Hvad dækker prisen på bisættelse over?
Det kan være, I ønsker en lille ceremoni med en enkel afsked og en ubehandlet eller hvid kiste. Måske ønsker I jer en klassisk ceremoni, hvor der også indgår kistepynt. Det kan også være, I har et ønske om en stor ceremoni, hvor alt er tænkt ind og både består af kistepynt, farvelroser, krans og ydermere dødsannonce og trykt program/sanghæfte. Følgende har indflydelse på prisen:
- Rådgivning, administration og koordinering – begravelsesrådgiveren (bedemand)
- Afhentning og klargøring af kiste
- Ilægning og kørsel til og fra ceremoni
- Kiste
- Urne
- Begravelsesrådgiver og/eller ceremonileder deltager ved ceremoni
- Begravelseshjælp
- Mindeside
- Kistepynt, blomster og farvelroser
- Indrykning af dødsannonce
- Indrykning af takkeannonce
- Sanghæfte
- Kremering
Kiste og ceremoni ved bisættelse
I Danmark er det lov, at afdøde ved begravelse og kremering skal være anbragt i kiste. Du skal derfor altid have hjælp fra en begravelsesrådgiver (bedemand), som i første omgang vil stå for afhentning og klargøring af kiste. Kisten vælger I sammen ved det første møde med begravelsesrådgiveren.
Se vores udvalg af kister her
Begravelsesrådgiveren hjælper jer også med, at afdøde bliver ilagt kisten og fragtet med rustvogn til kapel, og senere til og fra ceremoni, hen til krematorium. Til selve ceremonien er begravelsesrådgiveren til stede og tager sig af al det praktiske.
Urner og kremering
Når afdøde skal kremeres, skal I sammen med begravelsesrådgiveren også vælge en urne. Denne udgift kommer derfor oveni, sammen med selve kremeringen.
Du kan også vælge selv at finde en beholder eller lave urnen selv. Det er ikke et lovkrav, at urnen skal købes. Blot skal du være opmærksom på, at ikke alle kirkegårde godtager en urne af metal af miljømæssige hensyn. Urnen skal kunne rumme mindst 5-6 liter og kunne plomberes på krematoriet.
Se vores udvalg af urner her
Urnenedsættelse
En bisættelse giver mulighed bagefter for mange forskellige slags urnenedsættelse. Her er, hvad I kan vælge mellem:
- Urnegravsted
- Fælles grav / ukendtes grav
- Askespredning
- Skovbegravelse
- Kolumbarium
- Privat grund
Til første møde aftaler I også med begravelsesrådgiveren, om I ønsker at oprette en informationsside for afdøde. Her kan I dele informationer om dato, tid og sted for ceremonien, og I kan dele minder med hinanden om afdøde.
Se informationssider her
Begravelseshjælp har betydning for prisen på bisættelse
Derudover taler I også om begravelseshjælp, på det første møde med en rådgiver. Hvis afdøde havde bopæl og folkeregister i Danmark, kan I søge om begravelseshjælp.
Størrelsen af beløb for begravelseshjælp afhænger af afdødes familieforhold, formue og alder.
Vil I søge om begravelseshjælp, kan I gøre det uanset, om I skal afholde begravelse i kiste eller bisættelse. Jeres begravelsesrådgiver vil typisk hjælpe jer med at søge. Begravelseshjælp søges digitalt via Udbetaling Danmark.
Søg begravelseshjælp? Læs mere her
Blomster
Ønsker du blomster – det kan være kistepynt, krans og farvelroser – skal du også aftale det med jeres begravelsesrådgiver.
Se vores udvalg af blomster her