Når en person i Danmark går bort, er det obligatorisk, at der udfyldes en dødsattest for afdøde. Det er en læges ansvar at skrive dødsattesten, men hvis du gerne vil vide lidt mere om, hvad en dødsattest er, så læs videre her, hvor vi forklarer lidt om indhold og brug.
5 ting som er værd at vide om en dødsattest:
- En dødsattest er et juridisk dokument, som beviser, at en person er afgået ved døden
- En dødsattest er en forudsætning for, at bisættelse eller begravelse kan finde sted
- Det er en læge, som fastslår, at en person er død og udfylder dødsattesten
- Dødsattesten indeholder oplysninger om dødsårsag og dødsmåde
- Dødsattesten bruges til statistik af myndighederne og kan have betydning for udbetaling af arv og forsikring til de pårørende
Dødsattester blev første gang påbudt i København i 1829, for at en begravelse kunne finde sted, og bare tre år senere blev det obligatorisk i resten af Danmark. Dødsattesten blev blandt andet indført for at undgå begravelse af skindøde.
Hvad er en dødsattest?
En dødsattest er et juridisk dokument, som beviser, at en person er afgået ved døden. I Danmark er dødsattester siden 2007 blevet udfyldt elektronisk, og de er forudsætningen for, at en bisættelse eller begravelse kan finde sted. Dødsattesten udfyldes umiddelbart efter dødsfaldet af en læge.
Kan vi hjælpe dig?
Kan vi hjælpe dig? Ring til os på 78 70 63 63, eller udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig.
Hvem er ansvarlig for at udfylde dødsattesten?
Det er afdødes egen læge eller eventuelt den lægevagt, som blev tilkaldt, hvis afdøde dør i eget hjem, som er ansvarlig for at udfylde dødsattesten. Hvis dødsfaldet sker på et sygehus, er det en læge der, som udfylder den. Ved retslægeligt ligsyn (obduktion) er det både politi og retsoverlæge, som underskriver dødsattesten. Det kan være ved forbrydelser, selvmord, ulykker, pludselig død, mistanke om førnævnte og en række andre årsager.
Hvad står der i en dødsattest?
En dødsattest består af to sider, hvoraf den første indeholder basale oplysninger om afdødes navn, adresse, fødselsdato samt dato for dødsfaldet. Herudover angiver lægen, hvilke tegn der var på, at døden var trådt ind som f.eks. dødsstivhed, ligpletter osv. Denne side udleveres til begravelsesmyndigheden som dokumentation på, at begravelse eller bisættelse kan finde sted.
På anden side af dødsattesten udfyldes dødsårsagen, dødsmåden (som kan være naturlig, ikke-naturlig eller uoplyst) samt eventuelle oplysninger om øvrige sygdomme. Denne side indsendes efterfølgende til Sundhedsdatastyrelsen, som bruger den til statistiske formål.
Hvad bruger man en dødsattest til?
Myndighederne bruger dødsattesten til registrering af dødsårsager og andre kliniske årsager som bliver opbevaret i det såkaldte dødsårsagsregister. Oplysningerne bruges blandt andet til at dokumentere statistiske tendenser som antallet af selvmord, kræfttilfælde, hjertesygdomme osv.
For de pårørende har dødsattesten betydning for arv og forsikring. Dødstidspunktet kan være relevant i arvesager, og i udbetaling af livsforsikringer- og pensioner kan dødsårsagen være yderst relevant.
Forskel på dødsattest og dødsanmeldelse
Husk at der er forskel på en dødsattest og en dødsanmeldelse. Mens dødsattesten udfyldes og indsendes af lægen, er det enten de pårørende eller bedemanden – hvis man har givet fuldmagt til det – som anmelder dødsfaldet via Borger.dk og i samme moment anmoder om, at en bisættelse eller begravelse kan finde sted. Når anmeldelsen er godkendt, modtager du en anmeldelseskvittering.
