dit barn.

I Lavendla vil vi gerne gøre det svære lettere og vejen til terapi kortere

Signe Klitgaard, ansvarlig for faglighed, uddannelse og kvalitet

Mød vores terapeuter

Årsager til skolevægring

Årsagerne til skolevægring kan være mange og komplekse. Det afspejler ofte en kombination af personlige, familiemæssige og skolemæssige faktorer. At forstå årsagen er første skridt henimod at yde den nødvendige støtte og finde løsninger. Her er nogle af de mest almindelige årsager til skolevægring:

  • Angst og frygt: Skolevægring kan stamme fra angst som f.eks. separationsangst, social angst, eller generaliseret angst for skolens daglige rutiner og forventninger.
  • Mobning eller social isolation: Negative sociale oplevelser som mobning eller følelsen af ikke at høre til kan gøre skolen til et angstprovokerende sted for et barn.
  • Fagligt stress: Følelsen af at være overvældet af skolearbejde eller frygten for at fejle fagligt kan føre til stress og undgåelsesadfærd.
  • Familiemæssige eller personlige forandringer: Livsændringer som skilsmisse, dødsfald i familien eller flytning kan udløse skolevægring som en stressreaktion.

Samarbejde med skolen

Skolen spiller en afgørende rolle i at identificere og støtte elever med skolevægring. Samarbejde med skolen spiller derfor en stor rolle i håndteringen af skolevægring. Et tæt samarbejde sikrer, at barnet modtager en sammenhængende støtte både hjemmefra og i skolen. Et samarbejde kan indeholde:

  • Dialog med lærere og skoleledelse: Start med åbne samtaler med dit barns lærere og skolens ledelse for at dele dine observationer og bekymringer. Det er vigtigt, at skolen forstår situationens alvor og er villig til at arbejde sammen om en løsning.
  • Individuel støtteplan: Skolen og du som forælder arbejder sammen om at udvikle en individuel støtteplan, der tager højde for dit barns specifikke behov. Dette kan inkludere tilpasninger i skoledagen, mødetider eller særligt skema.
  • Adgang til skolepsykolog eller rådgivning: Forsøg at sikre, at dit barn har adgang til en skolepsykolog eller anden rådgivning, som kan tilbyde professionel støtte inden for skolens rammer.
  • Regelmæssige opfølgningsmøder: Aftal regelmæssige møder med skolens personale for at følge op på dit barns fremskridt og juster støtteplanen efter behov.

Behov for professionel hjælp?

Hvis du som forælder til et barn med skolevægring har brug for en samtale, gode råd og vejledning, så kontakt os i Lavendla. En psykolog eller terapeut kan give dig sparring, familierådgivning og værdifulde indsigter og teknikker til at håndtere jeres situation i dagligdagen. Vælg en psykolog eller terapeut, der har erfaring med børn og familier. Du kan selv vælge én via listen ovenfor eller skrive til os via formularen nedenfor.


Book et møde med os

Ring til os på 29 75 75 05 eller udfyld dine oplysninger, vælg en tid og fortsæt til betaling.


Hjælp til skolevægring

At søge professionel hjælp er ofte et afgørende skridt i at håndtere skolevægring. En psykolog eller terapeut kan tilbyde strategier og værktøjer til både barnet og familien. Hjælpen i terapi kan indeholde:

Der er hjælp at hente

Skolevægring er en kompleks udfordring. Men med den rette støtte og interventioner, ér det muligt for børn og unge at overkomme deres angst og genoptage en mere normal skolegang. Hvis du eller dit barn kæmper med skolevægring, er det vigtigt at søge hjælp. Vores team af psykologer og terapeuter er her for at støtte jer gennem denne proces, så I kan finde vejen tilbage til en mere bekymringsfri hverdag.


Vi hjælper dig der, hvor du er

At søge hjælp og støtte kan være et vigtigt skridt henimod et bedre psykisk og mentalt helbred. Hos Lavendla gør vi det svære lettere. Vores team af kvalificerede psykologer og terapeuter kan hjælpe dig. Vi har ingen ventetid. Men vi gør opmærksom på, at vores psykologer og terapeuter ikke tager imod henvisning fra lægen.

Hvis du eller en, du kender, har akutte symptomer eller er i en nødsituation, skal du ringe 112 eller søge akut lægehjælp med det samme.

Mød os fysisk eller digital

Vores terapeuter arbejder både digitalt og lokalt. De er også fleksible tidsmæssigt og kan tilpasse sig dine behov.

