Med mange års erfaring som advokatsekretær og kontorfuldmægtig kan jeg skabe ro omkring processen med koordinering, planlægning og overblik, samt ikke mindst en oprigtig medmenneskelighed. Det kan være svært som pårørende at finde overskud til de mange ting, man skal tage stilling til i en i forvejen svær tid. Her kan I trygt længe jer op af mig.
Jeg bor med min familie i landlige omgivelser i Køge og bistår primært familier på Midt- og Vestsjælland, men til tider også øvrige dele af Sjælland.
Lad os sammen sende din kære afsted med ro, respekt, værdighed og kærlighed. En hyldest til det liv der var, og som vil leve videre i jeres minder.