78 70 63 63 Døgnåbent
Hjem / Muslimsk/islamisk begravelse

Muslimsk/islamisk begravelse

Der er nogle helt særlige traditioner forbundet med, når afdød skal have en muslimsk/islamisk begravelse. Læs mere her om muslimske begravelsesritualer og hvordan det foregår i Danmark.

Muslimsk/islamisk begravelse – hvordan foregår det?

Når en muslim dør, skal afdøde begraves ved en muslimsk/islamisk begravelse hurtigst muligt og helst indenfor 24 timer og i indviet jord. En muslimsk/islamisk begravelse følger typisk en række traditioner og rituelle handlinger, og der er en række vigtige elementer, der indgår.

Den muslimske tradition tillader ikke kremering og egentlig heller ikke begravelse i kiste, men i Danmark bliver de fleste muslimer begravet i en kiste.

Er muslimsk begravelse og islamisk begravelse det samme?

En muslimsk begravelse og en islamisk begravelse henviser til det samme, da islam er religionen, som muslimer praktiserer. Kulturelle traditioner i forskellige muslimske lande, kan have indflydelse på den ceremonielle praksis ved en begravelse.

Islam har en forestilling om, at der er et liv efter døden, og der en række ritualer forbundet med døde, før, under og efter døden.

Muslimsk begravelse følger islamiske retningslinjer

En muslimsk begravelse følger overordnet nogle helt bestemte islamiske retningslinjer, som handler om rensning, begravelse, bønner og ceremoni.

  • Rensning af afdøde: Kroppen bliver vasket og renset af personer af samme køn som den afdøde.
  • Begravelsesceremoni: Under ceremonien vil der typisk blive læst passager op fra Koranen, og der udsiges bønner. Familien og vennerne til den afdøde deltager normalt i ceremonien.
  • Bønneritual: Mod slutningen bliver der udført et særligt ritual og bøn udsiges omkring graven, som bedes for afdøde som et sidste farvel og for at vise respekt. Ritualet er kun for mænd; kvinder må ikke deltage i ritualet, men kan kigge på langt fra.

Få hjælp af en begravelsesrådgiver, i samarbejde med imam

Typisk vil en muslimsk/islamisk begravelse i Danmark foregå i samarbejde med en begravelsesrådgiver. Vi kan hjælpe med det praktiske omkring at anmelde dødsfaldet på borger.dk, at søge om begravelseshjælp, transport i kiste, henvisning til steder for afvaskning mv. Vi kan også hjælpe med at arrangere ceremonien, evt. i samarbejde med en imam.

For at kontakte Lavendla kan du ringe 78 70 63 63 eller udfyld kontaktformularen her på siden

Traditioner og muslimske ritualer – før begravelsen

Når en muslim dør skal afdøde ifølge traditionen afvaskes, og herefter klædes i en hvid begravelsesdragt eller hvidt stof svøbt om kroppen. Afvaskningen sker typisk af familiemedlemmer af eget køn.

Hvorfor afvaskes kroppen før muslimsk begravelse?

Kroppen afvaskes for, efter muslimsk tradition, at fjerne urenheder og sikre, at den afdøde er ren og klar til mødet med Gud, Allah. Traditionen siger også, at afvaskningen sikrer hygiejne og forhindrer sygdomme i at sprede sig. Under afvaskningen udføres forskellige trin og handlinger, herunder vaskes hele kroppen og håret, og kroppen masseres med parfumeret vand. Alt sammen udført med stor respekt for afdødes integritet og privatliv.

Steder for afvaskning i Danmark

Selve afvaskningen foregår særlige steder i Danmark, som er indrettet til at kunne håndtere det. Begravelsesrådgiveren hos Lavendla kan hjælpe dig med henvisning til steder.

Efter afvaskningen bliver kroppen efter muslimsk tradition transporteret til en moske eller anden begravelsesplads, hvor der vil foregå en muslimsk/islamisk begravelse, efter muslimsk tradition.

Selve den muslimske begravelse

Under begravelsesceremonien vil der typisk blive læst passager op fra Koranen af en imam, der også leder at recitere en bøn for afdøde. Familie og venner til afdøde deltager typisk i ceremonien.

Henimod slutningen udføres nogle særlige ritualer og bønner omkring graven, som et sidste farvel til afdøde og for at udvise respekt. Ritualet er kun for mænd; kvinder må ikke deltage i ritualet, men kan kigge med på afstand.