Vælg en terapeut her på siden

Vælg en terapeut direkte på hjemmesiden, som du synes passer til dig, ud fra baggrund, anmeldelser eller sprog. Ellers beskriv dit behov, så hjælper vi dig.

Få værktøjer

Alle mennesker er forskellige. Vi møder hvert enkelt, hvor de er. Vores terapeuter vil give dig personlige værktøjer, som passer til lige præcis din situation.


Hvordan foregår terapi for skolevægring?

Terapi for skolevægring tilpasses individuelt til dit barns unikke behov og situation, med det formål at finde de underliggende årsager til angst og frygt, som hindrer barnet i at deltage i skolen. Her er en oversigt over, hvordan terapeutisk intervention ofte struktureres:

  • Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Mange terapeuter/psykologer anvender KAT for at hjælpe barnet med at genkende og omstrukturere negative tankemønstre, der bidrager til angst og undgåelsesadfærd.
  • Gradvis eksponering: Terapeuten/psykologen kan vælge at arbejde på gradvis eksponering over for skolesituationen med barnet og familien, stille og roligt til en start og langsomt opbygge til fuld deltagelse.
  • Familieinvolvering: Familiebaserede strategier er centrale, hvor terapeuten/psykologen involverer familien i at støtte barnet hjemmefra og sikre en sammenhængende tilgang til håndtering af skolevægring.
  • Samspil med skolen: Terapeuten/psykologen kan også koordinere med skolen for at sikre, at der er en støtteordning på plads, som kan hjælpe barnet med at vende tilbage til skolen på en tryg og støttende måde.

Gennem disse tilgange styrkes barnets færdigheder til at håndtere angst, forbedre selvtilliden og fremme positive skoleoplevelser.


10 ofte stillede spørgsmål og svar om skolevægring

Hvad er skolevægring?

Skolevægring henviser til et barns vedvarende vanskelighed ved at gå i skole, som ofte er rodfæstet i angst eller frygt. Det er mere end bare pjækkeri; det er en alvorlig følelsesmæssig reaktion ved tanken om at gå i skole. Det kan omfatte symptomer som mavesmerter, hovedpine, panikanfald og en intens modvilje overfor at forlade huset om morgenen.

Hvorfor vil mit barn ikke i skole?

Der kan være flere årsager til, at et barn udvikler skolevægring, herunder:
Angst og frygt: Det kan være angsten for at adskille sig fra deres forældre (separationsangst), social angst eller generel bekymring for skoledagen.
Mobning: Erfaringer med mobning eller social udelukkelse kan gøre skolen til et skræmmende sted for et barn.
Akademisk pres: Følelsen af at være overvældet eller frygten for ikke at kunne præstere kan være en væsentlig faktor.
Familiemæssige forandringer eller stress: Begivenheder som skilsmisse, dødsfald eller andre familiemæssige forhold kan påvirke et barns villighed til at gå i skole pga. stress og utryghed.

Hvad sker der, hvis børn ikke går i skole?

Langvarigt fravær fra skolen kan have konsekvenser for et barns faglige, sociale og følelsesmæssige udvikling. Det kan føre til forsinkelse fagligt, svækkede sociale færdigheder og i nogle tilfælde øget angst og depression. Derfor er det vigtigt at opdage og håndtere skolevægring tidligt.

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn, der har skolevægring?

Opbyg åben kommunikation: Start med at tale med dit barn om deres følelser og bekymringer uden at dømme.
Søg professionel hjælp: En psykolog eller terapeut kan tilbyde strategier til at håndtere de underliggende årsager til skolevægringen.
Samarbejde med skolen: Kontakt skolen så I kan udvikle en tilpasset plan for barnets tilbagevending, der kan bestå af gradvis introduktion til skolen igen eller et fleksibelt skema med tilpassede mødetider.

Hvordan håndteres skolevægring hos børn med ADHD?

Børn med ADHD kan have særlige udfordringer, som gør skoledeltagelse vanskelig, herunder koncentrationsbesvær og impulsivitet. Tilpasninger kan omfatte adfærdsmæssig og individuel støtte i klassen. Samtale med en terapeut eller psykolog kan bidrage til udvikling af coping-strategier, der tager hensyn til både ADHD og skolevægring.

Hvad er skolens ansvar ved skolevægring?

