Hjem / Planlæg begravelsen / Hvad sker der med afdøde ved kremering?

Hvad sker der med afdøde ved kremering?

Hvis man vælger bisættelse og efterfølgende kremering og urnenedsættelse, har man måske tænkt lidt over, hvad der egentlig foregår, når bisættelsen er overstået. Vi forsøger her at give et indblik i, hvad der sker, når kisten ankommer til krematoriet.

4 ting vi kan fortælle dig om kremering:

  • Den første lov om kremering trådte i kraft i 1892, men blev først sidestillet med jordbegravelse i 1975
  • En kremering varer ca. 80 minutter
  • Kremering er billigere for de pårørende, da man kun skal betale for fredning i 10 år til et urnegravsted
  • De fleste danskere – ca. 83% – vælger kremering. I byområder er tallet over 90%

Den første lov om kremering trådte i kraft i 1892, som følge af frygten for smittefare hos afdøde fra en europæisk koleraepidemi. I 1893 blev det første lig kremeret, men faktisk blev kremering først sidestillet ved lov med jordbegravelse i 1975.

Hvad er kremering?

Kremering betyder, at man brænder liget af en afdød person, når selve begravelsesceremonien har fundet sted. I Danmark skal kremering altid finde sted på et krematorium. Efterfølgende kan asken nedsættes i et urnegravsted eller på de ukendtes grav.

Kremering

Kan vi hjælpe dig?

Kan vi hjælpe dig? Ring til os på 78 70 63 63, eller udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig.


Hvad sker der på et krematorium?

Det er tilladt for de pårørende at være med til at aflevere den døde på krematoriet, men som regel forestår bedemanden transporten i rustvogn. Når kisten er afleveret i krematoriet, og de pårørende har sagt et eventuelt sidste farvel, bliver kisten sat i et kølerum, indtil kremeringen kan finde sted. Blomster og bårebuketter bliver liggende, indtil kremeringen finder sted, men bliver herefter lagt til kompost. Kremeringen varer i gennemsnit cirka 80 minutter, og familier er mange steder velkomne til at overvære indsættelse samt blive under kremeringen. Når kremeringen er færdig, skrabes asken ud af ovnrummet ned i et underliggende rum, hvor den køles af og efterfølgende sættes til yderligere afkøling i et ventileret skab.

Asken, som kan indeholde knoglestykker, skal herefter findeles og sorteres for eventuelle proteser, hvilket finder sted i en beholder med en kugle, der knuser asken. Protesedelene bliver efterfølgende genanvendt til nye proteser.

Asken hældes til sidst på urnen sammen med en kremeringsbriket, som angiver krematoriets navn, årstal og et kremeringsnummer på afdøde. Når kremeringen er færdig, må der ikke ligge andet i urnen end asken fra afdøde, materiale fra kisten samt kremeringsbriketten. Så udleveres urnen til familien til nedsætning i urnegrav eller hentes af graveren, hvis den skal nedsættes i fællesgrav.

Hvorfor vælge et krematorium?

Der er flere forskellige grunde til, at kremering er blevet populært. I storbyerne har det tidligere hængt sammen med, at asken fra en kremering ikke forurener på samme måde, samt at urnenedsættelser fylder mindre. Det har skabt en tradition, som har gjort det mest almindeligt at blive kremeret, hvilket er en tendens, som langsomt har spredt sig til landområder. Sidst, men ikke mindst, er der et økonomisk aspekt, da den efterfølgende fredningsperiode af gravstedet er kortere for urnegrave og fællesgrave (10 år mod 20 års betaling for kistegrave). Langt de fleste danskere, op mod 83%, vælger at blive kremeret, og i større byer er tallet over 90%.

Hvad koster kremering?

En kremering koster i gennemsnit omkring 3.000 kr., alt efter hvilken kommune afdøde boede i, og hvor han/hun skal kremeres.