Bagefter vil kroppen helt traditionelt blive begravet i en grav uden kiste, kun svøbt i store hvide klæder lægges kroppen direkte i jorden og vendes i retning mod Mekka.

Begravelse i kiste – lovgivning

I Danmark er det lovpligtigt, at en afdød skal fragtes i en kiste. Det kan ikke lade sig gøre på anden vis; du må f.eks. ikke køre med en død person i en bil, uden at afdøde ligger i en kiste. På samme måde er det heller ikke muligt jævnfør lovgivningen at blive begravet uden en kiste.

Selvom det ikke er oprindelig muslimsk tradition, lader mange muslimer i Danmark alligevel deres døde begrave i kiste ved begravelsen. Flere vælger også at fragte afdøde til det land, de kommer fra, hvor de kan begraves efter egen tradition med alle muslimske ritualer.

Ønsker I hjælp til at bestille kiste og har brug for gode råd til forbindelse med valg af kiste, og muslimsk begravelse i Danmark, så kontakt os gerne hos Lavendla. VI kan hjælp dig med det meste – også kørsel af kisten i rustvogn til f.eks. afvaskningssted og begravelsesplads. Se vores udvalg af kister her i flere forskellige prislag: Kister eller ring til os: 78 70 63 63

Muslimsk begravelse i Danmark uden kiste

Som det eneste sted i Danmark er det muligt at blive begravet uden kiste, efter muslimsk tradition, på Den Muslimske Begravelsesplads i Brøndby. Det giver muslimer i Danmark mulighed for at følge de muslimske ritualer, som er er helt oprindeligt.

Afdøde skal dog stadig i kiste under kørslen, da det i Danmark er lovpligtigt, at lig altid transporteres i en kiste.

Traditioner og ritualer – efter muslimsk/islamisk begravelse

Efter begravelsen vil pårørende typisk samles til en takkebøn i moskeen. Der er ca. 170 moskeer rundt i Danmark. Det kan også være de pårørende vil samles til en mindehøjtidelighed eller mindesammenkomst et andet sted, det kan være privat, på en café eller restaurant.

I Lavendla hjælper vi gerne med ideer til, hvordan ceremonien og sammenkomsten kan foregå, evt. i samarbejde med en imam.

Læs mere om mindehøjtidelighed

Efter dagen for begravelse er det muslimsk tradition, at der holdes sørgetid i 3 dage, hvor familie, venner og kolleger kan komme på besøg hjemme og udtrykke deres kondolence.

Muslimske/islamiske gravpladser i Danmark

I Danmark kan en muslimsk/islamisk begravelse finde sted flere steder rundt i landet, og der er flere muslimske gravpladser i Danmark.

De mest kendte muslimske gravpladser i Danmark er Vestre Kirkegård i København og Den Muslimske Begravelsesplads i Brøndby. Den i Brøndby er mest kendt og med sin mulighed for 6-8000 gravpladser også den største blandt muslimer, tilmed er den lavet specifikt til muslimer, og er den eneste gravplads i Danmark, som ikke ligger opad en kristen kirkegård.

  • Den Muslimske Begravelsesplads, Brøndby

Andre gravpladser/kirkegårde, hvor der udover området for kristne gravpladser, er en særlig afdeling for muslimer, finder man i:

  • Vestre Kirkegård – København
  • Bispebjerg Kirkegård – København
  • Vestre Kirkegård – Aarhus
  • Østre Kirkegård, Aalborg
  • Fovrfeld Gravlund – Esbjerg
  • Nordre Kirkegård – Vejle
  • Risingskirkegård – Odense
  • Nordre Kirkegård – Nykøbing F.

Du kan få mere info ved at kontakte de lokale muslimske organisationer, moskeer eller et begravelsesfirma. Du er meget velkommen til at kontakte os i Lavendla, hvor vi har erfaring med at deltage som begravelsesrådgivere ved en muslimsk begravelse, og indgå et tæt samarbejde omkring både de praktiske opgaver, gode råd og henvisninger til instanser og myndigheder.

Imam eller muslimsk/islamisk præst

Uanset hvor ceremonien finder sted, vil der typisk være en imam eller en anden muslimsk præst til stede for at lede ceremonien, recitere bønner og vers fra Koranen. Der kan være variationer i de ritualerne, afhængigt af den enkelte familie og deres kultur eller det land, de kommer fra.

