78 70 63 63 Døgnåbent
Hjem / Musik og sang

Musik og sang

Musik og sang indgår ofte, når der holdes begravelse eller bisættelse. Både når det foregår i kirken og andre steder ved en borgerlig begravelse.


Musik og sang til begravelse

Ved en traditionel kirkelig begravelse eller bisættelse synges der ofte salmer, spilles et orgelstykke, og måske optræder en solist.

Ved en borgerlig begravelse kan du helt frit vælge, hvilken slags musik du ønsker under ceremonien. Mange foretrækker livemusik frem for optaget musik, ligeså mange vælger at spille et stykke indspillet musik eller en playliste. Uanset er det med til at skabe en atmosfære.

Musik og sang til begravelse, musik til bisættelse

Ær afdøde med musik og sang til begravelsen

At ære en person med musik og sange til begravelsen eller bisættelsen kan være med til at gøre ceremonien personlig og unik. Overvej hvilke sange, der vil passe godt. Og hvilken musik. Det kan være afdødes yndlingssang og/eller en solist, der spiller på et instrument, som gjorde indtryk. Måske har afdøde selv udtrykt et ønske, enten mundtligt eller nedskrevet i Min sidste vilje. Det kan også være I har en særlig tradition i jeres familie, når I vælger musik og sange til begravelse.

3 tips til musik og sange ved en begravelse eller bisættelse

  • Ved en kirkelig begravelse vælger mange, at der er et indslag med en musiker eller sanger. Det tilføjer ceremonien et personligt præg og kan være smukt og fint at inddrage. Men der er ingen regler. Du vælger helt selv, hvad der føles rigtig for jer, og lige præcis jeres begravelse eller bisættelse.
  • Ønsker du musik til begravelsen, kan du eventuelt tage udgangspunkt i afdødes musikalske interesser, når du vælger sange, og du kan eventuelt vælg evt. en solist, der kan fremføre levende musik. Indspillet musik eller en playliste kan også være det, der er passende for jeres valg. Under alle omstændigheder kan musik være med til at vække følelser under ceremonien, og minder om afdøde.
  • Tryk sangen eller sangene I skal synge og print dem ud. Så kan alle gæster være med og synge.

Ingen regler for musik og sang

Som udgangspunkt er der ingen regler for hvilke musik og sange, I vælger til begravelsen – uanset om den er kirkelig eller borgerlig. Ved den kirkelige begravelse eller bisættelse er der en række traditioner, som oftest følges med salmer, sange og musikalske indslag. Men du vælger selv hvor meget eller hvor lidt, du ønsker at gøre ud af det. Det kan også være, du ønsker så lidt musik og sang som muligt.

Musik og sange ved kirkelig begravelse

Er det en traditionel begravelse eller bisættelse i kirken, I skal afholde, er der et særligt kristent ritual, som ceremonien er bygget op om. Her indgår salmer, som en naturlig del. Som minimum vil I derfor skulle vælge et antal salmer, der skal synges af alle i kirken. Tal med præsten om det, når I mødes og gennemgår ceremonien. Du kan også tale med din begravelsesrådgiver om det, inden samtalen med præsten, hvis du ar behov for det.

Læs mere om kristen begravelse i kirken og ritualerne forbundet med den:

Konkrete forslag til musik og sange

Ønsker du at bruge musik og sange til begravelsen, men mangler inspiration, kan du her læse meget mere om, hvilke overvejelser du kan gøre dig, når det drejer sig om sange og salmer. Du kan se, hvad de mest gængse salmer og sange er, som mange vælger til begravelse eller bisættelse, og du kan lytte til dem:

Begravelsesrådgiver (bedemand) kan give gode råd

Du kan altid tale med din begravelsesrådgiver om musik og sange til begravelsen. Vores begravelsesrådgivere i Lavendla har stor erfaring med begravelser og bisættelser, hvor musik og sange er inddraget på mange forskellige måder. Begravelsesrådgiveren er vant til at møde mange forskellige familier, med forskellige traditioner, vaner og stil. De vil kunne give dig sparring og gode råd og eventuelt henvisning til musikere og sangere. Begravelsesrådgiveren kan også hjælpe dig med opsætning af sange og tryk af program med sange i.

