78 70 63 63 Døgnåbent
Hjem / Begravelseshjælp

VED DØDSFALD

Begravelseshjælp

I Danmark er det vedtaget, at alle skal have ret til en begravelse. Derfor er det muligt at søge om begravelseshjælp til at få dækket udgifter. Vi hjælper dig med at søge.

Begravelseshjælp

Uanset om du skal afholde begravelse eller bisættelse, er det en økonomisk udgift, som du selv eller boet skal dække. På nuværende tidspunkt, kan du måske være i tvivl om, hvor mange penge, der er i boet. Under alle omstændigheder kan du søge om begravelseshjælp, som er et beløb, du får, der kan dække udgifter i forbindelse med begravelsen/bisættelsen.

  • Altid: Afdøde personer, der er født før 1. april 1957, kan altid få mindst 1.050 kr. i begravelseshjælp
  • Altid: Er afdøde et barn under 18 år er hjælpen på 11.300 kr.
  • Ellers: Begravelseshjælp er ikke muligt, hvis boets formue er over 58.800 kr. (2026). Hvis afdøde er i enlig husstand, dvs. ikke efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år, er grænsen 36.200 kr.
  • Altid: Du kan højst få 13.550 kr.

Hvad afhænger begravelseshjælpen af?

I Danmark er det vedtaget, at alle skal have ret til en begravelse. Derfor er det muligt for alle at søge om begravelseshjælp til at få dækket udgifter i forbindelse med en begravelse eller bisættelse.

Størrelsen på begravelseshjælpen afhænger af:

  • Afdødes alder
  • Familieforhold
  • Afdødes formue
  • Eventuel ægtefælles formue

Begravelseshjælpen udbetales som et skattefrit engangsbeløb.

Hvis afdøde var født før 1. april 1957

  • Du har ret til et minimumsbeløb på 1.050 kr.
  • Beløbet udbetales uanset formue

Formuens betydning

Begravelseshjælpen nedsættes eller bortfalder afhængigt af formuen:

Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle

  • Begravelseshjælpen bliver mindre ved samlet formue over 45.250 kr.
  • Hjælpen bortfalder helt ved formue over 58.800 kr.

Hvis afdøde hverken efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle

  • Begravelseshjælpen bliver mindre ved samlet formue over 22.700 kr.
  • Hjælpen bortfalder helt ved formue over 36.200 kr.

Hvis afdøde var under 18 år

  • Begravelseshjælpen er et fast beløb på 11.300 kr.
  • Gælder også ved dødfødte børn
  • Beløbet udbetales uanset formue

Hvem kan få begravelseshjælp, og hvornår?

For at kunne få begravelseshjælp i Danmark, skal afdøde have haft ret til dansk sygesikring. Når boet efter afdøde er udlagt af skifteretten, vurderes det hos Udbetaling Danmark om du som pårørende kan modtage begravelseshjælp. Oftest hjælper bedemanden jer med at søge.

Vi hjælper dig med at mindske udgifter

Lavendlas begravelsesrådgivere (bedemand) er kreative og hjælper gerne med at finde alternative løsninger, der kan gøre udgifterne mindre. Vi arbejder dagligt med Borger.dk, og kender til, hvilke faldgruber I skal være opmærksomme på, når I vil søge begravelseshjælp.

Da det er Udbetaling Danmark, som står for begravelseshjælpen, er det også op til Staten om den afdøde opfylder kravene for begravelseshjælpen.

Kontakt Udbetaling Danmark om begravelseshjælp

Hvis du er i tvivl om afdøde opfylder kravene, kan du tage kontakt til Udbetaling Danmark for at høre om jeres muligheder for begravelseshjælp. Se satser og kontaktoplysninger på borger.dk.

Få hjælp af begravelsesrådgiver til at søge

Typisk hjælper din begravelsesrådgiver dig med at søge begravelseshjælp. I Lavendla assisterer vi med ansøgningen og kontakten til Udbetaling Danmark på vegne af jer som pårørende. Dette kræver, at I skriver en fuldmagt til den pågældende begravelsesrådgiver.

Kontakt os gerne for flere informationer og gode råd. Ring til Lavendla på 78 70 63 63

Vores mål er at gøre det lettere for mennesker i sorg. At møde de pårørende på den måde der passer dem bedst er således en selvfølge.

Henriette Rendbæk Jønsson, Country Manager og grundlægger Lavendla Danmark


4 ting om begravelseshjælp

  • Afdøde personer, der er født før 1. april 1957, kan altid få mindst 1.050 kr. i begravelseshjælp
  • Er afdøde et barn under 18 år er hjælpen på 11.300 kr.
  • Det højeste beløb i begravelseshjælp er 13.550 kr.
  • Udvidet begravelseshjælp kan ikke modtages, hvis boets formue er over 58.800 kr.
  • Hvis afdøde er i enlig husstand må boets formue ikke overstige 36.200 kr. for at få udvidet begravelseshjælp

Spørgsmål og svar om begravelseshjælp

Hvad er begravelseshjælp?

Begravelseshjælp er et tilskud fra det offentlige, der skal hjælpe de pårørende med at få dækket udgifterne til en begravelse. Begravelseshjælpen er vedtaget ved lov, og kan derfor søges af alle – om end der stilles krav om en maksgrænse på den afdødes formue, og at den afdøde skal have ret til dansk sygesikring.

Hvor meget er begravelseshjælp?

Satsen for begravelseshjælpen kan variere fra sag til sag, da det afhænger af den afdødes formue og alder, familieforhold og eventuel ægtefælles formue.

