78 70 63 63 Døgnåbent

Ring hele døgnet

  • 78 70 63 63
  • Gymnasievej 21, Køge (kun ved bestilt tid, ingen drop in)

Velkommen til Lavendla Begravelse Køge

Har du brug for hjælp, så ring til os på 78 70 63 63 eller tag selv kontakt til en af vores dygtige, lokale begravelsesrådgivere (bedemand).

Velkommen til Lavendla Bedemand Køge

Vi er en lokal bedemand med mange års erfaring i at planlægge begravelse i Køge. Når I står midt i sorgen efter at have mistet en, I elsker, kan det være svært at overskue planlægningen af begravelsen. Vi forstår på en empatisk og medfølende måde at spørge ind til, hvordan I ønsker, at begravelsen skal foregå. Vi stræber efter at gøre det til en personlig og mindeværdig oplevelse. 

Desuden har Lavendla Bedemand Køge stor erfaring med at hjælpe familier trygt igennem processen i skifteretten. Vi hjælper jer med at forstå vanskelig jura og tage stilling til spørgsmål om arv, testamente dødsboer m.m.

Bedemand møde Køge

Om Lavendla Begravelse Køge

På kortet kan du til inspiration se alle kirker og kapeller i dit område.

Det er vores vision at realisere det farvel, du ønsker. Mange års erfaring har lært os, at lydhørhed overfor jer pårørende, er det afgørende for at skabe de mest personlige afskedsceremonier. Derfor har vi bygget hele vores forretning op omkring jer som pårørende.

Vi er drevet af målet om at gøre det svære lettere, og vores værdier afspejler, hvem vi er, hvad vi gør, og også hvordan vi gør det undervejs.

Vores mål er at give dig præcis den støtte, du har brug for, når du planlægger en afsked.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad kan Lavendla hjælpe med?

Lavendlas engagerade begravelsesrådgivere støtter de pårørende og sørger for at de får skabt den afsked, de ønsker. Begravelsesrådgiveren yder råd og vejledning gennem hele processen – fra første samtale og til ceremonien er afholdt. Ring til os på 78 70 63 63 så fortæller vi dig mere.

Hvad koster en begravelse / bisættelse i Køge?

En begravelse/bisættelse i Køge kan variere meget i pris. Prisen afhænger af valg af kiste, blomster mv. ligesom det har betydning, hvornår og hvor mange gange rustvognen skal køre kisten. Ring til os på 78 70 63 63 så fortæller vi dig mere.

  • Begravelse fra 13.510,-
  • Bisættelse fra 11.510,-
  • Askespredning fra 9.720,-
  • Bisættelse uden ceremoni fra 8,925,-

Hvordan kan jeg få rådgivning fra Lavendla?

Lavendlas rådgivere tilpasser sig dine behov for rådgivning. F.eks kan mødet afholdes i dit eget hjem, online eller på et af Lavendlas kontorer. Du har mulighed for selv at vælge den af Lavendlas begravelsesrådgivere, du ønsker. Ring til os på 78 70 63 63 så fortæller vi dig mere.

Hvad skal jeg medbringe til samtalen med begravelsesrådgiveren?

Afdødes cpr.nr. er vigtigt at medbringe, da begravelsesrådgiveren skal anmelde dødsfaldet og anmode om kremering og jordfæstelse. Hvis afdøde har udfyldt “Min sidste vilje”, er det en god ide også at tage dette dokument med.

Hvor længe må der gå, før begravelsen skal finde sted?

Som udgangspunkt skal afskedsceremonien være afholdt 1-2 uger efter dødsfaldet. Det er muligt at søge om at forlænge denne frist. Ring til os på 78 70 63 63 så fortæller vi dig mere.

Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?

Ved en bisættelsen, kremeres kisten. Ved begravelse jordfæstes kisten. Ring til os på 78 70 63 63 så fortæller vi dig mere.

Kan jeg få et økonomisk hjælp til udgifter ifm bisættelse / begravelse?

Regler for begravelseshjælp: Er afdøde født før 1957 udbetales et minimumsbeløb på 1050 kr. Er afdøde født efter 1957 kan der søges om formuebestemt begravelseshjælp. Forsikringer og fagforeninger yder også begravelseshjælp, hvis afdøde har aftale om dette. Ring til os på 78 70 63 63 så fortæller vi dig mere.

Hvad er fordelene ved Lavendlas mindesider?

Med en mindeside har de pårørende mulighed for at dele information om afskedsceremonien. Via mindesiden kan der ligeledes købes blomster, vises dødsannonce mv.

Mindesidens vigtigste funktion er dog at være et sted, hvor de efterlevende kan dele minder og fortællinger om afdøde. På mindesiden kan der både skrives tekst og up-loades billeder. Ring til os på 78 70 63 63 så fortæller vi dig mere.

Forskellige typer begravelser

Kistebegravelse eller bisættelse i urne – askespredning, borgerlig begravelse eller skovbegravelse. Der findes mange måder at blive begravet på i dag. Lavendla har erfaring med alle typer begravelser, og vi hjælper dig med at planlægge lige den type begravelse, du ønsker.