Læs også:


Kan vi hjælpe dig?

Kan vi hjælpe dig? Ring til os på 78 70 63 63, eller udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig.


Vores rådgivere

Mød Lavendlas rådgivere og book en tid direkte hos dem. Med dem kan du drøfte ønsker og behov, herunder valg af musik og sang til begravelsen


Vores ansvar

Vores rådgivere findes i hele landet og tilbyder samtaler på de tidspunkter, der passer bedst ind i din hverdag.

Derfor kan I mødes fysisk eller online. Lavendlas rådgivere kommer også gerne hjem til dig, så du ikke skal bruge tid og energi på transport. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og godt tilpas.

Vi ved, at det kan være en turbulent og krævende tid. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at tilpasse os netop din situation.

På den måde kan vi gøre det svære lidt lettere.


Spørgsmål og svar

Hvilken musik og sange skal jeg vælge til begravelse?

Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Sange og musik til begravelsen eller bisættelsen vil nogen have stor betydning og give stor mening for nogen. For andre er det ikke så betydningsfuldt. Ceremonien er ment til at ære og mindes den afdøde samtidig med, at I som pårørende kan være sammen om det i fællesskab. Mærk efter hvad der føles rigtigt i jeres familie. Overvej hvilken musik og sange, der vil passe godt. Måske har afdøde selv udtrykt et ønske eller I vil ære afdøde ved at spille en bestemt sang, som havde betydning. Det kan også være I har særlige traditioner i jeres familie.

Læs mere her:
Salmer til begravelsen
Sange til begravelsen

Kan jeg få en solist med til begravelsen?

Ja, du kan vælge at inddrage en solist til begravelsen/bisættelsen. Du kan også et band. Det bestemmer du selv. Ved en kirkelig begravelse vælger mange, at der er et musikalsk indslag med en solist i kirken. Det kan være en musiker, der spiller guitar eller fløjte. Det kan være en opera- eller visesanger. Ligeså mange vælger ikke at have en solist med, men går meget op i hvilke sange og salmer, der synges. Som minimum vil der altid skulle synges salmer til en kirkelig begravelse eller bisættelse. Skal I afholde en borgerlig begravelse kan I vælge helt frit.

Skal der synges salmer til begravelsen eller bisættelsen?

Ja, hvis du vælger en kirkelig begravelse, er det en del af det kristne ritual i kirken ved begravelse, at der indgår og synges en række salmer. Du kan læse mere om det her:

Salmer ved begravelsen

Kristen begravelsen

Er de regler for, hvilke sange der må spilles?

Nej, der er ingen regler for, hvilke sange der må spilles eller synges til en begravelse eller bisættelse. Slet ikke hvis I afholder en borgerlig begravelse. Er det i kirken, I ønsker at synge eller få afspillet en bestemt sang, skal I aftale det med præsten. Det er præsten, der skal acceptere det og sige god for det. Oftest er præsten positiv indstillet overfor jeres personlige valg af musik og sange, men der kan være forskel på de forskellige præster og deres åben- og rummelighed. Så tal altid med præsten om det.

Kan begravelsesrådgiveren (bedemand) hjælpe mig med musik og sang

Ja, du kan altid spørge begravelsesrådgiveren hos Lavendla for gode råd og inspiration. Alle rådgivere har rig erfaring i, hvad der vælges af musik og sang til begravelse og bisættelse, og de har oplevet mange forskellige måder at gøre det på. Så spørg dem hvis du er i tvivl om, hvilken musik og sang, du skal inddrage. De kan typisk også henvise til musikere og sangere, og stå for at trykke program med sange.

Hvad er forskellen på musik og sang til en traditionel og borgerlig begravelse?

Der synges oftest salmer ved en traditionel, kirkelig begravelse eller bisættelse , og der spilles et orgelstykke. Mange vælger også at inddrage en solist eller musiker, og der synges en personligt udvalgt sang. Mens der følges nogle bestemte ritualer i kirken ved en traditionel begravelse, er det helt op til dig selv at vælge musik og sang ved en borgerlig begravelse.

Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.