78 70 63 63 Døgnåbent
Hjem / Gæst til begravelse

begravelse

Gæst til begravelse

Er du inviteret til begravelse eller ønsker at deltage i én. Måske gør du dig en masse overvejelser om påklædning og konduite. Vi har samlet en guide - til dig som skal være gæst til begravelse.

Gæst til begravelse

Skal du deltage i en begravelse, kan det være du gør dig en række overvejelser. Hvilken påklædning og tøj egner sig bedst, hvilken blomst skal du have med, og hvad er gængs sprogbrug – hvad siger man eller skriver på et kort eller bånd.

Traditionelt set er begravelse eller bisættelse en højtidelig ceremoni, hvor alle deltagere mindes afdøde og viser omsorg for familien og hinanden. En begravelse kan være forbundet med konduite og særlige forventninger. Det kan dog være meget forskelligt fra familie til familie, hvad der forventes eller ikke forventes. Som gæst til begravelse eller bisættelse kan det derfor være hensigtsmæssigt at tænke lidt over, hvad der vil egne sig bedst – i lige denne situation.


Værd at tænke over

  • Hvad har man på af tøj
  • Hvad siger man til de pårørende og andre
  • Hvad skriver man på et evt. kort eller bånd?
  • Hvilken blomst eller buket skal man sende eller medbringe
  • Hvordan kan jeg bidrage til, at vi mindes afdøde på en fin måde
Gæst til begravelse, deltager ved begravelse, tøj til begravelse
Hvilket tøj tager man på til en begravelse?

Hvad har man på til en begravelse?

Når du deltager i en begravelse eller bisættelse, kan det være vigtigt at tage hensyn til den formelle anledning og klæde sig derefter, afhængigt af dig selv og pårørendes ønsker og behov. Der er ingen faste regler på området, og det kan være meget forskelligt, hvad man gør i de enkelte familier. Som gæst til begravelse er det op til dig selv at vurdere. Men du kan lade dig inspirere her.

Læs mere om Hvad har man på til en begravelse

Hvad siger man som gæst til begravelse?

Ofte vil de pårørende være i sorg og kede af det. Ord kan betyde meget for de pårørende i situationen, både fra de andre deltagere ved begravelsen og fra præsten eller ceremonilederen. Skal du være gæst til en begravelse, har du måske brug for at finde de rette ord. Her kan du måske være i tvivl om, hvad der er det rigtige at sige og udtrykke.

Læs mere her: Hvad siger man til en begravelse?

Send eller medbring blomster til begravelse

At sende eller medbringe blomster til en begravelse og bisættelse er en måde at udtrykke omsorg, empati, medfølelse og kærlighed på, til både afdøde og de pårørende. Der findes mange forskellige blomster, buketter og kranse, som kan sendes via blomsterhandler.

Blomsterne laves i forskellige størrelser, og du kan selv vælge, hvilke blomster du vil have. Og der er ingen regler. Blomster fra haven eller markblomster kan også være et fint og personligt valg for mange.

Læs mere om Blomster til begravelse

Gæst til begravelse
Måske du vil sende eller medbringe en blomst

Hvad skriver man på kort til en begravelse?

På kortene, der er vedhæftet blomster til en begravelse skriver man typisk nogle ord eller en kondolencehilsen til den afdødes familie og venner. Det er en måde at udtrykke medfølelse og sympati for tabet af deres kære. Eller en måde at dele sorgen, hvis du selv er ramt følelsesmæssigt af dødsfaldet.

Find inspiration her til, hvad du kan skrive på kortet: Hvad skriver man på kort til en begravelse?

Hvad skriver man på bånd til en begravelse

Når man sender blomster, kan man vælge at inkludere et bånd med en personlig besked eller kondolencehilsen, og med dit navn. Mange vælger båndet til, fordi det er et smukt tilbehør til blomsterne, og det bliver synligt, hvem blomsterne er fra. Mange vælger bånd med to ender, men det fås også med tre.