Skolens ansvar er at være lydhør over for elever med skolevægring. Og at tilbyde støtte og tilpasninger, der kan gøre skoledagen mere håndterbar. Det kan være adgang til en skolepsykolog, individuelle læringsplaner og en åben dialog med forældrene for at sikre, at barnets behov bliver mødt..

Hvor kan jeg finde hjælp til skolevægring?

Hjælp til skolevægring kan du finde gennem en række kanaler f.eks.:
Psykologer og terapeuter, der specialiserer sig i børn og unge.
Skolen, som kan tilbyde støtte og interventioner inden for skolens rammer.
Familierådgivning, som støtter hele familien og fællesskabet.

At søge professionel hjælp er ofte et vigtigt skridt hen imod at hjælpe dit barn med at overvinde skolevægring.

Hvordan kan gradvis eksponering hjælpe med skolevægring?

Gradvis eksponering er en teknik, hvor barnet langsomt og systematisk bliver genintroduceret til skolemiljøet på en måde, der minimerer angst. Det kan starte med korte besøg til skolen uden for skoletiden, efterfulgt af deltagelse i en enkelt klasse og gradvist øges, indtil barnet kan deltage i hele skoledagen. Metoden hjælper med at opbygge barnets tillid og reducerer angst ved at vise dem, at de er i stand til at håndtere skolen lidt ad gangen.

Hvordan påvirker social angst skolevægring?

Social angst kan være en væsentlig faktor i skolevægring, idet den fremkalder intens frygt for sociale interaktioner eller situationer, som barnet uundgåeligt vil støde på i skolen. Det kan omfatte frygt for at tale foran klassen, interagere med kammerater eller frygt for at blive negativt bedømt. Børn med social angst kan føle sig overvældede af udsigten til dette, hvilket kan føre til skolevægring som en undgåelsesstrategi.

Hvad koster terapi hos en terapeut?

Hos Lavendla er det terapeuterne og psykologerne, der selv sætter prisen. En terapigang ved individuel terapi hos Lavendlas terapeuter/psykologer varer normalt 45 -70 minutter og koster mellem 800-1300 kr. Familieterapi eller familierådgivning varer typisk længere tid, op til 90 min., da det involverer flere mennesker. Hvor lang tid dit forløb skal vare, det afgør du sammen med terapeuten/psykologen. Det første møde handler om at lære hinanden at kende, definere hvilke udfordringer du/I har, og om kemien mellem jer passer.

3 gode råd hvis dit barn har skolevægring

At navigere i skolevægring kan være svært. Hvordan skabe du en positiv forandring og hjælper dit barn med at overvinde skolevægring? Det er en proces, som kræver tålmodighed, tid og forståelse, men med den rette støtte og indsats kan dit barn finde tilbage til skolen igen. Her er tre gode råd, hvis dit barn ikke vil i skole:

1. Opbyg en åben kommunikation

Start med at skabe et trygt rum, hvor dit barn føler sig hørt og forstået. Spørg ind til, hvordan de har det, og hvad der specifikt gør dem ængstelige ved tanken om skole. Det er vigtigt at vise empati og anerkendelse af deres følelser, uden at presse dem til at vende tilbage før de er klar.

2. Fastlæg rutiner

Stabile daglige rutiner kan give en følelse af tryghed og forudsigelighed for et barn, der oplever skolevægring. Sørg for at jeres morgenrutiner er rolige og organiserede, og at dit barn ved, hvad de kan forvente, både før de forlader hjemmet og i løbet af skoledagen.

3. Fokuser på de positive sider i skolen

Hjælp dit barn med at genopdage glæden ved at lære og være i skolen. Det kan være at tale om positive oplevelser med venner eller favoritaktiviteter og fag. At fremhæve og styrke positive skoleoplevelser kan bidrage til at skabe en mere positiv association med skolen.

Kontakt os

Overvej at søge hjælp hos en psykolog eller terapeut, som har erfaring med børn og skolevægring. De kan tilbyde værdifulde strategier og støtte til både dit barn og din familie. Professionel vejledning kan hjælpe med at finde de underliggende årsager til skolevægringen og udvikle en tilpasset plan for tilbagevenden til skolen.

Vi gør det svære lettere

At søge hjælp kan være et vigtigt skridt i retning af lindring og en forbedret livskvalitet. Ved at søge professionel hjælp får du både støtte og behandling, der lindrer og virker.

Vores anmeldelser

Masser af omsorg og empati. Forstod mine behov og ønsker. God støtte og hjælp. Stor anbefaling.

Margrethe

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.