Hjem » Produkter og Priser » Kiste til begravelsen

Vi bruger kun traditionelle naturlige materialer og kister i massivtræ, lavet i Danmark. Under ceremonien skal afdøde ligge i en kiste, som efterfølgende bliver enten nedsænket i en grav eller kørt til krematoriet, hvor afdøde bliver kremeret i den. Alle kister fås med 6 eller 8 håndtag.


Kan vi hjælpe dig?

Kan vi hjælpe dig? Ring til os på 78 70 63 63, eller udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig.


4 ting du bør vide

  • Alle døde mennesker skal ifølge dansk lov anbringes i en kiste ved begravelse og kremering
  • Du må gerne designe din egen kiste, så længe den overholder nogle miljømæssige krav
  • Der findes ingen regler om farver, design, materialer og udsmykning
  • Kister kommer i et standardmål, men tilpasses naturligvis størrelsen på afdøde

Hvordan vælger jeg kiste til begravelsen?

Alle afdøde mennesker i Danmark skal ifølge loven være anbragt i en kiste, uanset om de skal nedsænkes i en grav eller brændes på krematorium. Men herudover er der ingen særlige krav til, hvordan kisten skal se ud eller være udsmykket, og det er også muligt at designe sin egen kiste. Det kræver dog, at den overholder en række miljømæssige krav. Herudover kan de enkelte kirkegårde have nogle specifikke regler, så hvis du planlægger selv at designe en, anbefaler vi, at du kontakter kirkegårdskontoret.

Størrelse på kiste

De fleste kister kommer i standardmål (afhængigt af materiale), L 203 cm x H45 cm x B68 cm og en vægt på ca. 40 kg. Men selvfølgelig skal du se på størrelsen, hvis det for eksempel drejer sig om et barn eller en meget høj eller tung person.

Farver og materiale

Kister fås i mange forskellige materialer og farver. Det kan for eksempel være massivt træ som mahogni, naturtræ, kirsebær, eg osv. eller spånplader, MDF-plader (lavet af findelt træ) eller finerede kister baseret på MDF-plader. Kisterne i Danmark er ofte hvide, men i princippet kan man vælge kister i den farve, man har lyst til.

Kisteudsmykning

Nogle kister er lavet med eller kan bestilles med personlige præg såsom kors, guirlander, buet låg, hjørner, kranse, palmer, fakler osv. Men det er faktisk også tilladt at lave sin helt egen personlige pynt af kisten. Det mest almindelige er at pynte kisten med blomster, men det kan også være mere personlige ting som perleplader, bamser og malerier, og man kan også tegne eller male direkte på kisten. Det kan være en tatovering, et kunstmaleri eller en personlig hilsen til afdøde.

Priser på kiste

Prisen på kisten afhænger naturligvis af materialer og udsmykningsdetaljer. En standardkiste koster i omegnen af 3.-4.000 kroner, mens en massiv egetræskiste kan komme helt op på 30.000 kr. Herudover kommer tilkøb til kisten af udsmykning som for eksempel kors, specialfremstillet sengetøj, og det koster også ekstra, hvis bedemanden skal klæde afdøde på.