78 70 63 63 Døgnåbent
Hjem / Mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed

En mindehøjtidelighed er en ceremoni, der afholdes til ære for en afdød. For de pårørende er det en mulighed for ved en sammenkomst at samles og dele sorg og minder.

Mindehøjtidelighed – en personlig afsked

Når du står overfor at skulle begrave eller bisætte en af dine nærmeste, overvejer du måske om der skal være en mindehøjtidelighed bagefter. Mange vælger at holde et mindesamvær eller en mindesammenkomst efter begravelsen eller bisættelsen.

Mindesamvær / mindesammenkomst

For nogen familier er det rart at kunne samles og være sammen ved et mindesamvær eller en mindesammenkomst. Det giver mulighed for at dele minder om afdøde. Eller blot være sammen på en afslappet og personlig måde. Men der er ingen regler. Det er helt op til jer selv, hvordan det skal foregå. Det kan også være, du ikke ønsker en sammenkomst bagefter. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på.

Hvor kan vi holde en mindehøjtidelighed?

Hvis du ønsker at holde en mindesammenkomst eller et mindesamvær, er der flere muligheder. I kan for eksempel samles i en lokation tæt på, hvor begravelsen eller bisættelsen har fundet sted. Det kan være på en cafe eller restaurant, i et kapel eller forsamlingshus, eller det kan holdes privat.

Hjælp fra en begravelsesrådgiver

Alt er muligt at tænke ind som ramme for en mindehøjtidelighed eller mindesammenkomst, og din begravelsesrådgiver i Lavendla bidrager gerne med ideer til, hvor vi har erfaring med, at det er et godt sted at afholde sammenkomst.

Hvad skal der foregå ved en mindehøjtidelighed?

En mindehøjtidelighed bestemmer du helt selv over, og den kan afholdes helt, som du ønsker.

Mindehøjtidelighed kaldes i daglig tale også for “gravøl”, fordi man i gamle dage holdt spise- og drikkegilde, når en afdød skulle mindes. Senere blev det erstattet af kaffe- og kagebord.

I dag er der ingen regler for, hvad man gør. Nogen vælger stadig at servere kaffe og kage, andre serverer vin og smørrebrød. I kan tænke over, hvad I gerne vil have den skal indeholde, og den kan tilpasses helt efter jeres egne ønsker og behov.

Er I tvivl om, hvad I kunne tænke jer, kan I måske overveje, hvad afdøde selv ville have ønsket sig.

Hvad kan vi hjælpe jer med?

I Lavendla bidrager vi gerne med hjælp og ideer til, hvad der kan gøre jeres sammenkomst unik og personlig, hvis I ønsker det.

Mindehøjtidelighed ved urnenedsættelse

Hvis det er bisættelse, I har afholdt, og senere skal afholde en urnenedsættelse ved gravsted, i skov eller hav ved askespredning, kan det også være, at I vil gemme en mindehøjtidelighed til denne dag.

Mindesider

Hos Lavendla anbefaler vi altid de pårørende at oprette en digital mindeside, der ligger på internettet. Her kan det levede liv, personlige historier og minder om afdøde, deles med andre, både familie og venner, men også kolleger, mindre nære slægtninge eller venner fra fortiden. En personlig og levende side, til evigt minde.

Læs mere om Lavendlas mindesider

Vi kan hjælpe dig

Ring til os på 78 70 63 63 eller udfyld vores formular, så kontakter vi dig hurtigst muligt


Mød vores rådgivere

Mød nogle af Lavendlas rådgivere, som står klar til at hjælpe dig. Du kan nemt booke et møde med en af dem direkte via hjemmesiden.

Her er vi

Find din nærmeste rådgiver

Spørgsmål og svar

Hvad er en mindehøjtidelighed?

En mindehøjtidelighed er en sammenkomst, der holdes efter en begravelse eller bisættelse, og som mindes den afdøde. Det er helt op til de pårørende selv, om der skal afholdes en sammenkomst, og hvordan den skal foregå.

Hvornår afholdes en mindehøjtidelighed?

En mindehøjtidelighed kan afholdes, når som helst efter begravelsen eller bisættelsen. De fleste holder det på dagen, men det kan også være til urnenedsættelsen, kort tid efter eller flere måneder senere, afhængigt af familiens ønsker og behov.

Hvor afholdes en mindehøjtidelighed?

En mindehøjtidelighed kan afholdes næsten hvor som helst, afhængigt af jeres ønsker og behov. Det kan være på en cafe eller restaurant, i et kapel eller privat.

Hvem deltager i en mindehøjtidelighed?

Der er ingen regler for, hvem der kan deltage i en mindehøjtidelighed. Det er helt op de pårørende at vælge, hvem der skal deltage. Om det kun er familien, eller for eksempel alle der deltog ved begravelse eller bisættelse.

Hvad er formålet med en mindehøjtidelighed?

Formålet med en mindehøjtidelighed er oftest at mindes og ære den afdøde. Det er en mulighed for at samle familie og måske venner ved en sammenkomst, dele minder og støtte hinanden i sorgen. Men der er ingen regler om, hvordan man skal eller bør afholde en mindehøjtidelighed. Det er helt op til jer selv.

Hvad serverer man til en mindehøjtidelighed?

Der er ingen regler for, hvad man skal spise og drikke. Nogen vælger at servere kaffe og kage, andre serverer vin og smørrebrød. Er I tvivl om, hvad I kunne tænke jer, kan I måske overveje, hvad afdøde selv ville have ønsket sig. I Lavendla bidrager vi gerne med hjælp og ideer til jeres sammenkomst.

Skal jeg lave en mindeside for afdøde?

Hos Lavendla anbefaler vi altid de pårørende at oprette en digital mindeside, der ligger på internettet. Her kan det levede liv, personlige historier og minder om afdøde, deles med andre, både familie og venner, men også kolleger, mindre nære slægtninge eller venner fra fortiden. En personlig og levende side, til evigt minde. Læs mere om Lavendlas mindesider

Skal der være blomster, sange og musik til en mindehøjtidelighed?

Det bestemmer du helt selv. Hvis mindehøjtideligheden afholdes lige efter en begravelse eller bisættelse, hvor der allerede har indgået blomster, salmer, sange og musik, og så er behovet måske primært at være sammen og tale sammen, indtage lidt mad og drikke. Hvis I afholder en mindehøjtidelighed på et senere tidspunkt, eller for eksempel i forbindelse med urnenedsættelsen, kan det være, I har ønsker og behov for, at der skal foregå noget ud over selve ceremonien. Det er helt op til de pårørende.


Vores ansvar

Vores rådgivere findes i hele landet og tilbyder samtaler på de tidspunkter, der passer bedst ind i din hverdag.

Derfor kan I mødes fysisk eller online. Lavendlas rådgivere kommer også gerne hjem til dig, så du ikke skal bruge tid og energi på transport. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og godt tilpas.

Vi ved, at det kan være en turbulent og krævende tid. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at tilpasse os netop din situation.

På den måde kan vi gøre det svære lidt lettere.



Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.