78 70 63 63 Døgnåbent
Hjem / Urnenedsættelse

Urnenedsættelse

Efter kremering samles asken fra den afdøde i en urne. Selve urnenedsættelse foregår på kirkegården, eller hvor I har valgt det skal være

Urnenedsættelse foregår i jord på kirkegården eller i en skov, på privat grund eller ved askespredning.
Urnenedsættelse foregår i jord på kirkegården eller i en skov, på privat grund eller ved askespredning.

Urnenedsættelse – om muligheder, traditioner og ceremoni

Urnenedsættelse er en begravelsesform, hvor urnen med asken fra en afdød person bliver nedsat i jorden eller et andet sted. Det kan være på kirkegården, i en skov, på privat grund eller på havet.

Afhentning af urne

Der går omkring én til to uger efter bisættelsen, før urnen er klar til afhentning på krematoriet. Begravelsesrådgiveren (bedemanden) henter den for jer og bringer den til kapellet på kirkegården. Hvis urnenedsættelsen skal foregå et andet sted, kan begravelsesrådgiveren også bringe urnen hjem til jer. Eller I kan selv hente urnen på krematoriet. Tidspunktet for selve urnenedsættelsen kan variere afhængigt af jeres ønsker.

Traditioner ved urnenedsættelse

Der kan være mange traditioner og ritualer forbundet med en urnenedsættelse. Det kan være at have blomster med til ceremonien, læse et digt op eller synge en sang. Som familie har I måske en helt særlig måde at gøre det på. Der kan være kulturelle og religiøse traditioner. Det er helt op til jer selv.

I bestemmer selv, hvordan det skal foregå, efter egne ønsker. Blot skal I være opmærksomme på, at der evt. kan være nogle regler det sted, som I skal nedsætte urnen. Begravelsesrådgiveren hos Lavendla kan bidrage med ideer til, hvordan I kan gøre jeres urnenedsættelse til en smuk og personlig ceremoni.

Vi kan hjælpe dig



Urnenedsættelse kan foregå:

  • På kirkegården
  • I en skov
  • På privat grund
  • Ved askespredning

Urnenedsættelse på kirkegård

Hvis urnenedsættelsen finder sted på en kirkegård, kan I selv vælge, hvordan det skal foregå. Det kan med en ceremoni omkring gravstedet, hvor kirkens personale, typisk graveren, hjælper til med selve nedsættelsen.

Nogle vælger også at holde en ceremoni et andet sted end kirkegården, før eller efter urnenedsættelsen. Det er helt op til jer, afhængigt af jeres ønsker og behov. Begravelsesrådgiveren hos Lavendla hjælper gerne med ideer til, hvordan det kan foregå, og deltager også gerne ved en ceremonien.

Du kan også få hjælp af begravelsesrådgiveren til at reservere tid til urnenedsættelsen. Bemærk, de forskellige kirkegårde kan have forskellige krav til gravsted, gravsten og nedsættelsesdybde.

Urnenedsættelse på “De ukendtes fællesgrav”

De fleste kirkegårde har et område med en fællesgrav, hvor urner kan nedsættes anonymt. Urnenedsættelser på ”De ukendtes fællesgrav” er typisk mere simple end en traditionel urnenedsættelse, men det kan stadig foregå som en smuk ceremoni med et personligt præg.  

Nogle kirkegårde har også “kendte fællesgrave”, hvor urnen nedsættes et bestemt sted på et område for fællesgrave Her er det muligt at få en liggende gravsten på stedet, hvor urnen er blevet nedsat.

Hvis du ønsker hjælp fra Lavendla, så læs mere her: Forslag og priser

Urnenedsættelse i skov

Hvis I ønsker det, kan urnenedsættelsen også foregå i en skov. Der er forskellige skovområder i Danmark, der tilbyder denne service, og typisk vil det være skovfogeden, der deltager ved ceremonien. Det kan være en smuk og naturlig måde at sige farvel til en afdød på.