Hvad menes der med ”formue”?

Definitionen på en formue er: alt hvad en person ejer, som kan værdisættes i penge.

I forbindelse med dødsfald, hvor boet skal gøres op, kan ”formue” således dække over indestående i banken, værdipapirer, kontakter, ejendomsværdi, dokumenteret gæld mm. Vælger du at benytte en bedemand, indgår denne persons honorar ikke i ”formuen”.

Hvor søger man?

Man søger begravelseshjælp på Borger.dk. Efter ansøgningen er sendt, vil kommunikationen foregå via Digital Post. Hvis I ønsker det, kan vores begravelsesrådgivere håndtere ansøgningen om begravelseshjælp. I så fald kræves der blot en fuldmagt til begravelsesrådgiveren, der så vil håndtere alt derefter.

Hvem står for begravelsen?

Det er som altid de efterladte, eller en udvalgt arrangør, der skal stå for at arrangere begravelsen eller bisættelsen – også selvom man modtager begravelseshjælp.

Hvad, hvis man ikke er medlem af folkekirken?

Begravelseshjælpen er ikke begrænset til medlemmer af folkekirken. Det kræves derimod, at den afdøde havde ret til dansk sygesikring, og at boet er blevet udlagt af Skifteretten.

Kan man få begravelseshjælp til et dødfødt barn?

Ja, det kan man godt. Der er dog krav til yderligere dokumentation i sager med dødfødte børn. Der kræves en nedgravningsattest eller dødsattest, samt moderens eller faderens CPR. Dette er gældende, hvis barnet ikke har fået et CPR-nummer. Såfremt barnet har fået et CPR-nummer, kræves der ikke yderligere dokumentation. Begravelsesrådgiveren kan hjælpe jer.

Hvilken dokumentation kræves der for begravelseshjælp?

Når Udbetaling Danmark vurderer de enkelte sager, gør de det især på baggrund af den afdødes formue. Derfor er det vigtigt, at I kender denne inden I kontakter Udbetaling Danmark for begravelseshjælp.

Den måde, som Borger.dk selv nævner, er via en skifteretsattest. Attesten er et dokument, der beviser, at skifteretten har behandlet boet, samt hvilke værdier boet lå inde med. Derudover kommer der andre krav for dokumentation, alt efter hvordan boet er blevet gjort op.

Er boet blevet behandlet som et boudlæg, kræves der en skifterestattest, papir på den afdødes gæld, ægtefælles formue og ægtefælles gæld.

Blev boet behandlet som uskiftet bo eller ægtefælleudlæg kræves der en skifteretsattest, en kopi af formueoversigten og dokumentation for formuen samt særeje.

Er boet blevet behandlet som et forenklet privat skifte eller almindeligt privat skifte kræves der skifteretsattest, åbningsstatus, dokumentation for formue og gæld for både afdøde og ægtefælle.

Er boet blevet behandlet som bobestyret bo kræves der skifteretsattest, boopgørelse og oplysninger om ægtefælles formue og gæld.

Hvornår får jeg begravelseshjælpen udbetalt?

Der er selvfølgelig noget behandlingstid forbundet med denne type ansøgninger. Derfor må I forvente, at der kan gå op til 4 uger, fra I har sendt jeres ansøgning til Udbetaling Danmark, til I får udbetalt begravelseshjælpen. Får I hjælp af en af vores begravelsesrådgivere, vil de kunne hjælpe jer igennem hele processen, og sikre at ansøgningsprocessen foregår så nemt som muligt.

Hvor hurtigt går behandlingen af min ansøgning?

Sagsbehandlingen ligger på 4 uger fra I afsender ansøgningen om begravelseshjælp, til Udbetaling Danmark har givet svar. Der kan forekomme længere tider, såfremt der er problemer hos Udbetaling Danmark, eller at de mangler en nødvendig dokumentation. I så fald vil Udbetaling Danmark kontakte jer eller jeres begravelsesrådgiver.

Kan Lavendla’s begravelsesrådgivere hjælpe mig med at søge begravelseshjælp?

Ja. Vores begravelsesrådgivere er særligt uddannet indenfor de juridiske aspekter af begravelsesbranchen og kan derfor assistere jer via vejledning eller via mere konkrete praktiske opgaver. Vi arbejder dagligt med Borger.dk, og kender til, hvilke faldgruber I skal være opmærksomme på, når I vil søge begravelseshjælp. Derudover kender vi til de dokumentpapirer, I må have klar til jeres ansøgning, og ved, hvor I kan skaffe dem.

Hvis I ønsker, at en af vores begravelsesrådgivere skal hjælpe jer med at søge begravelseshjælp, kræver det at I skriver en fuldmagt til jeres begravelsesrådgiver. Dette kan gøres enten via NemID eller ved at skrive en skriftlig fuldmagt.

Mød vores rådgivere

Mød nogle af Lavendlas rådgivere, som står klar til at hjælpe dig. Du kan nemt booke et møde med en af dem direkte via hjemmesiden.


Henriette-square2

Skrevet af Henriette Rendbæk Jønsson

Rådgiver og grundlægger

Henriette er grundlægger af Lavendla i Danmark. Med erfaring i bedemandsbranchen, både som direktør og begravelsesrådgiver, har hun godt og indgående kendskab til området. Henriettes drivkraft er arbejdet med mennesker. Hun er uddannet lærer, coach, eventplanner og har en master i kommunikation og læring samt en mini MBA. Henriette arbejder fra Lavendlas hovedkontor i København.