Læs mere: Hvad skriver man på bånd til en begravelse

Til minde om…når du er gæst ved begravelse

I billeder og ord kan familie, venner, kolleger og andre dele og hylde det levede liv, som afdøde havde. Hvis du er gæst ved en begravelse, kan du tage initiativ til at skrive hilsner og dele personlige minder om afdøde på en mindeside.

Se mindesider: Til minde om…


Kan vi hjælpe dig?

Kan vi hjælpe dig? Ring til os på 78 70 63 63, eller udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig.


Vores rådgivere

Hos Lavendla er det vores vision at give en oplevelse, hvor nærvær og høj faglighed er grundlag for mødet. Vis alle rådgivere och terapeuter.

Her er vi

Find din nærmeste rådgiver


Vores ansvar

Vores rådgivere findes i hele landet og tilbyder samtaler på de tidspunkter, der passer bedst ind i din hverdag.

Derfor kan I mødes fysisk eller online. Lavendlas rådgivere kommer også gerne hjem til dig, så du ikke skal bruge tid og energi på transport. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og godt tilpas.

Vi ved, at det kan være en turbulent og krævende tid. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at tilpasse os netop din situation.

På den måde kan vi gøre det svære lidt lettere.


Spørgsmål og svar – når du skal være gæst til begravelse

Hvad skal du tænke over som gæst til begravelse?

Det kan være, at du som gæst til begravelse har brug for at overveje, hvilket tøj du skal tage på. Og hvad du skal sige, når du møder de pårørende. Det kan også være, du vil overveje dine ord på et evt. kort – som du vedlægger den bårebuket, du enten medbringer eller sender. I dag er det ofte op til deltageren selv at vælge, hvad du gør. Det afhænger helt af, hvad du føler for, og hvad familien har som ønske. Nogle går mere op i det end andre, nogle er langt fra traditionelle og ønsker sort og mærk påklædning, andre er meget traditionelle. Undersøg det inden du skal afsted, som en gestus til afdøde og de pårørende.

Hvad har man på til begravelse?

Ja, uanset hvilken type begravelse I vælger, så er loven i Danmark sådan, at afdøde altid skal transporteres i en kiste fra dødsstedet hen til ventekapel og ceremoni.

Hvad siger man som gæst til begravelse?

Der er som udgangspunkt ingen regler for, hvad man siger. Du skal sige det, der føles rigtig for dig. Ofte vil de pårørende være i sorg og kede af det. Ord kan betyde meget for de pårørende i situationen.. Skal du til en begravelse, har du måske brug for at finde de rette ord. Og måske er du i tvivl om, hvad der er det rigtige at sige og udtrykke.

Til inspiration kan du læse mere her: Hvad siger man til en begravelse?

Skal jeg sende eller medbringe blomster til en begravelse?

Du kan vælge at sende blomsterne; du kan også selv medbringe dem, hvis du skal deltage ved begravelsen. Det er kutyme, at de nærmeste pårørende giver de største buketter blomster eller kranse til begravelse og bisættelse. Pårørende, der ikke er helt så tæt på, og venner giver typisk mindre buketter. Men der er ingen regler. Det er helt op til dig selv.

Du kan se vores udvalg af blomster her

Hvad skal man som gæst til begravelse skrive på kortet?

Der er ingen regler for, hvad du skal skrive. Men til inspiration kan du her se nogle eksempler.
“Til min kære ven/veninde, du vil altid være savnet og husket.”
“Med dyb medfølelse og varme tanker til dig og din familie i denne svære tid.”
“Vi tænker på jer og sender vores kondolencer til jer alle sammen.”

Læs mere her

Hvad skriver man på bånd til en begravelse?

Mærk efter hvad der føles naturligt for dig, i den relation du havde til afdøde, og til de pårørende.

Til inspiration er her er nogle af de mest typiske hilsener, der skrives på båndene ved en begravelse eller bisættelse i Danmark:

“En sidste hilsen”
“Hvil i fred”
“Et kærligt farvel”
“Elsket og savnet”
“I kærlighed”

Læs mere her

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.