Begravelse i Køge

Lavendla Bedemand arrangerer kirkelige og borgerlige begravelser overalt i Køge og omegn. Om I ønsker en borgerlig eller kirkelig begravelse, kan I trygt lægge alle de praktiske forberedelser i hænderne på os.

Kirkelig begravelse i Køge

Der findes i dag fire kirker i Køge, som borgere kan blive begravet eller bisat fra. I Danmark har borgerne ret til at blive bisat eller begravet fra en af de kirker, som hører til det sogn, de bor i. Men personer har også ret til at vælge en kirke, som man har et tilhørsforhold til- det kan for eksempel være en kirke, personen er døbt, konfirmeret, gift i eller, som ligger i en by, vedkommende har boet i i mange år. Lavendla Bedemand Køge hjælper jer med at kontakte den præst og kirke i Køge, hvor I ønsker at afholde begravelsen. To af de hyppigt anvendte kirker i Køge er:

  • Sankt Nicolai Kirke (Køge Kirke)
  • Boholte Kirke

Sankt Nicolai Kirke (Køge Kirke)

Skt. Nikolai Kirke, som også går under navnet Køge Kirke i daglig tale, kan dateres tilbage til omkring år 1250. Meget lidt af den oprindelige kirke eksisterer i dag, og kirken har gennem tiden været genstand for mange ud- og ombygninger. Kirken er en købstadskirke og er opkaldt efter søfarendes helgen Sankt Nikolaus. Den murstensrøde kirke ligger midt i Køge by og har plads til omkring 700 siddepladser. Kirkerummet er også meget traditionelt med mahognifarvede bænkerækker, hvidkalkede vægge med store malerier og enorme guldlysekroner i loftet. Lavendla Bedemand Køge kan bistå jer med at kontakte kirken, hvis I ønsker at afholde begravelse af afdøde der. Kirken ligger på Kirkestræde, hvor det er muligt at parkere en time gratis, dog uden mulighed for forlængelse. Desuden ligger den ca. 300 meter fra Køge Station, hvorfra- og til der kører busser og tog.

Boholte Kirke

Boholte kirke  blev indviet i  1981 i den sydvestlige del af Køge. Kirken deler bygning med Køge Tekniske Skole og med sin store firkantede røde murstensbygning, ligner det ikke en traditionel kirke. Indeni er kirken holdt i lysebrune mursten og er udsmykket med blandt andet et helligåndsrelief i farver og den høje, smalle altertavle kaldet Himmelsstigen. Kirken har plads til 180 siddende gæster, men ved større arrangementer kan kirkerum og menighedssal slås sammen til en stor kirke med plads til 400 personer. Boholte Kirke ligger ca. 3 km fra Køge Station, hvor der afgår busser og tog. Lavendla Bedemand Køge kan kontakte præsten på kirkekontoret på familiens vegne og aftale et tidspunkt for begravelse i Boholte Kirke.

Kirkelig begravelse i Køge fra andre potentielle kirker

  • Ølby  Kirke
  • Valløby kirke

Borgerlig begravelse i Køge

Lavendla Bedemand Køge hjælper pårørende med at arrangere borgerlige begravelser efter ønske. Vi kan for eksempel hjælpe med at arrangere katolske ceremonier, muslimske begravelser, ikke-religiøse begravelser og jødiske begravelser.

Borgerlig begravelse i Køge Kapel

Hvis afdøde har ønsket en borgerlig begravelse, kan det blandt andet foregå i Køge Kapel, som ligger på Parkvej, det tidligere Køge Krematorium. Her kan der både afholdes ikke-kirkelige bisættelser og anden form for borgerlig begravelse.  

Muslimsk begravelse i Køge

Køge ligger ikke så langt fra Brøndby, hvor Danmarks første muslimske gravplads, som ikke ligger i forlængelse af en kristen kirkegård, blev opført i 2006. Området her dækker ca. 50.000 m2. Lavendla Bedemand Køge hjælper muslimske familier med at arrangere islamiske begravelser i overensstemmelse med islamisk skik og tro, så familien kan tage en værdig afsked med afdøde.

Begravelsesplads i Køge

Køge Kirkegårde består af tre kirkegårde, der alle ligger midt i Køge by og ikke så langt fra Sankt Nicolai Kirke (Køge Kirke). Den ene er klosterkirkegården i Vestergade, som ligger på hjørnet af Ågade og Vestergade, og tidligere hed  Gråbrødreklosterets kirkegård og fattigkirkegård. Kirkegården menes at kunne spore sin historie helt tilbage til 1429, hvor Erik af Pommern købte en gård på den grund, hvor kirkegården i dag ligger. Kirkegården anvendes i dag kun til urnenedsættelser.

Den anden kirkegård er Assistens Kirkegård mellem Nyportstræde og Kirkestræde, som blev taget i brug i 1835, da Klosterkirkegården var blevet for lille. Ny Sct. Nicolai Kirkegård mellem Sygehusvej og Nørre Boulevard ligger i byens nordligste del og blev grundlagt i 1890. Den indeholder blandt andet en ny anlagt fællesgrav, som blev etableret i 1998.