Hvis du ønsker hjælp eller at vide mere, kan du kontakte Lavendla på 78 70 63 63 eller udfyld kontaktformularen her på siden

Vi kan hjælpe dig

Ring til os på 78 70 63 63 eller udfyld vores formular, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Opgaver vi hjælper med:

  • Anmelde dødsfaldet på borger.dk
  • Søge om begravelseshjælp
  • Transport i kiste
  • Henvisning til afvaskning
  • Samarbejde med imam

Mød vores rådgivere

Mød nogle af Lavendlas rådgivere, som står klar til at hjælpe dig. Du kan nemt booke et møde med en af dem direkte via hjemmesiden.

Her er vi

Find din nærmeste rådgiver

Spørgsmål og svar

Hvad er en muslimsk/islamisk begravelse?

Når en muslim dør, skal afdøde begraves ved en muslimsk/islamisk begravelse hurtigst muligt. Ved begravelsen følger typisk en række traditioner og rituelle handlinger. Den muslimske tradition tillader ikke kremering. I Danmark bliver de fleste muslimer begravet i en kiste.

Hvordan foregår en muslimsk/islamisk begravelse i Danmark?

En muslimsk begravelse i Danmark følger traditionelle islamiske ritualer og normer, men tager også hensyn til lokale love og praksis i Danmark. Det involverer ofte rituelle bønner, en vaskning af den afdøde (Taharah), en ceremoni i moskeen og en begravelse på en muslimsk gravplads.

Hvor er der muslimske gravpladser i Danmark?

Der er flere muslimske gravpladser i Danmark, og de kan findes ved at kontakte lokale muslimske organisationer, moskeer eller et begravelsesfirma. Nogle af de mest kendte muslimske gravpladser i Danmark er Vestre Kirkegård i København og Brøndby Kirkegård i Brøndby.

Hvad er nogle af de traditionelle ritualer i en muslimsk/islamisk begravelse?

Nogle af de traditionelle ritualer i en muslimsk begravelse omfatter en rituel vask af den afdøde (Taharah), bønner, som reciteres af imamen og deltagerne ved begravelsen, og en ceremoni i moskeen – eller et andet sted – hvor den afdøde bliver mindet, og der bedes for afdødes sjæl.

Er der specielle krav til begravelsestidspunktet i en muslimsk/islamisk begravelse?

Ja, i henhold til islamisk tradition bør begravelsen ske hurtigst muligt efter døden og helst indenfor 24 timer. Dog kan der være lokale love og praksis, som kan påvirke tidspunktet for begravelsen.

Har jeg brug for en begravelsesrådgiver (bedemand) ved en muslimsk/islamisk begravelse?

Ja, typisk vil en muslimsk/islamisk begravelse i Danmark foregå i samarbejde med en begravelsesrådgiver. Vi kan hjælpe med det praktiske omkring at anmelde dødsfaldet på borger.dk, stå for at levere kiste og sikre transport, henvise til steder for og arrangere afvaskning mv.

For at kontakte Lavendla kan du ringe 78 70 63 63 eller udfyld kontaktformularen her på siden

Kan begravelsen foregå uden kiste?

Som det eneste sted i Danmark er det muligt, efter muslimsk tradition, at blive begravet uden kiste i Brøndby Kirke i Brøndby. Afdøde skal stadig i kiste under fragt i rustvogn fra sted til sted, da det i Danmark er lovpligtigt. De fleste muslimer i Danmark bliver begravet i en kiste, også til en muslimsk/islamisk begravelse.

Traditioner efter en muslimsk/islamisk begravelse?

Efter begravelsen vil pårørende typisk samles til en takkebøn i moskeen eller et andet sted, det kan være privat eller på en café eller restaurant. Lavendla hjælper gerne med ideer til, hvordan ceremonien og sammenkomsten kan foregå, evt. i samarbejde med en imam.

Hvad er indviet jord?


Vores ansvar

Vores rådgivere findes i hele landet og tilbyder samtaler på de tidspunkter, der passer bedst ind i din hverdag.

Derfor kan I mødes fysisk eller online. Lavendlas rådgivere kommer også gerne hjem til dig, så du ikke skal bruge tid og energi på transport. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og godt tilpas.

Vi ved, at det kan være en turbulent og krævende tid. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at tilpasse os netop din situation.

På den måde kan vi gøre det svære lidt lettere.



Christina Stjärnqvist

Skrevet af Christina Stjärnqvist

Christina Stjärnqvist er journalist og cand.comm med speciale i social- og sundhedskommunikation. Har skrevet for foreninger, organisationer og mediehuse indenfor området i over 20 år.