Og der er ingen regler for, hvordan I selv kan gøre det personligt. Tal med din begravelsesrådgiver om det. Vi har hos Lavendla erfaring med urnenedsættelse og begravelse i skovområde, og vi deler meget gerne vores erfaringer og bidrager til, at I får en god og mindeværdig afsked

Askespredning

Hvis det var et ønske fra afdøde, så er det muligt at få asken spredt over åbent vand. Dvs. at asken kastes ud over havet eller en stor fjord eller bugt. Det er familien selv, der spreder asken, og det kan være en smuk og betydningsfuld måde at sige farvel til en afdød på, som havde dette ønske.

Askespredning må kun foregå i ’stort’ vand og er ikke tilladt i små vandløb eller søer. Det er heller tilladt at sætte selve urnen i vandet, kun asken må spredes, og der skal søges om tilladelse til det hos begravelsesmyndighederne. Lavendla hjælper gerne til med det praktiske.  

Se priser her på bisættelse med askespredning: Læs mere


Mød vores rådgivere

Mød nogle af Lavendlas rådgivere, som står klar til at hjælpe dig. Du kan nemt booke et møde med en af dem direkte via hjemmesiden.

Her er vi

Find din nærmeste rådgiver

Spørgsmål og svar

Hvad er en urnenedsættelse?

En urnenedsættelse er en ceremoni, hvor afdødes urne bliver sat ned i jorden eller et andet sted.

Hvor kan en urnenedsættelse foregå?

Det kan være på kirkegården, i en skov, på privat grund eller på havet.

Hvem deltager typisk ved en urnenedsættelse og ceremoni?

Det er helt op til jer selv, hvem der deltager ved urnenedsættelse og ceremoni. Det kan være familie, venner, kolleger, naboer. Det bestemmer I selv, efter ønsker og behov.

Hvordan foregår en urnenedsættelse?

Selve urnenedsættelsen kan foregå som en ceremoni omkring gravstedet, hvis det er på kirkegården eller i skoven. Nogle vælger også at holde en ceremoni et andet sted, før eller efter urnenedsættelsen. Prisen på en urnenedsættelse afhænger af, hvordan den skal foregå.

Hvilke traditioner er der ved urnenedsættelser?

Traditioner ved urnenedsættelser kan variere afhængigt af personlige ønsker, kulturelle og religiøse traditioner. Der kan indgå blomster, taler, bøn, sange og digte i ceremonien, eller det kan være helt enkelt uden. Det er helt op til jer selv, hvordan I ønsker, det skal foregå. Begravelsesrådgiveren (bedemanden) hos Lavendla kan bidrage med ideer og forslag.

Kan man foretage en urnenedsættelse på privat grund?

Ja, det er muligt at foretage en urnenedsættelse på privat grund, men der er visse regler og procedurer, der skal følges. Det er vigtigt at undersøge lokale love og regler for at sikre, at urnenedsættelsen sker lovligt og sikkert.

Hvilke blomster skal jeg vælge?

Det er helt op til jer selv, om I ønsker at have blomster med til urnenedsættelse. Og hvis I gør, så er det også helt op til jer selv, hvilke blomster I medbringer. Det kan være afdødes yndlingsblomst, det kan være traditionelle blomster fra blomsterhandleren, blomster fra jeres have, en mark eller andet. I kan gøre det, som I selv ønsker og har behov for.

Hvad koster en urnenedsættelse?

Er det i en urnegrav på kirkegården, koster det mellem 3.-7.000 kr. afhængigt af, om det skal være traditionelt eller på fællesgrav. Ligesom du har fået hjælp af bedemanden til bisættelsen, kan du også få hjælp til ideer og det praktiske. Læs mere her


Vores ansvar

Vores rådgivere findes i hele landet og tilbyder samtaler på de tidspunkter, der passer bedst ind i din hverdag.

Derfor kan I mødes fysisk eller online. Lavendlas rådgivere kommer også gerne hjem til dig, så du ikke skal bruge tid og energi på transport. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og godt tilpas.

Vi ved, at det kan være en turbulent og krævende tid. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at tilpasse os netop din situation.

På den måde kan vi gøre det svære lidt lettere.